Boligerne i fiskerbyen ligner hinanden allesammen nogle er mere rodet end andre, men man husker altid at tage skoene af. De fleste som bor her arbejder som fisker, konen renser fisken/krabberne, børnene leger og alle snakker med hinanden og hilser på os når vi går forbi.
søndag den 26. februar 2017
Mairood Resort / Sydøst Thailand
Vores bil får kørt nogle kilometer. Vi kører i 4 timer og havner i en lille fiskerby helt nede ved den sydøstligste del af Thailand tæt på grænsekontrollen til Cambodia. Stedet er også gemt godt væk, men Claus finder en canadisk dame som bor på stedet og vi får lukket vores bil ind med lås og slå. Over broer og fiskegrej kommer vi så endelig til dette fantastiske fristed som ejeren Ching har bygget - han har studeret i England og taler godt engelsk. Han har 17 værelser/hytter. Vi får vores hytte - her er meget varmt, men airconditioning virker. Så bader vi i poolen og slapper af, går en tur i dette virvar af små veje, fiskekutter, cementbroer og stier, huse bygget af blik, glæde børn og motorcykler/knallerter som suser afsted. Her er ikke så mange gæster, men et par fra Spanien og et par fra Frankrig har også fundet vejen hertil. Man må sige at her er meget stille. Haven er fyldt med dyr, nogle er i store fuglebure som papegøjer og andre mærkelige fugle, andre som hunde, katte og høns går vildt omkring. Egerne har travlt med at larme på vores tag, pludselig ved skumringen kommer der er en lille flagermus forbi os på verandaen den tager nogle omgange og så er den væk. Ching har også en gris som han går tur med hver morgen! Ja lidt af et slaraffenland.
fredag den 24. februar 2017
Pattaya/ Never again
Køreturen til Pattaya går via Bangkok på langt afstand.
Aldrig har jeg set en så stor holdeplads med så mange tilbud/restauranter - jeg tror der var spisesteder i 1 km på begge sider af vejen. Så var der selvfølgelig toiletter og tankstationer også.
Det er en sej tur. Claus kører som de andre biler, men tunge lastbiler og store turistbusser forsinker hele tiden med drumdristige omkørsler. Vi betaler også vejafgift 4 gange!
Stranden er dejlig og der er fred og ro, meeeeen på den anden side af vejen er der gang i den.
Det regner, lyner og tordner. Vi er heldigvis nået indendørs.
Her står en skøn bil - Cadillac V16 fra 1937
Vi går os en tur og finder os en lille café - vi bestiller en Americano som bliver serveret med te!
Er det fordi man skal skylle ned den grimme smag fra kaffen? Ligesom vi serverer vand ved siden af?
Næste overraskelse bliver"kagen".
Balloner i alle mærkelige faconer kan købes.
Abonner på:
Opslag (Atom)