New Caledonia 2

Vi bor hvor vejen ender ude i en tropisk skov i 200 meters højde midt på øen. Her er stille og for øjeblikket meget vådt da regnen har væltet ned hele eftermiddagen, om lidt skinner solen igen og vi kan indhalere den friskeste og blødeste luft man kan tænke sig.  Her er meget grønt og kontrast farverne stortrives. Man tager sig selv i at falde i svime over en blomst, et flot træ eller alle frugterne som vokser her. I dag har vi plukket guava og passionsfrugter i junglen, de smager skønt. Vi bor på et Eco-resort med heste. Franskmændene kommer her en uge for at vandre, ride og nyde naturen. Det er ganske anderledes end det vi er vant til.

Flot blomst

                                                                          Guava

Vi har været øen rundt, det har været lidt af et problem at få værelser da der kun findes ganske få hoteller, men det lykkes som altid – med sjove erfaringer at tænke tilbage på. Vi har boet på det lokale værtshus med 5000 kasketter i loftet, ved siden af provinslufthavnen hvor den udstationerede franskmand kom hjem efter en lang dag i nikkel-minerne, hos den indfødte kvinde nede ved stranden under palmerne i en af hendes 4 hytter. 

Her er vi happy

Hytten

Palmer og strand

Busholdplads

Flot udsigt

Flot dame

Klippen

Vi har talt med et ældre par som talte glimrende engelsk. De havde været her i 40 dage og rejst rundt hele øen for at endelige bestemme sig for at det var i Frankrig de skulle bo og ikke på en ø langt ude i Stillehavet. De fortalte os om øens kultur, folket og politik. Alle på øen her har fransk pas – vi har endda set nogle projekter støttet af EU. Meget interessant. De fortalte os også om forgiftning af de lokale fisk som spiser af koralrevet, en virus som man kan blive meget syg af, har været inde på nettet for at læse om det … en kendt sag hvor der ikke er noget modgift. Terrible!

Citrontærte og chokoladekage købt i et skur på vejen.

Nu har vi set øen og vender tilbage til sydkysten i 3 dage – derefter vender vi næsen mod New Zealand.  Jeg glæder mig til at kunne tale og forstå hvad befolkningen siger og ikke se Claus stå på tungen hver gang han skal brillere med sit fransk.

New Caledonia 1

En flyvetur på 2 timer stik øst og man lander på en fransktalende ø. Øen er næsten så stor som Jylland – den er meget grøn, med bjerge og flotte strande. De indfødte kvinder er smukke på sin helt specielle måde, bastante men smilende og venlige, ligesom Gaugain har malet sine smukker kvinder fra polynesien. Mændene er grove og lidt runde i det. Her er reggae kultur så det basker.

 Her er fantastisk god mad – men lidt dyrt. Hvad med sværdfisk, med grillede kammuslinger og store rejer  og dejlig mango sauce. Croissanter mig her og der, flutes til morgenmad med hjemmelavet marmelade af mango eller papaya. Dejlige friske juicer – alt er fransk – en crogues monsier – mums.

Her er det mere fransk end i Frankrig, det er som om at det er forbudt at tale/lære engelsk. På Quantas flyet hertil B737-800, havde de svært ved at finde engelsktalende passagerer til at sidde ved nødudgangene…..   Nogle taler dog lidt engelsk og prøver at gøre sig forstået, Claus har frisket op sine franske kundskaber og kvinderne roser ham for hvor godt han taler fransk!!

                                                 Lækre dekorationer på vægene i restauranten

Vi har lejet en bil – den har sin egen historie. Ved ankomst i lufthavnen- lørdag-hvor vi skulle hente bilen, viste sig at være en svær opgave. Manden som skulle udlevere bilen var gået hjem og telefonsvarer meddelte at vi kunne prøve igen på mandag! Claus kontaktede straks London via skype for at brokke sig, alle de øvrige kendte udlejningsselskaber var til stede,men havde ingen biler. Puha det tog sin tid og vi fik lejet en bil af et andet ukendt  selskab. Lufthavnen var ved at lukke… Men historien slutter selvfølgelig ikke her. Mandag fik vi kontaktet hovedkontoret i Noumea og nu kører vi rundt i en lille Citroen til næsten ingen penge…..og mange undskyldninger.

                                               5.000 franske kasketter

Her findes  ingen GPS kort – vejene mangler skiltning  og det er svært at finde rundt. Det fandt vi også ud af når vi i nattens mørke kørte fra lufthavnen til vores hotel – 40 km væk i mørke. En næsten umulig opgave. Efter utallige besøg hos tankstationerne, var der en flink mand med dreadloks og en stor båd på slæp som hjalp os ved at køre foran og vise vej.  Receptionisten på hotellet fik så ondt af vores dårlige oplevelse at han upgraderede os til et superlækkert værelse. Kan man være mere heldig.

stranden ved hotellet

poolen

Naturen er fantastisk-den ligner en mix af Færørene og Caribien, høje bjerge, grønne dale, palmer overalt, mangrove skove, koralrev og lange flotte strande, vi er enige om at vi aldrig har oplevet noget så smukt.

mangrove

nye solbriller

 Her er ikke nogle krokodiller og ikke ret mange farlige slanger. Vi har set en kæmpe græshoppe som lå udenfor vores dør en morgen!

græshoppe

en ensom kalabas

kolde øl

hytten

Vi har problemer ved at få motion – her er så varmt at man ikke kan gå udenfor en dør uden at svede , dog væsentlig mere behageligt end Australien,… det bliver til nogle små turer når mørket er faldet på, men jeg må gøre en indsats måske ved at stå tidligere op i den friske morgenbrise  –

                                                     lidt zumba i vandet skader ikke

Townsville

De 350km til Townsville fra Cairns i bil med små afstikker til fremmede strande, palmer og en lille frokost var en dejlig tur. Naturen byder på store mango-, ananas- og banan- sukkerrørsplantager – et dejligt syn og lækkert. Man skulle tro det var billigt – men minimum 12 kroner for en mango – men ok så smager den bare af mango og saften driver. 

Mission Beach

Mission Beach

Vi ankom Townsville sen eftermiddag. Vi havde bestilt over nettet en "mistery"overnatning til billige penge – man får altså først at vide hvilket hotel man skal bo på når man har bestilt og accepteret – det viste sig at være et af de flotteste hoteller i byen, med udsigt til lystbådehavnen. Sengene havde dyner….. Claus er eminent dygtig til at finde dejlige hoteller til en rimelig pris. Vi er nu flyttet til vores eget lille hus med køkken med udsigt til strandpromenaden og omgivet af palmer. Stedet ejes af et par i vores alder og de hygger og arbejder hårdt for at stedet skal fungere. Her er dejligt og ikke ret langt fra hvor det sker noget.

Vores villa med bil

Udsigten fra mit køkkenvindue

 Indbyggerne er meget stolte af sin Strandpromenade ” The Strand” som er cirka 3 km lang. Her er legepladser for store som små - med og uden vand, man kan padle, løbe, spadsere, rulle på løbehjul, spise/grille med familien på specielle spisepladser, svømme, går på bar og bare nyde livet og kigge på den fantastiske udsigt. Fuglene og papegøjerne flyver rundt og man skal passe på at man ikke står i vejen når de kommer op at slås.

Her er meget varmt – 35 grader hele dagen. Man sidder helst under en palme og kigger ud på stranden som man ikke kan bade fra – men vandet er også alt for varmt. Det eneste man kunne bekymrer sig for er at få en kokosnød i hovedet.  Men, smukt det er her og ikke en sky på himlen. Her er heller ikke nogle turister – kun australier og os. Om aftenen går man  lange ture da temperaturen er meget behagelig. Det nyder vi. 

Vi sidder og kikker ud på Magnetic Island, som kaptajn Cooks kompas blev forvirret af, vistnok i 1600 tallet.

Der er et bjerg midt inde i byen som er 285 meter højt – vi valgte at køre derop. En kanon udsigt 360 grader. Af en eller anden grund er bjerget blevet et knudepunkt for motionister…. Efter arbejde ved 17-tiden konkurrerer man om hvem som kan nå toppen hurtigst – jeg tror at der var mindst 200 motionister på vejen som enten var på vej op eller ned. På toppen er der anlagt et sprinkler system så man hurtigt kan blive nedkølet. Puhaaa det var noget af en udfordring. En dame fortalte mig at der altid var mange efter nytår men at det hurtigt tyndede ud – som de fleste fortsætter gør. Jeg troede det var et event vi havde havnet i men det sker hver dag. Hatten af for dem…

Klippen

Udsigten fra klippen

Great Barrier Rief kommer vi ikke til at se på grund af alt for meget vind. I stedet for var vi på Aquariet her i byen, her er anbragt et koral rev med fisk og alt hvad der tilhør, det er også en del af Universitetet som forsker i revet. Et af de største i verden  - men jeg synes nok at Hirtshals har et flottere. Vi fik set hajer, skildpadder og mange mange farverige fisk.

I morgen drager vi til New Caledonia, det bliver spændende.

Cairns

Vi passerede en by som hedder Gove på flyveturen til Cairns,  den ligger i det nordligste Australien som fremstiller aluminium, vi er meget langt fra civilisation og ingen vil bo her – her kan man kun tjene penge. Lufthavnen/byen er opkaldt efter en pilot som blev slået ihjel her under 2.verdenskrig hvor lufthavnen blev oprettet som base mod Japanerne.

I Cairns er der dejligt, her er en havn, behagelig varme og brise, meget grønt og en superstor swimmingpool med strand til alle byens beboer. Her går man ikke i havet på grund af krokodiller og jellyfish.

Vi har lavet nogle udflugter, blandt andet til en by som hedder Port Douglas. Byen har virkelig en flot og lang strand- det har hele kysten - men ingen tør bade her.

Vi har boet i Cairns hele tiden og nyder livet i byen.
Der er en ting som vi begge er meget fascineret over – her hænger store flyvende hunde i træerne. Jeg lyver ikke hvis jeg siger flere tusind. De starter hver aften ved 19-tiden og flyver ud til sumpen for at spise. Trækronerne er fyldt med dem – de er hver over en halv meter lange når de hænger der og sover, vingefang er over én meter. Nogen siger at de ikke angriber mennesker andre siger at de gør. Jeg vælger at tro på det første.

 Vi har besøgt Kuranda – en hippie by fra gamle dage – her var vi ude at sejle på Barron floden – Claus tabte sin kasket til skildpadderne. Fantastisk jungle med krokodiller og flotte fugle. Herfra tog vi videre til Granit Gorge – som er et sted hvor der lever bjergkængurus – Claus fodrede dem – de var meget søde. 

Se den lille unge på maven
Så skete det som jeg stadig kan mærke i min krop – vi klatrede over nogle sten og fortsatte ind et område med kun sten og ingen vej tilbage. Vi klatrede i 1,5 time!! i 40 graders varme for at komme ud igen. Her var dinosaurer - spor- små vandkilder, kun store sten og klipper. Det er meget lang tid siden jeg har været så bange.  B.S. Christiansen ville være stolt af mig – der var mange hop mellem klipperne som skulle overvindes… .   Damen i receptionen fik et chok og skældte os ud når hun fandt ud af vi havde klatret på klipperne og i sandaler. Jeg har stadig meget ondt i mine lår.

 Dinosauer

På vejen hjem passerede vi en kaffefarm www.jacquescoffe.com.au – vi fik dejlig kaffe for at styrke os til hjemturen som gik ad meget snirklede veje. Her mødte vi kvinden som sammen med sin afrikanske mand ejede farmen. Hun havde en karisma udover det sædvanlige. Smidt ud af deres farm med 150000 kaffetræer i Tanzania med 2000 dollars  i cash i hånden startede de den første kaffe farm i Australien- med diverse besværligheder. Hun viste os rundt i sin have og vi fik nybagte marengs og skøn kaffe. ”Never give up” var hendes slogan – fantastisk kvinde.

Vi har også været oppe på højlandet i en kilometers højde, spiste frokost på en oste- og chokolade farm, og kørte rundt på dirt-roads i flere timer – en ægte tætvoksende jungle og fantastisk natur.

 Vi drak kaffe i en lille skurby, hvor mange australiere holdt ferie i små blå skure langt væk fra al civilisation. Hyggeligt.

Vi nyder det.

Udsigten fra vores værelse på Hotel Plaza på Esplanaden

 Australierne tænker anderledes end os

Darwin

Darwin er en by med 120.000 indbygger og opkaldt efter Charles Darwin – en smuk by. Der er en lille gågade, masser af backpackerhoteller og unge mennesker. Her er meget varmt – 35 grader og fugtigt. Vi har kørt byen rundt i vores lejede bil – en Holden – aldrig hørt om mærket, men den er 6-cylindret, automat gear,stor motor af Buick og den lyder bare godt….   Den er stor og jeg kan næsten ikke se ud af vinduet.

 

Her har vi set en stor flok kængurus og mange spænende fugle som flyver rundt og skriger.

 

 Hotellet vi bor på ligger et  lille stykke fra centrum – men her er både indkøbscenter og gode restauranter. Jeg har fundet Zoegas kaffe i en af butikkerne.

 

 

 

  Nytårsaften gik vi ind til byen for at få lidt motion – det var hårdt. Waterfront var fyldt med mennesker som hyggede sig  med underholdning og senere et fantastisk nytårs fyrværkeri. Her var virkelig gang i byen.

 

Vi har været ude at kigge på landskabet som er fantastisk grønt og tiltalende, men…. man skal ikke gå på græsset på grund af slanger, man må ikke bade på grund af store saltvands krokodiller og livsfarlige jellyfish. Vi har set 5 meter lange krokodiller hoppe op ad vandet for at få fat i et stykke kød som blev tilbudt af søde piger fra vores båd, et imponerende syn. Her er dyr overalt.

 

 

 

 

 

 

Crocodille Dundee – han er her over det hele. Mændene har samme støvler, hat og sprog …. Nogle gange kan man bare ikke forstå hvad de siger. Store 4WD – biler eller en Harley.  Kvinderne, ja det skal jo passe sammen. Korte nederdele, højhælede sko og nogle mere runde end andre. Byen er meget charmerende og varm.  

Imorgen flyver vi til en mineby som hedder Cove og videre til Cairns.