tirsdag den 7. marts 2017

Chiang Rai/Chiang Khong/Sejllads nedad Mekongfloden


Flyvetiden til Chiang Rai med Bangkok Airways er 1time og 5 minutter. 
Her bliver der serveret varm mad "chicken red curry", frugt og en dejlig mocca dessert og juice og kaffe. Det kan ikke blive bedre.
En venlig mand står og venter på os og vi får sat os ind i hans "Van" og vi kører mod Chiang Khong ad snirklede fine veje. Her er smukt men meget varmt, men meget mere behageligt end den fugtige varme sydpå.

Efter 1,5 times kørsel er vi fremme og vi kan glæde os over et skønt hotel med udsigt over Mekong floden. 


Vi går en tur i den lille by, kigger over på Laos og glæder os til sejladsen nedad floden.


12-mands kajak? Det er utroligt meget strøm i floden, hvis de holder op med at padle ryger de hurtigt automatisk tilbage. 

En dejlig svømmetur i den "kolde" swimmingpool med udsigt, er en fantastisk opfrisker.

Dejlig aftensmad.
Solopgang
Hotellet dyrker grønsager - flot iceberg
Havenisser
Vi tager over grænsen - en lidt speciel oplevelse. Det koster 31 $ for en svensker og 35$ for en dansker at få et visa til Laos.
Så kommer vi til havnen ved Huay Xai og finder vores båd.

Her sidder vi så de næste 7 timer. Her er masser af plads.
Eller går rundt - ja hundekoldt kl 9 om morgen
Andre transporter sig i mindre både

Vandbøffler på stranden
Her er smukt
Så er der frokost.

Lur efter frokosten
Så gør vi ophold ved en landsby
Højt oppe ligger byen - uden strøm, de laver mad over bål.
Se den udsigt
De fleste piger bliver gift når de er 14 år, så får de børn og så kan man jo ikke gå i skole. 

Grisene slapper
Børnene har fri fra skolen idag - da det er "kvindens dag" idag. De kravler op på vores båd og kigger.

De er meget nysgerrig.
Her står vores søde guide og banker skallene af risen.
Næste ophold er Pak Bang - hvor vi gør ophold for natten.

Vi går os en tur i byen - den er ikke stor
Her er lidt butikker og nogle restauranter.
Sej lastbil
Hæveautomater er der over alt - 10000 kip=9kr - jeg hævede 1.000.000kip idag, man kan ikke hæve mere fordi pengesedlerne får ikke plads i automaten!
Solopgang i Bak Peng
Vi siger farvel og tak - vi boede i hytte nr2 fra højre med bambusvægge - ikke lydisoleret! 
På stranden står en elefant.
Så er der dejlig frokost igen, her hjælper vores søde guide - Sila.
Lækkert.
Claus er ude og kigge på moteren som lige har fået lidt blomster og pinde så sejladsen bliver sikker og god.
Vi besøger en by mere - her males der majs til dyrene.
En meget større by end den første og så har de en flot skole.
Der var pause når vi kom.
Sidste udflugt til en kæmpe grotte - den var flot.
Op ad 179 trin og man kommer ind i dette mørke kæmperum med Buddha over det hele.
Turen er forbi og vi har sejlet 330km på Mekongfloden, det var smukt.

søndag den 5. marts 2017

Ruten indtil nu

Jeg har prøvet at tegne ruten som vi har kørt indtil nu. Medgivet at det er et dårligt billede og dårligt tegnet🤓😩

lørdag den 4. marts 2017

Cambodia til Bangkok

Vi passerer grænsen i fred og ro, "gribbene" står der stadig, de taler ikke til os.
De stakkels vagter som har passet på vores bil i 2 dage prøver at snyde os, meeeen det lykkes ikke.
På vejen tilbage mod Bangkok møder vi så en af de ansatte på knallert fra Mairood Resort! 
Vi kører og kører og finder et dejligt sted at bo. 
Så dejligt! Aberne kaster sig rundt i træerne og hundene ligger og sover på vejen.
En abe i en lysmast og udenfor vores vindue. De er bare så frække og prøver på at stjæle hele tiden.
 Vi er de eneste som bor på Sahkita Resort, her kunne jeg tænke mig at en forfatter ville kunne finde ro til at skrive. 

Selfie skal der selvfølgelig til.
Så er vi på opdagelse... Vi fandt ingenting.
Flot dyr, den skifter farve.

Her er ikke nogle restauranter, men små seafood bikse - de lukker kl 19 og det smagte dejligt!
Her er den skønneste solnedgang. 
Næste dag drager vi videre ( i næsten 4 timer) til Sri Racha en by med mange aktiviteter - men fuldstændig uden turister. Vi bor på 5.sal uden elevator, receptionistpigen bærer vores kufferter op med lethed! Flot klaret. 

Her er dejlig udsigt over havnen og fiskerbyen fra værelset. Ja her står jo Noahs ark! Hvor er giraffen? 

Vi går os en tur på havnen, snakker med en ældre dame på 80 som taler engelsk og er bookkeeper. Som sagt tidligere kniber det med det engelske sprog her i Thailand. Hatten af for hende. 
Her laster man store isblokke.
Jeg ved ikke hvad dette er, men det ligner indmad fra fjerkræ, hønsefødder og fedt og lidt kød, måske laver de pølser her? Noget af det, var der også næste aften - måske er jeg lidt hysterisk med hygiejne, men jeg har set både rotter og andet kryb her. Ja man skal ikke tænke altfor meget......
Skønne grønsager.
Jeg tror vi efterhånden har fået rejer nok.....

Vi spiser et dejligt udendørssted som hedder The Pop. Vi spiser for 90kr incl. en stor øl! Godt nok billigt - med underholdning af et live-band.

Vi tager på tur til en ø -Koh Si Chang - som ligger 45 minutter sejlads fra havnen.
Båden bliver fyldt til bristepunktet med passagerer og levnedsmidler til øen.  Den sejler hver time - ikke et minut senere. Her er også dejligt, men her er meget varmt....

Vi får spist nogle skønne ristede bananer, som man dypper i dejlig sirup. Her sidder Claus og nyder bananerne i skyggen.

Her er fantastiske transportmidler på øen - tuktuk med bilmotor - hold da op de kunne køre og larme.
De søde piger kan køre på knallert samtidig med at de holder i en paraply, godt klaret. 
Smukke huse med gamle træer.
Flot fyrtårn.
Farvel for denne gang.
Der er næsten fuldt hus og lidt frisk luft i håret på tilbagevejen.
Farvel til Seaview hotel med deres meget søde personale. Turen går nu til Bangkok lufthavn, det er søndag formiddag og man skulle tro at der er lidt stille på vejene, men thaierne er et meget flittigt folk.
Vi får afleveret bilen, drukket lidt kaffe og kage på Starbucks i lufthavnen for den samme pris som en hel middag kostede ude på landet.. 

Turen går videre imorgen til Nordthailand.

onsdag den 1. marts 2017

Cambodia/Koh Kong

Vi er på vej til Cambodia via den sydligste grænsekontrol fra Thailand. Vi afleverer bilen et sikkert sted, ( vores lejede bil må slet ikke køre i Cambodia, desværre ), vi får et stempel i passet og går over til den Cambodianske grænse, hvor kaos hersker i den grad. Her møder vi mange skandinaviske unge turister som er på vej ud til nogle af de cambodianske øer - som skulle være fantastiske. Der er virkelig tummel om visa og hvormeget det koster - vi har gjort det hjemmefra, så inge problemer her. Videre transport fra grænsekontrollen og ind til byen Koh Kong ender i en altfor dyr taxa, men hvad gør man ikke for at komme væk fra gribbene. Det tog virkelig på kræfterne. Vores hotel ligger ved floden og der er dejlig udsigt. Værelset er billigt 20$ og vi overnatter her i 2 nætter. Her er anderledes end i Thailand. Her er transportmidlet knallert eller cykel, ikke ret mange biler i den lille by.
Her er beskidt og det lugter, men man smiler til os og de små børn siger Hello til os. Her taler man bedre engelsk end i Thailand, lidt underligt, men positivt. 
Den kaotiske grænsekontrol.
Find Claus.
Receptionen på vores hotel
Vi går en tur i byen
Vi havner i et marked med råbende kvinder som sælger dagens fangst. De er meget farverige.
Grønsager er der nok af.
Her er den lokale fjernsynsstue. Det er gratis.....
Her bestiller vi kaffe - et typisk turiststed. Aldrig har jeg smagt noget så rædsomt, bliver nødt til at levne og kage har de heller ikke!
Ja her er beskidt!
Udsigten fra værelset, den er smuk.
Masser af larmende både.
Her får vi morgenmad med skøn udsigt.
Men kaffen smager skrækkelig - meget tyk i konsistensen og lidt chokoladeagtig - lidt overdrevent Bailey bismag. Ja, ja man kan jo også bestille te.....
Noget helt andet end den fiskerby som vi kom fra.

Dansk øl!
En cambodiansk statue af en kvinde - hun står på den eneste rundkørsel i byen. Den symboliserer nok de arbejdsomme kvinder i Cambodia som har stået model til meget. 
Der er børn overalt - her med sutteflaske og iPhone! 
Her er der formiddags limedrink og te hos "Fat Sams Bar". Ham - Sam - kom lige forbi og hentede en af børnene på knallert som skulle i skole. Han er fed!
Vores bombastiske hotel.
Disse figurer er sat op overalt - dem bliver man glad af at kigge på. 
Nu tager vi tilbage til Thailand og vores bil. Fortsætter med at køre lidt rundt og se på det Thailand hvor inge turister har fundet vej.