lørdag den 8. december 2012

Den 8.december 2012 - Dag 6

Idag tog vi bussen til Sommerfugl parken med mange,mange sommerfugle og en del andre spænende
smådjur. Det var meget flot - en inspirerende rundviser viste os vandrende pinder som man absolut ikke kunne få øje på, grønne dyr som var totalt indentiske med bladene som den sad og gemte sig under. Claus var sej -han holdt en livslevende skorpion i hånden! Gys



Vejret har været dejligt og varmt og Claus har været i vandet med sine ny badebukser.

fredag den 7. december 2012

Malaysia/Penang/Georg Town

05.december 2012 - Dag 3
Det gik fint med at stå op midt om natten - så skulle man jo tro at der var stille og roligt i lufthavnen, men der tog vi fejl. Tonsvis af flyafgange og masser af mennesker. Vi fik plads på række 45AB - og så skulle man tror at man skal sidde ned bagi. Endnu en gang tog vi fejl - helt foran hvor vi kunne kigge ind i cockpit i verdens største fly A380 - 800 med plads til 500 mennesker. Wow. Flyet var ikke fuldt så vi fik en hel række hver. Sove kan man jo altid - flyvetid fra Dubai til KualaLumpur - 6 timer og 40 minutter . Emirates er fantastiske når det gælder service - hot towels, menukort, 2 serveringer, alle drikkevarer gratis, masser af film og underholdning. Gad vide hvad de får på GoldClass! Vi var dog kommet lidt forsinket ud af Dubai og dette gjorde at tiden blev knap til vores næste fly. Selvfølgelig bad kaptajnen om assistance til os for at komme ud af lufthavnen så hutigt som muligt, dette medførte at vi blev nødt til at gå op ad trappen og sidde på Goldclass på 1.sal så vi kunne komme først ud af flyet! Yes jeg elsker Emirates - flot Goldclass, med alt som kan tænkes i sin egen lille kupè med fjernsyn, telefon , seng, blomster ....  Der stod en sød lille fyr og ventede på os som sørgede for at vi kom før alle andre gennem pas- og immigration og ud i taxaen til Air Asias lavpris terminal som ligger en halv times kørsel væk. Vi nåede det lige precis og forskellen på flyselskab var mærkbar. Flyvetiden fra Kuala Lumpur til øen Penang/George Town - 1 time. Vi var lidt slidte - men fik en skøn middag på hotellet og nu fik vi endelig lov til at sove i et værelse med havudsigt og store senge.
                                
06.december 2012 - Dag 4
Tidligt op og spise morgenmad med alt hvad hjertet kan ønske. Her bor folk fra alle verdenshjørner -det vil sige at man kan spise noodler, ris,suppe og en masse andet som har sjove farver og meget spænende udseende. Nå men vi holder os til omelet, brød og frugt.
Nu ved jeg også hvordan man spiser når man har sort burka på - hvor kun øjnene må ses.
I swimmingpoolen er der fuld rulle hele dagen - alle kan ikke svømme. Nogle muslimske kvinder går i vandet med alt tøjet på, andre har fået lov til at iklæde sig en tætsiddende burka med indbygget hue, andre sidder bare og kigger på og passer på skrigende børn. Kineserna derimod kaster sig rundt i havet på bananbåde, vandscooter og andet farligt legetøj. Vi keder os ikke. I havet er der Jellyfish som brænder godt og grundigt - vi har ikke set nogle hajer.
Vi har været ude at vandre lidt på stranden - det er næsten altfor varmt til at gå - over 30 grader.
Vi spiste "fried rice" i et hul i væggen - sammen med en kold Carlsberg kan alt ryge ned.

07.december 2012 - Dag 5
Idag ringede cleaning manden på døren og spurgte om vi ikke snart skulle stå op. Klokken var næsten 10! Vi nåede morgenmaden - heldigvis.
Tog bussen ind til byen George Town - 25 minutters kørsel herfra. En fantastisk by med china town, india town og masser af gamle slidte huse og madsteder overalt. Heldigvis kom vi med på en rundvisning i et fantastisk museum "The Blue Mansion". Her har der boet en rig kineser med alle sine 8 koner - huset er overvældende at se med sin dybblå (indigo) facade, smuk have og gamle rickshaws foran huset. Her blev også filmen Indokina med Catherine Deneuve indspillet - den husker jeg. Havde vi vidst bedre havde vi booket os ind her til overnatning da museet fungerer også som hotel.
Huset er Unesco beskyttet. Vi nøjedes med at bestille en kop kaffe og nyde atmosfæren.
Aftensmadden blev indtaget igen i et stort hul i væggen - det smagte godt. Det var blevet mørkt inden hjemtur men vi fandt både bussen og hotellet.
 

Dubai

 
Vi er ankommet til Dubai og sejler os en tur på floden - det er lækkert vejr, solen skinner og 25 grader. For at komme herind brugte vi metron - helt ny og velfungerende.

Her er det også jul - flot juletræ.
Vi gik rundt i den gamle by - her er der masser af guld og alt der bimler og bamler.
Drak kaffe på en dejlig bar ved vandet. Vi gik rundt i byen hele dagen og nød det dejlige vejr og det rene og pæne Dubai - den gamle souk er også nydelig.
Det gik dog lidt kludder i hjemrejsen da vi tog metron fra en anden station som var længere væk - dobbel pris - men pyt det kostede ikke mere end irritation, snak med en stationschef og 30 kroner - ingen bøde heldigvis.
Vi gik tidligt i seng - har pick up klokken 02.30!

 

søndag den 2. december 2012

1.advent 2012

 
                                             Dagen før afgang - snevejr og koldt.

 
Glade piger!