Rejser med Mona og Claus

Tilbage på fastlandet og vi kører i vores nye bil, direkte til Valparaiso, som ligger 70 kilometer nordvest for Santiago. En havneby, med store skibe, containers, kunstner, dejlige huse, graffiti og dejlig frisk fisk. Byen har 17 høje bakker der hæver sig over bugten. Bakkerne udgør en imponerende labyrint af farverige huse, snoede gader, smalle gyder, vakkelvorne elevator-sporvogne og forædiske trapper, der klynger sig til de stejle skrænter. Byen stammer helt tilbage til 1500-talet.. Her er koldt om formiddagen men solen varmer hurtigt op den rå luft.

Udsigten fra værelset.

Her er byen

Et flot blot hus med udsigt

Trappe som et piano

Skønt sted

Her er der også "kikkenborge" ligesom der hjemme..

Graffiti er her rigtigt meget af

Den her kan jeg godt lide.

Her er en af de rigtigt mange elevatorer

Her er la...ngt ned.

På fiskerestaurenter får man kaffen serveret med "fiske design".

Vi kører gennem Viña del Mar som ligger i forlængelse af Valparaiso men er ganske anderledes og et feristed med mange hoteller.

Vi kører op mod nordkysten til en ganske anderledes fiskeriby. Her tørrer man tang på kajen - det bruges til kosmetik blandt andet.

Vi bor på et sted med udsigt over bugten.

Bilen står sikkert parkeret i baggården på hotellet.

Vi kører yderligere 200 km ind i landet til Ovalle - dette er forretningsbyen - her handles og dyrkes vin.

Byens IKEA

Vi bestemte os for at køre en genvej til byen Vicuña. Det tog hele 6 timer på dirtroads - de sidste 50 km var de værste. Her et hus i ingenting.

Her kom ikke andre modkørende biler - heldigvis. Men de sidste 10 km fik vi selskab af 2 chilenske arbejder som var på vej hjem. De sad på bagsædet og nød turen.

Men en imponerende natur må man sige. Blomstrende kaktus - fantastisk syn.

Observatorie Gemini (tror jeg) - himlen er klar og stjernerne tæt på. Her er skyfrit i 300dage om året.

Vicuña er en dejlig lille by. Måske mest kendt for den kvindelige digter Gabriela Mistral som er født her og som modtog i 1945 Nobelprisen i litteratur.

Her er torvet i Vicuña.

Her er kirken - se de træ søjler! Det gir kirken masser af rum.

Inde i supermarkedet fandt vi både Carlsberg og Harboe øl!

La Serena er en maleriske by fra kolonitiden - lidt svært at få øje på når der er fyldt med Chilenske turister over det hele. De holder ferie hele januar måned.

Dejlige chilenske børn som ser gade teater.

I En lille turistby sydfor lejede vi en villa med direkte udsigt til vandet. Dejlig frisk luft.

Dejligt vand.

Skønne vindruer.

Flot mand med traditionel hat.

De sætter hæklet tøj på træerne.

Dagens selfie - vi havde lige et møde med genboen Mary Ann og Jess fra

Dragør i Santiago de Chile. Hyggeligt at dele lidt oplevelser.

En flyvetid på 5 timer og 15 minutter og vi er langt ud i Stille Havet. Flyet - Boeing 767 - 300 ( som LanChile har 34 af) er fyldt helt op - med mange turister og lokale øboer . Hvis man flyver yderligere 5 timer mod vest er destinationen Tahiti ...

Påskeøerne er et af de samfund i verden som stadig kan fascinere dels på grund af sin polynesiske kultur og dels statuerne. Navnet kommer fra en hollandsk general som gik i land og tilbragte Påskesøndag på øen 1722.

Her er byen og landingsbanen. Øen er mindre end Møn. En meget lille by med cirka 5000 indbygger.

Turismen er hovedindtægten. Her er 600 sengepladser. De fleste turister bor i et komplex lige udenfor byen, her er det hele.

Claus er i sit bedste humør. Sikken modtagelse med blomsterkranse som vores hotelværtinde selv har lavet udaf blomsterne i haven.

Her er dejligt varmt og en skøn brise gør at temperaturen er meget behagelig. Første eftermiddag går med at kigge på byen. Vi bor i et fint lille hus med bouganville foran indgangen. Her vises hyggestuen/receptionen.

Vi sidder her og kigger på havet, høns med kyllinger, katte og hunde går forbi uden at slås eller æde hinanden. Alt er i total harmoni og man har meget nemt for at smittes af enkelheden og friheden. Se lige de 3 hoveder fra statuer der stikker op bagved et af tagene.

Her bader vi.

Så lejede vi en scooter og kørte rundt på hele øen. Den vakte meget interesse når Claus ikke kunne låse sadelen op for at komme til sine ting. Der var rengøringsdamerne som løste gåden. Alle kører, gamle som unge. Det mest brugte transportmiddel på øen.

2 tosser!!! Det gik fint, masser af solcreme, vand og frugt i bagagen. Det var meget hårdt for bagdele og ryg. Nogle af vejene var fine og asfalterede, andre hulede og grusede. Jeg holdt godt fast.

Dagens selfie!

Havnen. Vi spurgte til hvordan biler og fragt kom iland- jo, de store fragtskibe ligger langt ude og mindre lokale både får hejset fragten over i mange omgange. Han fortalte også at det var en farlig ekspedition - hans onkel var død sidste uge på grund af fejl ved nedhejsning af biler.

Vi bor ved siden af byens kirkegård. Første dag var der begravelse, her var næsten hele byens befolkning samlet. Det varede hele eftermiddagen og aftenen. Folk kom og gik, de spillede og sang. Der blev holdt messe, taler og til sidst blev jorden skubbet over og folk blev siddende til langt ud på aftenen hvor de tændte lys.

Ikke langt fra hvor vi bor - vi kan faktisk se dem fra terrassen står disse 5 statuer. Heste og andre dyr som køer, hunde og høns går frit omkring.

Her er 15 andre - imponerende syn.

Her ligger eller står de ikke helt færdige figurer. Hvis man kigger rigtigt godt efter er der en statue der ligger i bjerget! Der er cirka 600 statuer - maoi - på øen. De er et symbol på både Gud og forfader. De skulle placeres på en familiegravplads hvorfra de overførte magt til det levende familieoverhovede. Familiens døde blev anbragt i en krypt nede under statuen. Statuerne kan være op til 6 meter høje. I perioden med stammekrig blev maioerne væltet.

Jeg har kysset en af dem.