Vi ankom til Shangri-la i lidt af et uvejr.
Først regn som senere blev afløst af snevejr. En kold fornøjelse.
Men med varmetæpper i sengene kunne vi holde varmen.
Et lidt anderledes badeværelse.
Shangri-la ligger tæt på den tibetanske grænse i 3200 meters højde, straks efter ankomst kunne vi mærke højdesygen.
Her er indgangen til vores hotel.
Det er det sejeste og barskeste folkefærd jeg nogensinde har mødt. De har ikke døre, men hænger et et stort tæppe foran døren i stedet for, ikke nogle varmeovne.... detsamme gælder det butikkerne - ingen varme.
Jeg har investeret i en fleecetrøje til 60 kr, og den lille pige her syntes den var flot.
Aftensmaden første aften var en dejlig oplevelse, pasta med svampe,gedeost og valnødder i Flying Tiger. Her var der en fransk dame som kunne tale engelsk og som boede her. Meget spændende.
Anden aften spiste vi på et sted med lokalbefolkningen - skøn oplevelse.
Morgenmaden var en også en oplevelse - suppe -som foregik i stue med åbne døre. Det var rigtigt koldt. Vi fik også kaffe, toastbrød og stegte æg.
I centrum af den gamle by ligger Turteltower med templer og en kæmpe bederulle, som selvfølgelig skulle rulles rundt. Fantastisk udsigt.
Et eller andet sted under disse tage bor vi.
Trappen er sej og lang når man ikke kan trække vejret.
Disse løbere hænger overalt.
Om aftenen er her ganske mennesketomt, men om dagen er her mange
kinesiske turister. Desværre brændte store dele af den den gamle by ned for nogle år siden, men det meste af den gamle by er genopbygget.
Her er afskedskomitten - personalet fra det dejlige hotel. Først skal bagagen transporteres med cykel til en gade hvor der kører biler, så kører vi i taxa til busholdepladsen.
Vi tager til Lilijang med buss i 4 timer ( uden varme) - befolkningen er godt nok seje.
Tissepause var inkluderet og det er nok første gang jeg har siddet og tisset på stribe sammen med 10 andre kvinder i et "hul i gulvet toilet". Men der skal jo lettes på trykket.
Vi får passeret den store dal, Tiger Leaping Gorge - men lavthængende skyer og et upudset busvindue, gør at oplevelsen ikke bliver så fantastisk.
I Lilijang kan vi ikke finde vores hotel i den gamle by, men med hjælp af to søde kineserpiger, som ringer til hotellet og får en fra personalet til at hente os, ved en af gaterne, og guide os til hotellet. Det ville være umuligt at finde, alt står på kinesisk og hotellet ligger opad en bakke lidt til venstre og lidt til højre..... her er rigtigt mange små gader. Her er haven i hotellet.
Først skal vi hilse på Mao.
Kineserne tager herhen på ferie for at se hvordan en kinesisk by så ud i gamle dage. Den er meget smuk og romantisk - kineserne er rigtigt gode til at feste...
Parken - Black Dragon Pool Park - her er udsigt til Yulong Xue Shan - her er velholdt, smukt og rent.
De danser og viser sig frem i de fine dragter.
Her er rigtigt mange butikker som sælger håndværk fra byen, blandt andet tørret yake- kød, blomsterkager, trommer, jade og meget, meget mere....
Her er der friske grønsager.
Ja der er også tørret fisk og orme - en delikatesse, siges det.
Ingen taler engelsk(undtaget på hotellet) - vi har MK og Dara til at hjælpe os.
Ved ankomst modtages man ved at man indtager forskellige teer og man får talt om både dit og dat.
Selvfølgelig siddende i en kopi af Wegner stolen.
Se den søde tekop med en lotusblomst i bunden.
Det er et meget robust hotel, men at toilet, badekar og håndvask skal være inde i soveværelset er lidt for hipt for mig. Lidt privat må man godt ha en gang imellem.
Vi får dejlig morgenmad. Ja, det er risgrød, med syltede men salte grønsager, et kogt æg, kogt sweet potatoe og et lidt anderledes brød. Selvfølgelig også frugt - sunde er vi jo, hehe.. men det hele smagte godt og vi spiste det med glæde.
En glad kinesisk stikkontakt.
Vi lider af højdesyge og bestemmer os for at flyve til Shanghai, for at blive stabiliseret. En stor beslutning og nogle af vores planer går i vasken. Flyvetid fra Lilijang 3,5 time.
