mandag den 18. september 2017

Paris

Så kom vi til Paris for 5:e gang! Her er bare såååå.... dejligt. Byen er fuld af mennesker en lørdag aften - her bliver spist og drukket.

Første dag (søndag) gik udflugten til Boris de Bologne skoven. Først skulle vi forbi kunstudstillingen på vores vej og derefter Eiffeltårnet
Det er en kæmpe skov på 845ha, lidt uhyggelig - om natten erobrer de prostituerede vejen.  Jeg tror også vi kom ind ad den forkerte vej! 

Men helt pludselig dukkede Foundation Louis Vuitton op - en kæmpe bygning med fantastisk arkitektur tegnet af amerikaneren Frank Gehry. 
Flot udsigt!
Olafur Eliasson udstiller nederst i bygningen med kæmpe gule søjler og spejle - ja man blev helt forvirret. Det var så spændende....
Her er søjlerne drejet og jeg står i midten.
Her fotograferer jeg, men har samme person på begge sider.

Her forser vandet ned ad trappen.
 På tilbagevejen gik vi gennem Paris's flotte boligkvarter - her er altså flot. Vi gik 25000 skridt den dag.

Næste dag gik vi til et kvarter som er berømt for alle graffiti malerierne. Det var sjovt.



Kirsebær overalt - her på ja gæt engang! automaten for beskyttelse
Efter kaffe og cheesecake gik turen videre til kæmpekirken Pantheon hvor nogle af Frankrigs største tænkere som Voltaire, Rousseau, Zola...... ligger begravet.


Stor dør med lille mand.
Her er Luxemburg haven i dejligt solskin.
Vejret skifter fra regnvejr og fuld solskin- temperaturen er højst 20 grader. Perfekt når man skal vandre rundt.

Udsigten er fantastisk fra vores terasse.
I Paris er der ligesom i New York en gammel jernbane som er nedlagt og bygget om til en dejlig rekreations strækning på næsten 2 km - den starter mellem 2 huse.


Skøn kunst og behagelige bænke.
Nedenunder er der kunstbutikker og antik.
Flotte buske. 
Så er vi nået toppen af Centre de Pompidou.


Vi ser fantastiske værker af David Hockney - kæmpeudstilling.

Her et maleri med 50 lærreder sat sammen!
Det billed han nok er mest kendt for!

Aftenen afsluttes med skøn mad.... tun med en dejlig blanding af grønsager.
Nu fortsætter vi turen til Spanien - destination Malaga.



tirsdag den 4. april 2017

Shanghai

Vi flyver til Shanghai med China Eastern igen. Det tager 3,5 timer. Det er som om vi kommer til en anden verden...  Jeg tror at køen af mennesker til taxa var 1km lang - men hold da op hvor var det effektivt. 
Her er rigtigt meget at se.
The Financial District byder på flotte kirsebærtræer, høje huse og smukke parker. Her er så rent. 
De højeste tårne.
Kæmpe damer - men de passer fint ind mellem alle de høje huse.
Velholdt og pænt!

Vi besøger Yuyuan Garden- kineserne holder helligdag - her er sort af mennesker. Vi troede vi skulle besøge en fin park, men det viser sig at være en gammel bydel som er meget populær at besøge. 
Vi får os en kop kaffe med blåbærmuffin på McDonald's - lidt af et kunststykke at få en siddeplads.

Vi passerer Zigzag broen på afstand, det er ikke til at holde alle de mennesker ud! Der er cykler på fortovene, børn der skriger ( 10.000 børn forsvinder hvert år i Kina!), mennesker der falder om, folk råber, politiet der pifter, mange små butikker og man holder hårdt i håndtasken. Men her er smukt på en eller anden måde.

Vi spiser på en dejlig italiensk restaurant, anbefalet af Emil, og det viser sig at tjeneren (italiener) har en gang haft en dansk kæreste, han glemmer aldrig Christiania, hehe.

The Bund skal man gå langs og kigge over på de høje huse (the Financial District) på den anden side af floden, samtidig skal man også kigge på de "gamle" huse som ligger langs floden. 

Her er en gammel bro bygget 1907 og stadig i brug. Shanghai Mansions (det brune hus), færdigbygget 1934 - det ser meget amerikansk ud og det viser sig at det tidligere navn på huset var Broadway Mansions.

Ved aftentid lyser alle skyskraberne op og The oriental Pearl Tower som er Shanghai's "symbol" - skifter farver  og er helt fantastisk at se. Desværre ikke til at se på dette foto.

En gåtur på Nanjing Road - noget lignende Strøget med en masse tøjbutikker. H&M er en populær butik, også i Kina!
Udsigten fra vores værelse - det højeste tårn er 472m højt.
Her kan man sidde og nyde sin morgenmad på hotellet. 
Shanghai har rigtigt meget at byde på .....
Det har været en fantastisk rejse i 56 dage med mange overraskelser og mange af mine fordommer er kommet til skamme. Højdesygen drillede, men alligevel en uforglemmelig rejse.



søndag den 26. marts 2017

Shangri-la / Lijiang


Vi ankom til Shangri-la i lidt af et uvejr.
 Først regn som senere blev afløst af snevejr. En kold fornøjelse. 
Men med varmetæpper i sengene kunne vi holde varmen.
Et lidt anderledes badeværelse.
 Shangri-la ligger tæt på den tibetanske grænse i 3200 meters højde, straks efter ankomst kunne vi mærke højdesygen. 
Her er indgangen til vores hotel.
Det er det sejeste og barskeste folkefærd jeg nogensinde har mødt. De har ikke døre, men hænger et et stort tæppe foran døren i stedet for, ikke nogle varmeovne....  detsamme gælder det butikkerne - ingen varme.

Jeg har investeret i en fleecetrøje til 60 kr, og den lille pige her syntes den var flot.
Aftensmaden første aften var en dejlig oplevelse, pasta med svampe,gedeost og valnødder i Flying Tiger. Her var der en fransk dame som kunne tale engelsk og som boede her. Meget spændende. 
Anden aften spiste vi på et sted med lokalbefolkningen - skøn oplevelse.

Morgenmaden var en også en oplevelse - suppe -som foregik i stue med åbne døre. Det var rigtigt koldt. Vi fik også kaffe, toastbrød og stegte æg.

I centrum af den gamle by ligger Turteltower med templer og en kæmpe bederulle, som selvfølgelig skulle rulles rundt. Fantastisk udsigt.
Et eller andet sted under disse tage bor vi.
Trappen er sej og lang når man ikke kan trække vejret.
Disse løbere hænger overalt.

Selfie skal der til.

Om aftenen er her ganske mennesketomt, men om dagen er her mange kinesiske turister. 
 Desværre brændte store dele af den den gamle by ned for nogle år siden, men det meste af den gamle by er genopbygget. 
Her er afskedskomitten - personalet fra det dejlige hotel.
Først skal bagagen transporteres med cykel til en gade hvor der kører biler, så kører vi i taxa til busholdepladsen. 

Vi tager til Lilijang med buss i 4 timer ( uden varme) - befolkningen er godt nok seje. 
Tissepause var inkluderet og det er nok første gang jeg har siddet og tisset på stribe sammen med 10 andre kvinder i et "hul i gulvet toilet". Men der skal jo lettes på trykket.

Vi får passeret den store dal, Tiger Leaping Gorge - men lavthængende skyer og et upudset busvindue, gør at oplevelsen ikke bliver så fantastisk.

I Lilijang kan vi ikke finde vores hotel i den gamle by, men med hjælp af to søde kineserpiger, som ringer til hotellet og får en fra personalet til at hente os, ved en af gaterne, og guide os til hotellet. Det ville være umuligt at finde, alt står på kinesisk og hotellet ligger opad en bakke lidt til venstre og lidt til højre..... her er rigtigt mange små gader. Her er haven i hotellet.
Først skal vi hilse på Mao.

Kineserne tager herhen på ferie for at se hvordan en kinesisk by så ud i gamle dage. Den er meget smuk og romantisk - kineserne er rigtigt gode til at feste...
Her er der gang i den.

Parken - Black Dragon Pool Park - her er udsigt til Yulong Xue Shan - her er velholdt, smukt og rent. 
De danser og viser sig frem i de fine dragter.
Her er rigtigt mange butikker som sælger håndværk fra byen, blandt andet tørret yake- kød, blomsterkager, trommer, jade og meget, meget mere....
Her er der friske grønsager.
Ja der er også tørret fisk og orme - en delikatesse, siges det.

Ingen taler engelsk(undtaget på hotellet) - vi har MK og Dara til at hjælpe os.
Ved ankomst modtages man ved at man indtager forskellige teer og man får talt om både dit og dat.
Selvfølgelig siddende i en kopi af Wegner stolen.
Se den søde tekop med en lotusblomst i bunden.
Det er et meget robust hotel, men at toilet, badekar og håndvask skal være inde i soveværelset er lidt for hipt for mig. Lidt privat må man godt ha en gang imellem.


Vi får dejlig morgenmad. Ja, det er risgrød, med syltede men salte grønsager, et kogt æg, kogt sweet potatoe og et lidt anderledes brød. Selvfølgelig også frugt - sunde er vi jo, hehe.. men det hele smagte godt og vi spiste det med glæde.
En glad kinesisk stikkontakt.
Vi lider af højdesyge og bestemmer os for at flyve til Shanghai, for at blive stabiliseret. En stor beslutning og nogle af vores planer går i vasken. Flyvetid fra Lilijang 3,5 time.