New Zealand 3

Wellington har været en spændende og våd fornøjelse. Claus proppede sine sandaler i tørretumbleren for at få dem hurtigt tørre– det viste sig at de krympede 2 nummer!  Vi forlod Wellington i regn- og stormvejr,  i våde og stadig for små sko, færgen sejlede godt trods storm (74 knob) og kæmpebølger som var højere end færgen. Kaptajnen besluttede at gennemfører turen.!!!!

 Vi sad helt forrest og holdt horisonten i 3 timer – med spyposer indenfor rækkevide. Den første halvanden time var forfærdelig, men efter at vinden kom ind fra siden og efter at vi kom ind i bugten gik det meget fint. Vi havde selskab med 2 seje kvinder som oprindelig var fra Skotland, men havde boet her næsten hele deres liv og var nu på vej til bryllup i Christchurch. De syntes det var totalt morsomt med historien om Claus’ sandaler – de glemmer os aldrig. Jeg har lidt svært ved at forstå mig selv, men skibet havde ikke nogen for form for sikkerhedsinfo – ved stadig ikke hvor redningsvestene ligger – hvorfor undersøgte jeg det ikke??men jeg bare accepterede det! Vi fik øje på en flok delfiner foran båden mens vi sejlede igennem fjorden – skønt syn.

Jeg forstår den ikke helt - men tænkte på os vinterbader!?

Vores ny bil er hvid og kører som en klokke. Første dag endte vi i en lille by som hedder Nelson – trætte men dejligt solskin. Her er en anden temperatur – meget friskt - cirka 10 grader om morgenen og midt på dagen 22-23 grader. Vi er meget heldige, en sommer de ikke har set tidligere.  Solen skinner fra en skyfri himmel og vi kører rundt fra den ene flotte strand til den anden. Den tropiske skov er en blanding af palmer og fyrtræer – en usædvanlig blanding. Vi skal ikke tale om alle disse fantastiske blomster som står i vejkanten og bare blomstrer – hortensia, acapantus og liljer. Vi er kommet til høje bjerge og snirklede veje – hold da op hvor er det smukt i klart vejr.

 I Westport er der ikke andet end en lang gade, (minder lidt om Thorsminde på vestkysten) – en pige fortalte os at vi ikke skulle kigge nogen i øjnene for så varslede det bank. Hun udtalte det som New Zealands asshole. Ja ja men det skete ikke noget og Claus fik haj til middag.

Vi har set et sted som hedder Punakaiki –Pancake rocks  – fantastisk syn når vandet puster sig igennem klipperne og laver lyde blowholes. Kalkstens klipperne ligger lag på lag, er skabt på havets bund for millioner af år siden og rejser sig nu lodret op af vandet. Bagefter fik vi pandekager med sirup, stegte bananer og bacon! til frokost, selvfølgelig.

Vi har boet i en hytte oppe i skoven langt ude på landet. Der var ikke nogle værelser til at få på grund af et Ironman – arrangement som startede næste morgen - alle hoteller/moteller optaget. Vi spiste aftensmad på dette lokale spisested og fik dejlig spareribs og lammesteg med mintjelly. Her var der en velgørenheds indsamling til en lille pige som havde fået kræft og skulle opereres (her skal man selv betale) – der var rigtigt mange mennesker som mødte op til en gang auktion om små ting.                                                        

Vi gik en tur på stranden som var fantastisk med masser af træsplinter og solnedgang.

Glacierer er fantastiske og imponerende – vi gik og gik og nåede næsten helt hen til den – med fare for sammenstyrtninger og ras kom vi til den flotte Fox Glacier. Den er imponerende.

Kineser er et fantastisk faktum – de kommer i små busser løber af sted op på klippen og tilbage igen og de fotograferer hele tiden – næsten ligesom mig – de har altid travlt. 10 små kineser….. Bevis på det ultimative bryllupsbillede var et par som blev fotograferede ved glacieren iført alt bryllupstøjet som de havde slæbt med fra Kina – der var koldt og den stakkels brud stod der hvid og iskold i sin flotte bryllupskjole for at opnå dette fantastiske billede med en grå glacier i baggrunden. Noget af en oplevelse for alle os der gik forbi i varmt tøj og vandrerstøvler. Nå ja – hm – Claus var iført sandaler, sin tropical jakke og shorts!, der blev kikket til ham fra de professionelle guider og andre som var udsyret med reb og hakker. Vi er sikker på at der kommer et indslag i den lokale avis om de to mærkelige menesker som ingen respekt havde for deres flotte bjerg og isbræ.

Fox Glacier

Nærbillede af isen

 Det store hit er at tage en helikopter tur op til toppen af glacieren – det var der nogen der gjorde, men til trods for mange anbefalinger fra Anna-Magrethe blev vi på jorden på grund af de lave skyer. Men det var under alle omstændigheder et imponerende syn.

Vi har nu passeret en hel del flotte bjerge og befinder os nu midt på øen. Her er nogle af det mest blå- turkise søer. Hvordan kan det lade sig gøre?– det er bare så breath taking. Jeg fotograferer og fotograferer. 

Jeg er blevet bidt af en lille bitte sort ”myg” en sandfly – den beskrives som Dracula from the West – jesus den kan klø.. og jeg mener klø. Kris kras kris kras – et rent helvede, men det hjælper med lidt salve.

Claus har meldt ud at han er overloaded og hans hjerne kan ikke mere, det er så flot.  Vi kører bare videre, det må han arbejde med når han kommer hjem, lige nu har vi ikke tid…..flere fantastiske oplevelser venter...

 

Rejse indtil nu.--Klik for stort billede

New Zealand 2

I Tauranga har de den flotteste måneopgang og verdens bedste lammeskank med kartoffelmos!!  Her sker ikke meget men toget kører forbi en gang imellem..

Udsigt fra vores motel

I Rotorua har de termiske udbrud midt i byen.. Gejsere sprutter - tyktflydende, gråt og dampende mudder bobler i små pools. Det er lidt svært at forstå at helt pludselig kommer der varm damp op af et hul – og det er meget varmt, men heldigvis er hullerne indhegnet. Her stinker af svovl overalt – noget man skal vende sig til.

I Taopo har vi en flot udsigt.

 Her kan man også, udenfor byen, se den blå og den grønne sø… man ryster lidt på hovedet men forklaringen findes på bunden.

Vi har set vandfaldet Huka Falls der skummer og fosser som øl fra et fadølsanlæg. Det turkisfarvede vand presser sig igennem en 15-20m bred kløft, hvert sekund buldrer 220.000 liter vand gennem kløften!! Et fantastisk syn – heldigvis fik vi nogle fine fotos af vandfaldet inden der buldrede 100-vis af kineser frem for at fotografere…

Vi sejlede til et sted som hedder Orakel-Korako- her er en klippe med fantastiske farver og mudderpølene bobler side om side med kiselholdige terrasser. Udbrud overalt og meget, meget varmt. Det var helt vildt at mærke på vandet som boblede frem – det var kogende, her er der ikke ret mange dyr - forståeligt nok- men fine planter som har tilpasset sig temperaturerne.

I Napier blev Claus klippet for 20 NZdollar – næsten 95kroner, det er han meget tilfreds med. Byen er bygget på Art Deco temaet efter et jordskælv i 1931 kl. 10:47. For at fange turisternes opmærksomhed går her statister rundt i tøj fra art deco-tiden, danser charleston og kører rundt i gamle fine og velpudsede biler. Vi boede selvfølgelig på ”The Art Deco Masonic hotellet” og spiste morgenmad på terassen med udsigt over vandet.

Vi har kørt igennem Dannevirke og drukket formiddagskaffe og spist scones i en af de faldefærdige cafeer på hovedgaden.  Her har man glemt at det var danskerne som kom hertil i 1872 – men turistinformationen var da meget glade for at vide at vi kom fra Danmark – det danske flag var hejset.

Vi er kommet til Wellington – sikken overraskelse- vi kom lige til den verdensfinalen i Rugby - årets højdepunkt - som varer i 2 dage. Her var ikke nogle hotelværelser at opdrive- men hold da helt op - de ved i hvert fald hvordan man fester.    Det er helt fantastisk at se hvordan voksne mennesker kan klæde sig ud i de mest fantastiske kostumer, synge, danse og drikke øl og varme op på havnepromenaden til de afgørende kampe på stadion.

 Nå, men vi har sovet et sted udenfor byen – det sidste værelse man kunne få og med godt opskruede priser. Nu har vi fået et værelse på 13.etage med flot udsigt efter at Claus igen ”smurte” receptionisten med lidt chokolade. Ja, ja .. men Wellington er en dejlig by med vand, havn, bakker og et centrum som lægger op til fest og leg. De har en gammel kabel bane hvor man kan kigge udover byen og en fantastisk botanisk have som man let kan fare vild i – men smukt det er her.

Havnebassin

En skøn bro

Fortryllende park

Claus støtter sig til en stammekvinde..

Udsigten fra værelset fra 13.etage

Rejsekort   Klik for stort billede

I morgen -tirsdag - sejler vi til sydøen- en sejlads på 3timer og 30 minutter. Håber det bliver en stille sejllads. 

New Zealand 1

 Flyveturen fra Noumea til Auckland  med NewCalin i  Airbus 320 gik fint og tog  2 timmer 45 minutter .

 Dog syntes vi at det var lidt underligt at inden landing gik en af stewardesserne rundt med en hel  flaske cognac  spurgte om vi gerne ønskede en cognac (serveret i store ølplastikglas!!!) – det havde vi ikke lige behov for…. Jeg havde købt ægte Lyches honning i transitten som jeg ønskede at prøvesmage. Hvad sker der i Auckland? taget i tolden og fjernet - ikke tilladt at indføre til New Zealand – heldigvis ingen bøde. Sikken entreé – nå men buschaufføren  ind til byen var en positiv oplevelse og han sørgede for at alle passagerer kom til sit hotel og ønskede os et godt ophold i New Zealand.

Vejret her er lige så dejlig som de andre steder vi har været, dog en smule køligere. Vi har i TV set at de nu får 1/2 meter vand i døgnet med tornadoer i Cairns og Brisbane, hvor har vi været heldige, Claus kalder det planlægning.

Vi har nu været i Auckland i 5 dage og sikken nogle dage. Vi har boet på et stort hotel med en fin udsigt – vi behøver ikke fjernsyn.

Auckland er en skøn by på størrelse med København men med bakker som San Fransisco. 

Vi har set byen på kryds og tværs på grund af en fantastisk kvinde som hedder Anna Magrethe.

 Siden vi kom hertil har hun sørget for at vi har det godt. Anna Magrethe stammer fra Danmark, har boet her hele sit liv, er en ildsjæl og taler fantastisk dansk. Claus er i familie med hendes mand Gokke. Gokke er desværre på arbejde i Australien for øjeblikket.  Hun har introduceret os til spændende personer med danske aner , også familie, kørt os rundt hver dag til fascinerende steder og budt os på lækker middag med den New Zealandske national dessert Pavlova (marengs med frisk frugt og piskefløde) i sit fantastiske hus.  Sikken udsigt – ned til vandet.

Se lige den udsigt

Båden

Stranden med sort sand

 Anna Magrethe har en lækker bil -en Holden- og hun kører som en drøm – jeg sidder på bagsædet og føler mig meget privilegeret og får fortalt den ene historie efter den anden.

Her er jeg på kunstudstilling 

Nu er vi selv kørende i en Toyota, her er meget smukt og meget varierende landskaber og natur. Vi kører bjergkørsel så det basker – puha det er hårdt med alle disse sving.

 Vi har boet i en lille landsby med køer udenfor mit vindue.

 Her er bare så smukt.

Vi har været på en stranden i dag sammen med rigtigt mange kineser og andre -  alle sammen med en spade i hånden.

 På et meget bestemt sted på stranden er der termitisk aktivitet – det vil sige på nogle tidspunkter af døgnet kan der komme varmt vand op hvis man har gravet et stort hul!!!!  Verden er fantastisk.

                                                              Claus forsøger.

Vi fortsætter nu sydpå – her er bare så meget at se og opleve. Solen skinner og temperaturen er som dansk sommer når det er som bedst.

  

New Caledonia 3

Vi kører nu rundt som om vi kender øen og byen. Vi bor pt på 9.etage med udsigt over byen, stranden, vandet og swimmingpoolen. Lækkert, dog skal der jo være lidt salt i bægeret – her forleden aften ved midnat begyndte brandalarmen at hyle lige når vi faldt i søvn. På med tøjet, ud på gangen og ned ad trappen sammen med kvinder, mænd og halvsovende børn. Vi nåede aldrig bunden før alarmen blev aflyst – puha der er langt ned. Det var nogle som åbenbart havde leget lidt på 3.etage.

Gå på line ved stranden

                                                      Udsigten fra vores værelse

Udflugt til 10 fantastiske skulpturer af træ i en skøn naturpark med hyldeset til stammefolket – var en fascinerende oplevelse.

Mange store skulpturer

Så store..

Smukt

En værre en

Claus fandt ud af at der boede en radioamatør i byen med kaldesignalet FK8DD (meget sjældent), det viste sig at det var en mand fra Tahiti som var indvandret til øen for 40 år siden, han har mange store antenner i haven og på bilen – det var en anderledes oplevelse, han er pensioneret kystradiotelegrafist. Vi opsøgte ham i hans hjem og fik en hyggelig snak, hvilket resulterede i en aften aftale med bordbøn, snak og mad ved siden af vores hotel. Hans kæreste (også fra Tahiti) var tidligere Hawaidanser med laaaaangt smukt hår.   Skøn aften.

Dagen i dag startede med ”waterfitness” i swimmingpoolen sammen med 20 franske damer. Efter at instruktøren have kysset alle damerne på begge kinder startede denne midaldrende muskuløse herre en 45 minutter lang intensiv træning i vandet. Han holdt øje med mig så ikke noget med at fise den af under vandet. Hold da op hvor jeg trænger til at røre mig. Det var godt og dejligt. Claus har også været ude at svømme og nyde det dejlige vand.

Udenfor vores hotel ligger der en smuk koralø – Canard Island – den har vi sejlet over til i dag. Den er ikke ret stor – det tager 10 minutter at gå rundt den. Vi kunne fint se de dejlige fisk pile rundt mellem korallerne. Den fantastiske turkise farve vandet har her, er betagende og man kan ikke holde op med at kigge på det.

Bagefter fik vi citronkage og kaffe – det smager skønt i varmen.

Canard Island

Citronkage af den bedste slags

Rejsen indtil nu - klik for større billede 

Nu drager vi videre til Auckland i New Zealand, en anden temperatur og natur regner jeg med. Så vidt vi er informeret er der kun 25 grader varmt – det bliver dejligt.