New Zealand 4

Vi har besteget et bjerg i Wanaka – vi fortrød halvvejs oppe! men gik videre. Vi trængte til motion og kan de lokale gå - så kan vi også. Den bakke, som jeg troede det var, viste sig at være en udfordring i sandaler, med kraftige stigninger både den ene og anden vej – kunne godt mærkes i mine lår næste dag. Uden solcreme og vand, men med hat, gik vi i 2 timer i strålende solskin. Hvor dum må man være.
 

Claus bader i Wanaka søen

Queenstown - en by som vi blev frarådet til at køre til, da den skulle være både dyr og eksklusiv. Det var den også, men vi havde nogle meget positive oplevelser, først blev vi upgraded til et superlækkert værelse med 2 queensize senge og med udsigt til søen på et af de meget fornemme hoteller og dette til en meget rimelig pris. Vi spiste også en lækker middag med 25 % rabat fordi det var fredag! Byen er selvfølgelig oversvømmet af kinesere, men vi fortrød ikke at vi besøgte denne by som var en fornøjelse for øje og mave.

Vi var også ude at se en ”åbenbaring” i fjordlandskabet - vandet var såååå turkisblåt at man ikke kunne tro sine egne øjne. Fjordene var omgivet af bjerge med sne på toppen.

Videre kørte vi gennem store vinlandskaber blandt andet Bannrocks vin- som jeg mener vi kan købe derhjemme. Vi købte nyplukkede kirsebær - de smagte rigtigt godt. Frisk frugt som ferskner, abrikoser, nektariner kan man næsten få i nakken.

Det er jo sommer her så frugterne bugner på træerne og kornet bliver høstet.

 Vi har haft problemer med at finde værelser i alle byer på østkysten i den seneste uge, det har gjort at vi har haft mange sjove oplevelser – i Dunedin i en lejlighed i 2 etager, i Timaru en kæmpelejlighed med udsigt til vandet, i Akaroa den sidste, bedste og dyreste suite i byen. Nu bor vi hos Ken i Christchurch – han er forsikringsmand! siger han.  Meget interessant person som har boet i Japan i 15 år og flyver hele jorden rundt på forretningsrejser. Gift med en ung kvinde, har to halvvoksne sønner, et fantastisk hus og i det ene værelse står ”ægget” og praler, i stuen ligger der ski og står en kænguru…

 

Østkysten på Sydøen er generelt lidt kedelig og flad, i modsætning til Westkysten, og vi så ingen store hvaler eller pingviner, men udsigten til bjergene er fantastisk. Vi var ude at kigge på nogle sten som ligger på stranden – de er kuglerunde og kæmpestore, et mysterium. Naturen er fantastisk.

 

Tung?

Et mysterium

Flot badebro

Udsigt fra suiten

Claus leger

Skrammel

Valentinsgaven til Claus var en flyvetur i en Mosquito-simulator på Airforce Museum i Christchurch. Det var sjovt syntes Claus.

Jeg fik en milkshake.

Claus flyver

Christchurch har for øjeblikket 17.000 eksterne arbejder fra mange forskellige lande til at genopbygge byen. Disse arbejdere har taget alle værelser og moteller som findes i miles omkreds.  Bymidten ser forfærdelig ud og vi er begge meget overrasket og berørt. Hele den indre by er afspærret med store hegn, de handlende er huset i containers og det klarer de meget godt – det ser anderledes ud.

Villakvarterene er fyldt med tomme villaer med skilte "DO NOT ENTER-DANGER"

Nedrivning igang efter skælvet

Tomme kontor og hotel bygninger

Gågade forretninger i containere

 Jordskælvet kom den 22. februar 2011, der er åbnet et museum som omhandler hele forløbet – meget interessant. Det er helt utroligt at se de store huller og bulerne i gaderne, mange, mange huse er støttet og ubeboelige og det er over det hele. Meget deprimerende. Mange steder er man bange for stenskred – her bruger man blandt andet Maersk containers til afstivning.



 

De står overalt og beskytter

Vi har som sædvanlig været utrolig heldig med det fantastiske sommervejr, vores vært Ken siger at det er mange år siden at de har haft så god en sommer på Sydøen, han kan kun mindes det fra sin barndom.

Graffitti - Christchurch

Rejsen indtil nu - Klik for stort billede

I dag tager vi til Sydney - en ny udfordring er i vente, det glæder vi os til.

New Zealand 3

Wellington har været en spændende og våd fornøjelse. Claus proppede sine sandaler i tørretumbleren for at få dem hurtigt tørre– det viste sig at de krympede 2 nummer!  Vi forlod Wellington i regn- og stormvejr,  i våde og stadig for små sko, færgen sejlede godt trods storm (74 knob) og kæmpebølger som var højere end færgen. Kaptajnen besluttede at gennemfører turen.!!!!

 Vi sad helt forrest og holdt horisonten i 3 timer – med spyposer indenfor rækkevide. Den første halvanden time var forfærdelig, men efter at vinden kom ind fra siden og efter at vi kom ind i bugten gik det meget fint. Vi havde selskab med 2 seje kvinder som oprindelig var fra Skotland, men havde boet her næsten hele deres liv og var nu på vej til bryllup i Christchurch. De syntes det var totalt morsomt med historien om Claus’ sandaler – de glemmer os aldrig. Jeg har lidt svært ved at forstå mig selv, men skibet havde ikke nogen for form for sikkerhedsinfo – ved stadig ikke hvor redningsvestene ligger – hvorfor undersøgte jeg det ikke??men jeg bare accepterede det! Vi fik øje på en flok delfiner foran båden mens vi sejlede igennem fjorden – skønt syn.

Jeg forstår den ikke helt - men tænkte på os vinterbader!?

Vores ny bil er hvid og kører som en klokke. Første dag endte vi i en lille by som hedder Nelson – trætte men dejligt solskin. Her er en anden temperatur – meget friskt - cirka 10 grader om morgenen og midt på dagen 22-23 grader. Vi er meget heldige, en sommer de ikke har set tidligere.  Solen skinner fra en skyfri himmel og vi kører rundt fra den ene flotte strand til den anden. Den tropiske skov er en blanding af palmer og fyrtræer – en usædvanlig blanding. Vi skal ikke tale om alle disse fantastiske blomster som står i vejkanten og bare blomstrer – hortensia, acapantus og liljer. Vi er kommet til høje bjerge og snirklede veje – hold da op hvor er det smukt i klart vejr.

 I Westport er der ikke andet end en lang gade, (minder lidt om Thorsminde på vestkysten) – en pige fortalte os at vi ikke skulle kigge nogen i øjnene for så varslede det bank. Hun udtalte det som New Zealands asshole. Ja ja men det skete ikke noget og Claus fik haj til middag.

Vi har set et sted som hedder Punakaiki –Pancake rocks  – fantastisk syn når vandet puster sig igennem klipperne og laver lyde blowholes. Kalkstens klipperne ligger lag på lag, er skabt på havets bund for millioner af år siden og rejser sig nu lodret op af vandet. Bagefter fik vi pandekager med sirup, stegte bananer og bacon! til frokost, selvfølgelig.

Vi har boet i en hytte oppe i skoven langt ude på landet. Der var ikke nogle værelser til at få på grund af et Ironman – arrangement som startede næste morgen - alle hoteller/moteller optaget. Vi spiste aftensmad på dette lokale spisested og fik dejlig spareribs og lammesteg med mintjelly. Her var der en velgørenheds indsamling til en lille pige som havde fået kræft og skulle opereres (her skal man selv betale) – der var rigtigt mange mennesker som mødte op til en gang auktion om små ting.                                                        

Vi gik en tur på stranden som var fantastisk med masser af træsplinter og solnedgang.

Glacierer er fantastiske og imponerende – vi gik og gik og nåede næsten helt hen til den – med fare for sammenstyrtninger og ras kom vi til den flotte Fox Glacier. Den er imponerende.

Kineser er et fantastisk faktum – de kommer i små busser løber af sted op på klippen og tilbage igen og de fotograferer hele tiden – næsten ligesom mig – de har altid travlt. 10 små kineser….. Bevis på det ultimative bryllupsbillede var et par som blev fotograferede ved glacieren iført alt bryllupstøjet som de havde slæbt med fra Kina – der var koldt og den stakkels brud stod der hvid og iskold i sin flotte bryllupskjole for at opnå dette fantastiske billede med en grå glacier i baggrunden. Noget af en oplevelse for alle os der gik forbi i varmt tøj og vandrerstøvler. Nå ja – hm – Claus var iført sandaler, sin tropical jakke og shorts!, der blev kikket til ham fra de professionelle guider og andre som var udsyret med reb og hakker. Vi er sikker på at der kommer et indslag i den lokale avis om de to mærkelige menesker som ingen respekt havde for deres flotte bjerg og isbræ.

Fox Glacier

Nærbillede af isen

 Det store hit er at tage en helikopter tur op til toppen af glacieren – det var der nogen der gjorde, men til trods for mange anbefalinger fra Anna-Magrethe blev vi på jorden på grund af de lave skyer. Men det var under alle omstændigheder et imponerende syn.

Vi har nu passeret en hel del flotte bjerge og befinder os nu midt på øen. Her er nogle af det mest blå- turkise søer. Hvordan kan det lade sig gøre?– det er bare så breath taking. Jeg fotograferer og fotograferer. 

Jeg er blevet bidt af en lille bitte sort ”myg” en sandfly – den beskrives som Dracula from the West – jesus den kan klø.. og jeg mener klø. Kris kras kris kras – et rent helvede, men det hjælper med lidt salve.

Claus har meldt ud at han er overloaded og hans hjerne kan ikke mere, det er så flot.  Vi kører bare videre, det må han arbejde med når han kommer hjem, lige nu har vi ikke tid…..flere fantastiske oplevelser venter...

 

Rejse indtil nu.--Klik for stort billede

New Zealand 2

I Tauranga har de den flotteste måneopgang og verdens bedste lammeskank med kartoffelmos!!  Her sker ikke meget men toget kører forbi en gang imellem..

Udsigt fra vores motel

I Rotorua har de termiske udbrud midt i byen.. Gejsere sprutter - tyktflydende, gråt og dampende mudder bobler i små pools. Det er lidt svært at forstå at helt pludselig kommer der varm damp op af et hul – og det er meget varmt, men heldigvis er hullerne indhegnet. Her stinker af svovl overalt – noget man skal vende sig til.

I Taopo har vi en flot udsigt.

 Her kan man også, udenfor byen, se den blå og den grønne sø… man ryster lidt på hovedet men forklaringen findes på bunden.

Vi har set vandfaldet Huka Falls der skummer og fosser som øl fra et fadølsanlæg. Det turkisfarvede vand presser sig igennem en 15-20m bred kløft, hvert sekund buldrer 220.000 liter vand gennem kløften!! Et fantastisk syn – heldigvis fik vi nogle fine fotos af vandfaldet inden der buldrede 100-vis af kineser frem for at fotografere…

Vi sejlede til et sted som hedder Orakel-Korako- her er en klippe med fantastiske farver og mudderpølene bobler side om side med kiselholdige terrasser. Udbrud overalt og meget, meget varmt. Det var helt vildt at mærke på vandet som boblede frem – det var kogende, her er der ikke ret mange dyr - forståeligt nok- men fine planter som har tilpasset sig temperaturerne.

I Napier blev Claus klippet for 20 NZdollar – næsten 95kroner, det er han meget tilfreds med. Byen er bygget på Art Deco temaet efter et jordskælv i 1931 kl. 10:47. For at fange turisternes opmærksomhed går her statister rundt i tøj fra art deco-tiden, danser charleston og kører rundt i gamle fine og velpudsede biler. Vi boede selvfølgelig på ”The Art Deco Masonic hotellet” og spiste morgenmad på terassen med udsigt over vandet.

Vi har kørt igennem Dannevirke og drukket formiddagskaffe og spist scones i en af de faldefærdige cafeer på hovedgaden.  Her har man glemt at det var danskerne som kom hertil i 1872 – men turistinformationen var da meget glade for at vide at vi kom fra Danmark – det danske flag var hejset.

Vi er kommet til Wellington – sikken overraskelse- vi kom lige til den verdensfinalen i Rugby - årets højdepunkt - som varer i 2 dage. Her var ikke nogle hotelværelser at opdrive- men hold da helt op - de ved i hvert fald hvordan man fester.    Det er helt fantastisk at se hvordan voksne mennesker kan klæde sig ud i de mest fantastiske kostumer, synge, danse og drikke øl og varme op på havnepromenaden til de afgørende kampe på stadion.

 Nå, men vi har sovet et sted udenfor byen – det sidste værelse man kunne få og med godt opskruede priser. Nu har vi fået et værelse på 13.etage med flot udsigt efter at Claus igen ”smurte” receptionisten med lidt chokolade. Ja, ja .. men Wellington er en dejlig by med vand, havn, bakker og et centrum som lægger op til fest og leg. De har en gammel kabel bane hvor man kan kigge udover byen og en fantastisk botanisk have som man let kan fare vild i – men smukt det er her.

Havnebassin

En skøn bro

Fortryllende park

Claus støtter sig til en stammekvinde..

Udsigten fra værelset fra 13.etage

Rejsekort   Klik for stort billede

I morgen -tirsdag - sejler vi til sydøen- en sejlads på 3timer og 30 minutter. Håber det bliver en stille sejllads.