Vi har besteget et bjerg i
Wanaka – vi fortrød halvvejs oppe! men gik videre. Vi trængte til motion og kan
de lokale gå - så kan vi også. Den bakke, som jeg troede det var, viste sig at
være en udfordring i sandaler, med kraftige stigninger både den ene og anden
vej – kunne godt mærkes i mine lår næste dag. Uden solcreme og vand, men med
hat, gik vi i 2 timer i strålende solskin. Hvor dum må man være.
Claus bader i Wanaka søen
Queenstown - en by som vi
blev frarådet til at køre til, da den skulle være både dyr og eksklusiv. Det
var den også, men vi havde nogle meget positive oplevelser, først blev vi
upgraded til et superlækkert værelse med 2 queensize senge og med udsigt til
søen på et af de meget fornemme hoteller og dette til en meget rimelig pris. Vi
spiste også en lækker middag med 25 % rabat fordi det var fredag! Byen er
selvfølgelig oversvømmet af kinesere, men vi fortrød ikke at vi besøgte denne by
som var en fornøjelse for øje og mave.
Vi var også ude at se en ”åbenbaring” i
fjordlandskabet - vandet var såååå turkisblåt at man ikke kunne tro sine egne
øjne. Fjordene var omgivet af bjerge med sne på toppen.
Videre kørte vi gennem store vinlandskaber blandt andet Bannrocks vin- som jeg mener vi kan købe derhjemme. Vi købte nyplukkede kirsebær - de smagte rigtigt godt. Frisk frugt som ferskner, abrikoser, nektariner kan man næsten få i nakken.
Det er jo sommer her så
frugterne bugner på træerne og kornet bliver høstet.
Vi har haft problemer med at finde værelser i
alle byer på østkysten i den seneste uge, det har gjort at vi har haft mange
sjove oplevelser – i Dunedin i en lejlighed i 2 etager, i Timaru en
kæmpelejlighed med udsigt til vandet, i Akaroa den sidste, bedste og dyreste
suite i byen. Nu bor vi hos Ken i Christchurch – han er forsikringsmand! siger
han. Meget interessant person som har boet i Japan i 15 år og flyver hele
jorden rundt på forretningsrejser. Gift med en ung kvinde, har to halvvoksne
sønner, et fantastisk hus og i det ene værelse står ”ægget” og praler, i stuen
ligger der ski og står en kænguru…
Østkysten på Sydøen er
generelt lidt kedelig og flad, i modsætning til Westkysten, og vi så ingen store hvaler eller pingviner, men
udsigten til bjergene er fantastisk. Vi var ude at kigge på nogle sten som
ligger på stranden – de er kuglerunde og kæmpestore, et mysterium. Naturen er
fantastisk.
Tung?
Et mysterium
Flot badebro
Udsigt fra suiten
Claus leger
Skrammel
Valentinsgaven til Claus var en flyvetur i
en Mosquito-simulator på Airforce Museum i Christchurch. Det var sjovt syntes
Claus.
Jeg fik en milkshake.
Claus flyver
Christchurch har for øjeblikket 17.000 eksterne
arbejder fra mange forskellige lande til at genopbygge byen. Disse arbejdere
har taget alle værelser og moteller som findes i miles omkreds. Bymidten ser forfærdelig ud og vi er begge
meget overrasket og berørt. Hele den indre by er afspærret med store hegn, de
handlende er huset i containers og det klarer de meget godt – det ser
anderledes ud.
Villakvarterene er fyldt med tomme villaer med skilte "DO NOT ENTER-DANGER"
Nedrivning igang efter skælvet
Tomme kontor og hotel bygninger
Gågade forretninger i containere
Jordskælvet kom den 22. februar 2011, der er åbnet et museum som
omhandler hele forløbet – meget interessant. Det er helt utroligt at se de
store huller og bulerne i gaderne, mange, mange huse er støttet og ubeboelige
og det er over det hele. Meget deprimerende. Mange steder er man bange for stenskred
– her bruger man blandt andet Maersk containers til afstivning.
De står overalt og beskytter
Vi har som sædvanlig været
utrolig heldig med det fantastiske sommervejr, vores vært Ken siger at det er
mange år siden at de har haft så god en sommer på Sydøen, han kan kun mindes
det fra sin barndom.
Graffitti - Christchurch
Rejsen indtil nu - Klik for stort billede
I dag tager vi til Sydney - en ny udfordring er
i vente, det glæder vi os til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.