Da vi afleverede bilen i lufthavnen CHC viste triptælleren
2200 km – vi har set meget på sydøen.
Fra det stille og fredelige Christchurch i New Zealand tilbage
til et larmende og travle Sydney i Australien. Immigration Officer var ikke
helt tilfreds med at vores efternavne i passet ikke stemte overens….. og at
vores ”visa” havde en tredje måde at stave det på. Claus har ø, jeg ö og visa’et
oe. Kan godt forstå at de er lidt forvirret. Det tog lidt tid men efter at vi
fortalte dem at vi havde været i landet tidligere gav de os lov til at betræde
Australiens jord igen.
Midt på hovedgaden
Toget kører os direkte ind i centrum og det tager ikke mere
end 10 minutter. Ved siden hovedbanegården ligger vores heritage hotel – Great Southern
Hotel – der er masser af historie i hotellet, men det har desværre - i mine øjne
- mistet sin sjæl. Alle vejene er spærret af rundt vores hotel, det viser sig
at vi skal være med til at fejre det kinesiske nytår. Chinatown ligger lige ved
siden af det vrimler af kineser i højt humør. Det var en fin parade med mange
fine slanger i forskellige formationer – det er nemlig slangens år der er
begyndt. Sikken fest og fyrværkeri.
Slangens år
Lysshowet skiftede mønster på vægen hele tiden
Sydney er en meget flot by og når vi går ned af hovedstrøget
minder det lidt om New York. Her er mange flotte indkøbscentre – Queen Victoria
Buildingen er et af dem. Heldigvis er det bevaret, på et hængende hår fik indbyggerne
stoppet fra at det blev til et parkeringshus. Gudskelov….
Skønne farver i indkøbscentret
Fra Sydney Tower, som er 305 meter højt, kan man se hele
byen - mange øer, masser af vand, flotte parker og det meget flotte Operahus og
Harbour Bridge. Tænk at man har en
motorvej der kører lige igennem byen i flere meters højde… praktisk ja, men
forurenende…
Operahuset er cremefarvet, det overraskede mig meget. Men det
er bare så flot. At Utzon har siddet og modelleret med nogle appelsin kløfter
og designet dette flotte bygningsværk er fantastisk. Men omgivelserne rundt
Operahuset gør det også exceptionelt attraktivt.
Skøn blomst
Harbour Bridge med sine tusindvis af tons stål ligger som en
kæmpehvælving højt over de små færger som sejler til alle de små øer. Den er
overvældende selv om den konkurrerer med Sydneys mange skyskraber. Man kan
vandre højt til vejrs over broens buer det tager 3 timer – 1 mio. har allerede
gjort det. Det skal jeg næste gang jeg kommer her.
Hvis man kigger rigtigt godt efter er der folk på vej op over broen.
Efter 200 fotos på kryds og tværs og en god kop kaffe på
kajen bestemte vi os for at sejle til øen Manly. Efter en halvtimes sejlads i
friskt og lækkert vejr ankommer vi til denne lækre lille forstad. Her er
strand, gågader og meget hyggeligt.
Surfer skole
Vi har besøgt Nina’s datter Maria som bor ved Coogee Beach –
et fantastisk sted med en dejlig strand syd for Sydney. Vi har for første gang
set lille Leah (Nina’s barnebarn) på 3 år som er noget af et livstykke og meget
kvik og sød lille pige. Vi sad på stranden og fik bagt strandkager med jordbær,
dyppet tæerne i det dejlige vand og snakket om både det ene og det andet. En
dejlig eftermiddag i godt selskab.
Leah
Vi har haft problemer med at finde værelser som ikke koster
over 300 dollars(1800kr), alt er optaget, mest pga. det Kinesiske nytår og den
årlige Gayparade. En af de mere spændende bydele er Kings Cross som er svaret på Istedgade/Vesterbro
– længere ned ad gaden kommer man til en bydel der minder om Greenwich Village
i New York, skønne spisesteder og masser af grønne træer – her boede vi.
hyggelig bydel
Nogle
gange taber man i lotteriet når man søger bolig – lyder fint med eget
badeværelse, lille køkken og en lille balkon. Det viste sig at værelset var
meget mørkt og lille, tæt op ad udsugningen fra en lækker restaurant, ingen
aircondition og meget varmt. Sidste nat startede firealarmen på vores værelse
med at give høje bip fra sig hver femte minut. Claus kunne vel nok disarmere
den men med 4 m til loftet var det umuligt også for Claus. Vi fik fat i
husværten kl. 1 om natten som kom med en gammel stige, kone og skruetrækker.
Han bad lige en bøn imens han kravlede op, fik fat i alarmen, stukket
skruetrækkeren ind og fjernet apparatet. Vi holdt alle vejret og kunne endelig falde
i søvn i saunaen.
Morgenmad på balkonen
Flyvningen med Qantas til Brisbane gik fint – der afgår fly
hver time – med B767 med plads til 264 gæster! De er næsten fyldt alle sammen. Vi
sad på række 53 og der ligger en Ipad i hver lomme – Claus troede først at det var en passagerer som
havde glemt sin Ipad fra tidligere flyvning – nej, der var 264 Ipads ombord – fyldt med
entertainment! En strap på sædet foran dig gør at du kan hænge den foran dig.
Smart.
Vi bor nu i Surfers Paradise syd for Brisbane – her er skønt vejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.