Men det gør ingenting da vi har pick up klokken 5 og kører i bus til Ollantaytambo, sammen med vores gode venner Winnie og Gert som har planlagt sine rejse til Machu Picchu for at være sammen med os. Det er bare er skøn ide som bliver realiseret!
Det er Winnie som kan ses med den fine hat. Claus i den blå jakke foran..
Søde stewardesser og gratis kaffe. 
Aguas Calientes 
I bunden ligger Aguas Calientes, floden slingrer sig og vejen op til Machu Picchu kan ses.
Dagens selfie. 
Claus har glemt sin hat på hotellet!
Hjemme igen i Cusco. 
Vi nyder udsigten fra vores balkon. 
Kuk kuk siger Gert!
Inka folket er stolte og glade for sin by. 
Hvert tag har sine tyrer!
Gert studerer hvordan man får kalket vægge. 
Vi venter på Inca Rail toget som skal føre os de 82 km til Aguas Calientes.
Det er en hårrejsende togrejse op til Aguas Calientes. Men her er flot og vandet fosser ned..
Sidste etape er med bus og det vil jeg nok sige er noget af en busrejse. Der har været et sten lavine som har blokeret vejen. Konsekvensen er at vi bliver nødt til at gå fra den ene bus,forbi stenene og over til en anden bus som holder og venter.
Endelig Macchu Picho - vi brugte 3 timer sammen med en guide som fortalte om dette fantastiske sted. Der blev fotograferet på kryds og tværs. Det er bygget af Inkaerne i årene fra 1440 og frem. Byen var beboet indtil den spanske erobring 1532. Blev opdaget igen af en engelsk arkæolog i 1911 men trods opdagelsen blev byen først tilgængelig i 1940'erne. Byen er af stenblokke sat sammen med en mesterlig præscion. Det hele er omgivet af terrasser, hugget ind i bjergsiden og anvendt til landbrug.
Flot væg
Smukke terrasser.
Her er rindende vand - fantastisk
Skøn udsigt.
Winnie og Gert nyder den flotte udsigt.
Vi indsnuser historien om inca folket og deres måde at leve på.
Indgangen til vores hotel.
Her er dejligt.
Hjemme igen efter en lang dag drager vi ude i det skønne Cusco. Det er en Unesco by som der virkelig er passet godt på og bibeholdt sammen med den gode atmosfære. Her er katedralen som er fyldt med guld. Sporvognen kører med gummidæk.
Her er dejligt fredeligt.
Lammet med blomster i panden kan man få lov til at holde og fotograferes sammen med de 2 piger - for 2kr.
Vi spiser på en anbefalet restaurant og Claus og Gert spiser marsvin! Det skal jo prøves.
Det er hovedet man ser. Det smagte godt- lidt af kylling.
Vi går langsomt hjemad. Vi holder pauser, trækker vejret og man undres over hvor svært det kan være at gå i 3,3 km højde. Hovedpine, kast op fornemmelser, søvnproblemer, hovedpine og forpustedhed er hvad mand slås med de første par dage..
Vi siger farvel til Winnie og Gert ved Titicaca søen og flyver videre til Arequipa. Desværre kan flyet ikke lande på grund af tåge og flyet fortsætter til Lima. 
En overnatning med middag på Sheraton midt inde i Lima og pick up klokken 5 og afsted det gik til Arequipa næste morgen. Fly selskabet LAN er meget gavmilde og hurtige.
Arequipa - kaldet den hvide by - er bygget af hvide vulkanske sten og omgivet af vulkaner den ene skulle ligne Fuji i Japan. På grund af tågen blev vi desværre denne oplevelse foruden..
Santa Catalina klostret er et meget smukt kloster. Dette blev åbnet for offentligheden i 1970. Det som at træde ind i en spansk by i det 16ende århundrede.
Det har været en klosterskole i hen over 400 år. Det var et sted, hvor de rigeste familier sendte deres døtre hen sammen med en lille gruppe tjenestefolk! Klostret husede op til 1000 personer.
Her er et af køkkenerne.
Som et postkort.
Der boede en nonne som blev ophøjet til et helgen - vi så hendes seng - hun sov på søm!!!
Her vaskede man tøj i store krukker som var delt.
Der bor stadig 24 nonner i klostret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.