Se hvad man får øje på i Lima lufthavn - et af DAT's fly med dansk indregistrering - det har været en lang tur.
Her er der liv og glade dage. Her er smukke terrasser hvor man kan spise lækker mad og drikke Pisco Sour. Her er lækre butikker og mange fornøjelser.
På hotellet bor der 2 skildpadder - den store er 30 år gammel. De føjter rundt i haven og ind i køkkenet når de sultne. De har det godt, tror jeg.
Vi kører sydpå til byen Paracas, som ligger næsten 300 km syd for Lima -vi kører gennem byer hvor der ikke ser rart ud - menneskerne bor i barakker - der er altid en bagside af medaljen.
Trafikken er forfærdelig, der dyttes, køres i højeste gear og Claus finder hurtigt ud af hvordan peruvianerne skal takles.
Her er ikke smukt i forvejen, det bliver ikke bedre af kæmpe reklamer langs vejene. Her en reklame for deres " national sodavand" Inca Kola - smager som sød sodavand og er gul.
Trods tørke og sand og atter sand - helt pludselig er der marker med grønsager som tomater og store marker med vinplanter. Hvor de får vandet fra, har jeg ikke fundet helt ud af endnu.
Her er vi en lille by hvor peruvianerne dyrker sol og ferie - Cerro Azul
Der er konkurrence om kunderne så det basker - vi valgte denne lille biks Fabian. En portion ris med alt godt fra havet koster 20 kr.
Her er udsigten fra vores værelse i Paracas. Det ser ikke larmende ud men det er det. Der bliver kokkereret foran vores vinduer, karussel med musik, høns der står på taget og galer, hunde der gø'r og biler der dytter hele tiden... Med ørepropper og sovebriller kan man næsten klare alt. Det var meget spændende at følge livet på havnen. Klokken 4 kom hundene sammen med de fattige og tømte skraldespandene for madrester og klokken 5.30 kom skraldevognen og ryddede op og sorterede.
Gade køkkener skal man ellers holde sig langt fra men det så meget indbydende ud og duftede rigtigt godt.
Paracas ligger ved en nationalpark som er det rene ørken.
Ceviche er limemarineret fisk og skaldyr - det smager skønt - men jeg har lidt svært for at spise rå rejer og kammuslinger. Det orange er en lækker kartoffel!
Hertil kommer mange peruvianer og går på stranden og hygger sig i weekenderne. Her er virkelig et "leben" og trængslen er i top.
Skønne fiskebåde - men man kan se dem ude på havet om natten med lyset tændt.... Det må man ikke derhjemme.
En blæsende selfie. Lidt mystik skal der også være - det ligner en kaktus og har altid været der siger de.. Den fylder hele bjergsiden.
Vi tog på udflugt til fattigmands Galapagos øerne, som de selv kalder det.
Ha ha den var sød.
Hvordan kan de træer overleve?
Vi er nu ankommet til Huancachina - her boede en gang en havfrue som blev overrumplet af en mand imens hun tog bad i en oase. Hun flygtede, men efterlod en sø med grønt vand og hendes kåbe blev til de flotte sandklitter som omgiver oasen. Her er utroligt smukt. Mange peruvianer kommer hertil og bader og slapper.
Claus synes det er fedt at dyppe tæerne i grønt vand.
Her er dejlig udsigt. Backpackerne lejer et brædt og kravler op og surfer ned!
Vi andre nyder udsigten.
Den flotte solnedgang.
Kolibrien er smuk og flittig.
Dette er hotellets vogter. Hvis man kender til organisten i Dragør kirke og hans hund så er dette samme hund i maxi udgave.
Her er de sandbuggies som man kunne få en tur i og køre op og ned i ørknen med - det var et værre spektakel. Bagved står vores lille bil. Vi har drukket rigtigt mange Pisco Sours - de smager bare så...dejligt, men jeg har glemt at fotografere dem. Hm!
Farvel Peru.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.