Her er meget at se. Vulkaner er der rigtigt mange af. Tropisk regnskov og flotte strande i det uendelige.
Her er Irazu vulkanen, 3432m over havet. Se lige skyerne. Sidste gang den var i udbrud var da J.F.Kennedy var på statsbesøg i Costa Rica i 1963. Den ligger tæt på San José.
Ronalds forældre inviterer os på udflugt til vulkanen og bagefter spiser vi frokost på en dejlig restaurante ved en meget smuk indsø.
Se den blomst !
Vi kører i bus i 3 timer og sejler i 1,5 timer i nogle små turbåde igennem tæt jungle. Der er ikke kommet vand nok på det sidste - 1 meter under normale forhold. Bådene sejler forsigtigt nedad floden, hvor vi kan høre båden skrabe mod bunden. På hjemturen sidder vi fast i sandet nogle steder, men der bliver skubbet og ændret på vægtfordelingen i båden så vi kommer frem.
Vi bor i Tortuguero nationalpark på Laguna Lodge - her trives vi, bliver forspiste 3 gange om dagen med dejlig mad og går lange turer langs det Caribiske hav. Her er bare så dejligt og smukt. Her er ingen veje - kun transport med båd eller på gåben. Vi sover som små grise til de mange lyde fra junglen.
Klimaet er varmt og fugtigt. Vi bruger flittigt solcreme og myggebalsam.
Claus nyder den friske brise fra det caribiske hav.
Vi er på en guidet tur i junglen, den starter klokken 05.30 om morgenen. Det er her man kan høre og se de fleste dyr. Vi sejler rundt i 4 timer. En fantastisk oplevelse.
Her er flere dyr der synes det er tidligt. De sidder og skrutter sig.
En af mange leguaner.
Claus fandt den flotte frø - symbol for Costa Rica - den gemmer sig godt i palmebladene og er meget svær at se.
Her er også krokodiller som lå og gassede sig 10 meter fra vores båd.
Her er 3 slags aber, brøle- spider- og whiteface aber. Vi fik set dem alle 3. Brøleaben var god til at fortælle hvor han var. Dovndyret kravlede stille rundt i trækronerne.
Vi fandt også en landingsbane. Der kom nogle småfly og landede, så fløj de hurtigt igen. Ja ja man spekulere lidt, inge veje hertil og kun bådtransporter. Er det smugling vi er tilskuer til? Jeg fik da løbet lidt op og ned ad banen.....
3 km fra lodgen bor civilbefolkningen ( 1200 personer) en del af dem arbejder på lodgerne - der er 14 af slagsen - andre har sine egne forretninger med hjemmelavede smykker, cafeterier og hvad ellers der kan tillokke turister.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.