De har skønne køer på vejene også!
Højdesygen har drillet os og vi tager beslutningen at tage til Ecuadors kyst, som er helt fantastisk.
Først til Manta, en storby med store skibe, men sandelig også strande..
Ved morgenmaden kommer vi i snak med nogle canadier som gerne vil købe sig en lejlighed her nede. Det lyder lidt anderledes og måske som en god investering..
Vi fortsætter til en lille by - Bahia de Caraques - det ligger på en halvø cirka 130 km fra Manta. Her finder vi et spændende sted at bo, Saiananda hostel, hos Alfonso.
Vi bor ude i vandet - et værelse på 20 kvm.
Der er papegøjer træerne. Grimme leguaner, høns, skønne fugle, små kolibrier og påfugle der holder os selskab det meste af dagen, om natten sover de. Vi fik også set nogle flagermus. Her er så dejligt og fredeligt.
Hans gamle mor på 85 knokler med at servere os morgenmaden. Morgenmaden består af hjemmelavet yoghurt, frisk frugtsalat ( bananer, mango, papaya), frisklavet frugtjuice, hjemmebagt brød med hjemmelavet marmelade og til sidste en slags pandekage med ost og god kaffe. Alfonso prøver at lære os at man skal spise meget til morgenmad og frokost, springe aftensmaden over så har din mave det godt. Claus spurgte hvorfor han så ikke var helt tynd - jo han havde een svaghed og det var chokolade!
Claus slapper.
Man kan næsten fare vild i skoven. Der er slanger, men det fik jeg først at vide bagefter, heldigvis.
Her er smukt.
Her spiser vi på et gadekøkken ude i vandet. Læg lige mærke til manden der ligger i hængekøjen, det er nok ham der har fanget rejerne. Det viser sig at her er utroligt mange amerikaner!!! De er hernede på ferie, nogle har købt lejligheder og nyder sit otium hernede. Lidt kedeligt, måske!
Andre holder bare ferie i ægte Ecuadoriansk stil og lidt hippie agtigt - tilbage til 60'erne - langt ude i ingenting. Byen hedder Canoa.
Spændende huse. Der skal snart være lokalvalg og overalt er der banner og plakater for kandidaterne.
Sydpå er der den ene flotte strand efter den anden- vi finder et sted som ejes af amerikaner i en by som hedder Puerto Lopez og hotellet hedder Victor Hugo.
Her får Claus sin hummer med spagetti til 12 US$!
Fiskeri der vil noget.
Nogle både er hygget ud af træstamme - meget maleriske.
Vi kører endnu længere sydpå og havner i en by som hedder Ballenitas. Vi kommer til dette sted som en gang har været et fyrtårn. Her må vi bo!! Hvad mere kan man ønske sig? Det hedder Hosteria Farallón Dillon. Imorgen er vi på vej til Panama!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.