New Caledonia 1

En flyvetur på 2 timer stik øst og man lander på en fransktalende ø. Øen er næsten så stor som Jylland – den er meget grøn, med bjerge og flotte strande. De indfødte kvinder er smukke på sin helt specielle måde, bastante men smilende og venlige, ligesom Gaugain har malet sine smukker kvinder fra polynesien. Mændene er grove og lidt runde i det. Her er reggae kultur så det basker.

 Her er fantastisk god mad – men lidt dyrt. Hvad med sværdfisk, med grillede kammuslinger og store rejer  og dejlig mango sauce. Croissanter mig her og der, flutes til morgenmad med hjemmelavet marmelade af mango eller papaya. Dejlige friske juicer – alt er fransk – en crogues monsier – mums.

Her er det mere fransk end i Frankrig, det er som om at det er forbudt at tale/lære engelsk. På Quantas flyet hertil B737-800, havde de svært ved at finde engelsktalende passagerer til at sidde ved nødudgangene…..   Nogle taler dog lidt engelsk og prøver at gøre sig forstået, Claus har frisket op sine franske kundskaber og kvinderne roser ham for hvor godt han taler fransk!!

                                                 Lækre dekorationer på vægene i restauranten

Vi har lejet en bil – den har sin egen historie. Ved ankomst i lufthavnen- lørdag-hvor vi skulle hente bilen, viste sig at være en svær opgave. Manden som skulle udlevere bilen var gået hjem og telefonsvarer meddelte at vi kunne prøve igen på mandag! Claus kontaktede straks London via skype for at brokke sig, alle de øvrige kendte udlejningsselskaber var til stede,men havde ingen biler. Puha det tog sin tid og vi fik lejet en bil af et andet ukendt  selskab. Lufthavnen var ved at lukke… Men historien slutter selvfølgelig ikke her. Mandag fik vi kontaktet hovedkontoret i Noumea og nu kører vi rundt i en lille Citroen til næsten ingen penge…..og mange undskyldninger.

                                               5.000 franske kasketter

Her findes  ingen GPS kort – vejene mangler skiltning  og det er svært at finde rundt. Det fandt vi også ud af når vi i nattens mørke kørte fra lufthavnen til vores hotel – 40 km væk i mørke. En næsten umulig opgave. Efter utallige besøg hos tankstationerne, var der en flink mand med dreadloks og en stor båd på slæp som hjalp os ved at køre foran og vise vej.  Receptionisten på hotellet fik så ondt af vores dårlige oplevelse at han upgraderede os til et superlækkert værelse. Kan man være mere heldig.

stranden ved hotellet

poolen

Naturen er fantastisk-den ligner en mix af Færørene og Caribien, høje bjerge, grønne dale, palmer overalt, mangrove skove, koralrev og lange flotte strande, vi er enige om at vi aldrig har oplevet noget så smukt.

mangrove

nye solbriller

 Her er ikke nogle krokodiller og ikke ret mange farlige slanger. Vi har set en kæmpe græshoppe som lå udenfor vores dør en morgen!

græshoppe

en ensom kalabas

kolde øl

hytten

Vi har problemer ved at få motion – her er så varmt at man ikke kan gå udenfor en dør uden at svede , dog væsentlig mere behageligt end Australien,… det bliver til nogle små turer når mørket er faldet på, men jeg må gøre en indsats måske ved at stå tidligere op i den friske morgenbrise  –

                                                     lidt zumba i vandet skader ikke

Townsville

De 350km til Townsville fra Cairns i bil med små afstikker til fremmede strande, palmer og en lille frokost var en dejlig tur. Naturen byder på store mango-, ananas- og banan- sukkerrørsplantager – et dejligt syn og lækkert. Man skulle tro det var billigt – men minimum 12 kroner for en mango – men ok så smager den bare af mango og saften driver. 

Mission Beach

Mission Beach

Vi ankom Townsville sen eftermiddag. Vi havde bestilt over nettet en "mistery"overnatning til billige penge – man får altså først at vide hvilket hotel man skal bo på når man har bestilt og accepteret – det viste sig at være et af de flotteste hoteller i byen, med udsigt til lystbådehavnen. Sengene havde dyner….. Claus er eminent dygtig til at finde dejlige hoteller til en rimelig pris. Vi er nu flyttet til vores eget lille hus med køkken med udsigt til strandpromenaden og omgivet af palmer. Stedet ejes af et par i vores alder og de hygger og arbejder hårdt for at stedet skal fungere. Her er dejligt og ikke ret langt fra hvor det sker noget.

Vores villa med bil

Udsigten fra mit køkkenvindue

 Indbyggerne er meget stolte af sin Strandpromenade ” The Strand” som er cirka 3 km lang. Her er legepladser for store som små - med og uden vand, man kan padle, løbe, spadsere, rulle på løbehjul, spise/grille med familien på specielle spisepladser, svømme, går på bar og bare nyde livet og kigge på den fantastiske udsigt. Fuglene og papegøjerne flyver rundt og man skal passe på at man ikke står i vejen når de kommer op at slås.

Her er meget varmt – 35 grader hele dagen. Man sidder helst under en palme og kigger ud på stranden som man ikke kan bade fra – men vandet er også alt for varmt. Det eneste man kunne bekymrer sig for er at få en kokosnød i hovedet.  Men, smukt det er her og ikke en sky på himlen. Her er heller ikke nogle turister – kun australier og os. Om aftenen går man  lange ture da temperaturen er meget behagelig. Det nyder vi. 

Vi sidder og kikker ud på Magnetic Island, som kaptajn Cooks kompas blev forvirret af, vistnok i 1600 tallet.

Der er et bjerg midt inde i byen som er 285 meter højt – vi valgte at køre derop. En kanon udsigt 360 grader. Af en eller anden grund er bjerget blevet et knudepunkt for motionister…. Efter arbejde ved 17-tiden konkurrerer man om hvem som kan nå toppen hurtigst – jeg tror at der var mindst 200 motionister på vejen som enten var på vej op eller ned. På toppen er der anlagt et sprinkler system så man hurtigt kan blive nedkølet. Puhaaa det var noget af en udfordring. En dame fortalte mig at der altid var mange efter nytår men at det hurtigt tyndede ud – som de fleste fortsætter gør. Jeg troede det var et event vi havde havnet i men det sker hver dag. Hatten af for dem…

Klippen

Udsigten fra klippen

Great Barrier Rief kommer vi ikke til at se på grund af alt for meget vind. I stedet for var vi på Aquariet her i byen, her er anbragt et koral rev med fisk og alt hvad der tilhør, det er også en del af Universitetet som forsker i revet. Et af de største i verden  - men jeg synes nok at Hirtshals har et flottere. Vi fik set hajer, skildpadder og mange mange farverige fisk.

I morgen drager vi til New Caledonia, det bliver spændende.

Cairns

Vi passerede en by som hedder Gove på flyveturen til Cairns,  den ligger i det nordligste Australien som fremstiller aluminium, vi er meget langt fra civilisation og ingen vil bo her – her kan man kun tjene penge. Lufthavnen/byen er opkaldt efter en pilot som blev slået ihjel her under 2.verdenskrig hvor lufthavnen blev oprettet som base mod Japanerne.

I Cairns er der dejligt, her er en havn, behagelig varme og brise, meget grønt og en superstor swimmingpool med strand til alle byens beboer. Her går man ikke i havet på grund af krokodiller og jellyfish.

Vi har lavet nogle udflugter, blandt andet til en by som hedder Port Douglas. Byen har virkelig en flot og lang strand- det har hele kysten - men ingen tør bade her.

Vi har boet i Cairns hele tiden og nyder livet i byen.
Der er en ting som vi begge er meget fascineret over – her hænger store flyvende hunde i træerne. Jeg lyver ikke hvis jeg siger flere tusind. De starter hver aften ved 19-tiden og flyver ud til sumpen for at spise. Trækronerne er fyldt med dem – de er hver over en halv meter lange når de hænger der og sover, vingefang er over én meter. Nogen siger at de ikke angriber mennesker andre siger at de gør. Jeg vælger at tro på det første.

 Vi har besøgt Kuranda – en hippie by fra gamle dage – her var vi ude at sejle på Barron floden – Claus tabte sin kasket til skildpadderne. Fantastisk jungle med krokodiller og flotte fugle. Herfra tog vi videre til Granit Gorge – som er et sted hvor der lever bjergkængurus – Claus fodrede dem – de var meget søde. 

Se den lille unge på maven
Så skete det som jeg stadig kan mærke i min krop – vi klatrede over nogle sten og fortsatte ind et område med kun sten og ingen vej tilbage. Vi klatrede i 1,5 time!! i 40 graders varme for at komme ud igen. Her var dinosaurer - spor- små vandkilder, kun store sten og klipper. Det er meget lang tid siden jeg har været så bange.  B.S. Christiansen ville være stolt af mig – der var mange hop mellem klipperne som skulle overvindes… .   Damen i receptionen fik et chok og skældte os ud når hun fandt ud af vi havde klatret på klipperne og i sandaler. Jeg har stadig meget ondt i mine lår.

 Dinosauer

På vejen hjem passerede vi en kaffefarm www.jacquescoffe.com.au – vi fik dejlig kaffe for at styrke os til hjemturen som gik ad meget snirklede veje. Her mødte vi kvinden som sammen med sin afrikanske mand ejede farmen. Hun havde en karisma udover det sædvanlige. Smidt ud af deres farm med 150000 kaffetræer i Tanzania med 2000 dollars  i cash i hånden startede de den første kaffe farm i Australien- med diverse besværligheder. Hun viste os rundt i sin have og vi fik nybagte marengs og skøn kaffe. ”Never give up” var hendes slogan – fantastisk kvinde.

Vi har også været oppe på højlandet i en kilometers højde, spiste frokost på en oste- og chokolade farm, og kørte rundt på dirt-roads i flere timer – en ægte tætvoksende jungle og fantastisk natur.

 Vi drak kaffe i en lille skurby, hvor mange australiere holdt ferie i små blå skure langt væk fra al civilisation. Hyggeligt.

Vi nyder det.

Udsigten fra vores værelse på Hotel Plaza på Esplanaden

 Australierne tænker anderledes end os

Darwin

Darwin er en by med 120.000 indbygger og opkaldt efter Charles Darwin – en smuk by. Der er en lille gågade, masser af backpackerhoteller og unge mennesker. Her er meget varmt – 35 grader og fugtigt. Vi har kørt byen rundt i vores lejede bil – en Holden – aldrig hørt om mærket, men den er 6-cylindret, automat gear,stor motor af Buick og den lyder bare godt….   Den er stor og jeg kan næsten ikke se ud af vinduet.

 

Her har vi set en stor flok kængurus og mange spænende fugle som flyver rundt og skriger.

 

 Hotellet vi bor på ligger et  lille stykke fra centrum – men her er både indkøbscenter og gode restauranter. Jeg har fundet Zoegas kaffe i en af butikkerne.

 

 

 

  Nytårsaften gik vi ind til byen for at få lidt motion – det var hårdt. Waterfront var fyldt med mennesker som hyggede sig  med underholdning og senere et fantastisk nytårs fyrværkeri. Her var virkelig gang i byen.

 

Vi har været ude at kigge på landskabet som er fantastisk grønt og tiltalende, men…. man skal ikke gå på græsset på grund af slanger, man må ikke bade på grund af store saltvands krokodiller og livsfarlige jellyfish. Vi har set 5 meter lange krokodiller hoppe op ad vandet for at få fat i et stykke kød som blev tilbudt af søde piger fra vores båd, et imponerende syn. Her er dyr overalt.

 

 

 

 

 

 

Crocodille Dundee – han er her over det hele. Mændene har samme støvler, hat og sprog …. Nogle gange kan man bare ikke forstå hvad de siger. Store 4WD – biler eller en Harley.  Kvinderne, ja det skal jo passe sammen. Korte nederdele, højhælede sko og nogle mere runde end andre. Byen er meget charmerende og varm.  

Imorgen flyver vi til en mineby som hedder Cove og videre til Cairns.

Ayers Rock

Flyet fra Melbourne til Alice Springs tog lidt over 2 timer. Quantas går næsten altid til tiden, har meget venlig besætnings medlemmer, er meget gode til at briefe og det er en oplevelse at se deres briefing til de passagerer som sidder ved nødudgangene, glem alt om benpladsen, men kan du løfte den 20kilo tunge dør og smide den ud af vinduet og sørge for at de andre passagerer kommer helskindet ud af flyet? En ældre kvinde fortrød og blev flyttet.  Serveringerne er meget enkle – en pakke med lidt ost og kiks eller en lun pie og vand, vand og atter vand.

Man kan også få hotdogs i Alice Springs

I  Alice Springs ventede vi i nogle timer og derfra videre til Ayers Rock – flyvetid 50 minutter i en Boeing 717-200 (den ligner en gammel DC-9). Her fik vi vores fine bil – når vi satte os ind i bilen var det 43 grader udenfor – varme sæder! Man har opbygget et hotelimperium lige udenfor klippen. Her kan man få værelser til flere tusind kroner og nogle lidt billigere. Vi havde valgt backpackernes sted. Et velorganiseret og funktionelt sted. Her mødte vi Jørgen og Hans – 2 ældre herrer - Hans havde lyserøde Crougis sko med sokker og Jørgen skulle bestige klippen næste morgen inden det blev for varmt – det havde han nemlig prøvet for 20 år siden da han var her for første gang. Seje herrer. De rejste ikke sammen, men havde lært hinanden at kende her.
 Vi kørte derud kl.18 – entre 150 kroner/mand – asfalterede veje, advarsels skilte om at man ikke må stoppe og at der kan komme levende dyr og cykler?? Der var afmærkede områder hvor man kunne se solnedgangen, vi kørte rundt klippen - det tog cirka 25 minutter. Man kommer helt hen til den og den er betagende stor. Nogle kineser fejrede solnedgangen med champagne og masser af fotos af hinanden.  Vi indtog et af stoppestederne og fik fotograferet den klippe næsten minut efter minut – den skifter farve hele tiden. Det var fantastisk. Klokken 19.38 gik solen ned. 

Middagen indtoges hos backpackerne hvor man selv kunne lave sin BBQ med dejlig salat, vi fik emu-, kænguru- og vandbøffel- pølser og et spyd med krokodille. Det var en rigtig god oplevelse, porcelæn har de opgivet, her bruges kun stål tallerkener. Hold da op hvor smagte den øl godt. Man kan kun få udleveret alkoholisk drik mod forevisning af værelses nøgle eller pas!!! Der var selvfølgelig også live-musik til det unge publikum.

Claus sørgede for at vi fik et værelse hvor kun vi 2 boede – smalltalking med receptionisten er han god til – der var plads til 4 – uden extra betaling.   Håndklæder ? – det plejer backpacker at selv medbringe, men receptionisten fiksede nogle rene fra  poolen. Toiletter og brusebad låg 100 meter væk fra værelset – det var ok. Claus var ude og tisse ved 3 tiden og blev der ude et stykke tid for at se stjernerne og nyde natten, der mødte han Jørgen iklædt en rød kimono og på vej i bad inden han skulle bestige klippen.  Vi havde en god nats søvn med aircondition kørende hele natten. Det var dejligt om morgenen – en behagelig brise.

Vi sidder nu i Alice Springs og venter på flyet til Darwin i Quantas Business Lounge. Claus har igen fixet - denne gang med station manager’en fra Quantas. Vi vælter os i sandwiches, kaffe og kager .

 

  

Great Ocean Road

Great Ocean Road

Vi har lagt Tasmanien bag os og starter nu Great Ocean Road turen. Vi oplevede dog i Melbourne lufthavn at nogen råbte efter os og spurgte hvordan vores tur til Tasmanien havde været?! Det var chaufføren som havde kørt os til lufthavnen sidste uge. Wow!! er vi så anderledes og let genkendelige?

Nu havde vi fået lejet en bil i 4 dage og afsted det gik sammen med alle ferierende australier som havde overstået julen og var nu på vej sydpå – ligesom os – på sommer ferie. Efter nogle timers kørsel og nogle negative forespørgelse efter værelse – lykkedes det os at finde et bed&breakfast sted med en meget talende vært.

Stedet ligger i en by med 1534 indbygger, har swimminpool,  5 offentlige toiletsteder, en stor park med roser og 100 træer doneret af en eller anden, en stor ”branddam” med ænder. Ikke en person at se i hele byen.

                                               Her er The Grand Bed & Breakfast

Vi boede på værelse nr.1 på første sal. Et godt værelse med stor seng og fred og ro – troede vi. Natten blev til en meget urolig nat, jeg var vågen mange gange, så lys der blinkede og havde det bare så underligt. Claus konstaterede at det havde han også haft – vi blev enige med os selv at der nok boede et spøgelse på værelset – det var alt sammen lidt spooky.

Jeg er ikke overtroisk, men…. Vores snaksalig vært blev lidt overrasket over vores oplevelser og fortalte at værelse nr.1 faktiskt var besøgt af et spøgelse og en af hans faste kunder nægtede at sove i nr.1 da han havde oplevet at en mand sad på sengekanten. GYYYS!!! Tænk at det skulle overgå mig.

Vi pakkede os sammen og tog afsted efter en lang snak med værten og dejlig morgenmad.

 

Great Ocean Road med de 12 apostler var et fantastisk syn – det turkisblå hav og de smukke formationer var flotte. Der er nu kun 8 tilbage på grund af erosion. En god oplevelse.

 

Af ubehagelige dyr fik Claus set en levende slange i græsset ved turistcentret.  Mens vi kørte lå der en kæmpeslange på vejen som var kørt over og når vi besøgte en strand fik vi at vide af en naturbeskytter at vi skulle passe på… og larme alt det vi kunne så ville slangerne forsvinde. Manden havde selv gummistøvler på.

 

Naturen som vi har kørt i de sidste par dage ligner Djursland i størrelsen XXXL med skønne bakker, græs, flotte træer og kreatur. Her er fantastisk smukt. Hele tiden bliver man advaret mod træthed ved kørsel, kængurus som kan hoppe ud på vejen og at man skal holde sig på venstre side. Great Ocean Road er en flot vej som snirkler sig rundt, højt oppe og derefter ned i en dal og ud til vandet hvor man kører ligesom på Rivieran eller Highway 1.  Her er meget smukt.

 

Apollo Bay er en lille by fyldt med australske turister. De nyder sin ferie, leger med børnene, drikker øl og spiser god mad. Ligesom derhjemme og absolut ikke noget at skrive hjem om.

 

Nu har vi fundet et nyt sted at bo i som er totalt fyldt med nips. Her er bibliotek, biljardrum, en hel biograf, spabad og i haven er der papegøjer og undulater. Butlers Guesthouse. Her er hverken kunstig sø, swimmingpool eller offentlige toilletter – men 4 forskellige slags kirker og 2 barer! Her er fred og ro. Vi sov i et lyserødt værelse denne gang og uden forstyrrelser.

                                                           Her er biografen 

Vi har været i en lille by ved vandet syd for Melbourne, Queenscliff, her så vi kæmpepelikaner som sad og ventede på at fiskerne på kajen fik bid – så faldt der lidt af til dem. Vi har drukket kaffe med 2 store kager – som vi begge fortrød, men de smagte enormt godt…

 

 

                                                 De har alt her!

Colette er en pige på 34 som læser jura - hun har en kat og et hus - her overnatter vi. Hun har været meget ude at rejse og har ben i næsen -hun skal nok blive en god jurist.

                                                           Her bor Colette!

I morgen skal vi ind til hjertet af Australien – Ayers Rock.