Flyet fra Melbourne til Alice Springs tog lidt over 2 timer.
Quantas går næsten altid til tiden, har meget venlig besætnings medlemmer, er
meget gode til at briefe og det er en oplevelse at se deres briefing til de
passagerer som sidder ved nødudgangene, glem alt om benpladsen, men kan du
løfte den 20kilo tunge dør og smide den ud af vinduet og sørge for at de andre
passagerer kommer helskindet ud af flyet? En ældre kvinde fortrød og blev
flyttet. Serveringerne er meget enkle –
en pakke med lidt ost og kiks eller en lun pie og vand, vand og atter vand.
Man kan også få hotdogs i Alice Springs
Man kan også få hotdogs i Alice Springs
I
Alice Springs ventede vi i nogle timer og derfra videre til Ayers Rock –
flyvetid 50 minutter i en Boeing 717-200 (den ligner en gammel DC-9). Her fik
vi vores fine bil – når vi satte os ind i bilen var det 43 grader udenfor –
varme sæder! Man har opbygget et hotelimperium lige udenfor klippen. Her kan
man få værelser til flere tusind kroner og nogle lidt billigere. Vi havde valgt
backpackernes sted. Et velorganiseret og funktionelt sted. Her mødte vi Jørgen
og Hans – 2 ældre herrer - Hans havde lyserøde Crougis sko med sokker og Jørgen skulle
bestige klippen næste morgen inden det blev for varmt – det havde han nemlig
prøvet for 20 år siden da han var her for første gang. Seje herrer. De rejste ikke sammen, men havde lært hinanden at kende her.
Vi kørte derud kl.18 – entre 150 kroner/mand – asfalterede veje, advarsels skilte om at man ikke må stoppe og at der kan komme levende dyr og cykler?? Der var afmærkede områder hvor man kunne se solnedgangen, vi kørte rundt klippen - det tog cirka 25 minutter. Man kommer helt hen til den og den er betagende stor. Nogle kineser fejrede solnedgangen med champagne og masser af fotos af hinanden. Vi indtog et af stoppestederne og fik fotograferet den klippe næsten minut efter minut – den skifter farve hele tiden. Det var fantastisk. Klokken 19.38 gik solen ned.
Vi kørte derud kl.18 – entre 150 kroner/mand – asfalterede veje, advarsels skilte om at man ikke må stoppe og at der kan komme levende dyr og cykler?? Der var afmærkede områder hvor man kunne se solnedgangen, vi kørte rundt klippen - det tog cirka 25 minutter. Man kommer helt hen til den og den er betagende stor. Nogle kineser fejrede solnedgangen med champagne og masser af fotos af hinanden. Vi indtog et af stoppestederne og fik fotograferet den klippe næsten minut efter minut – den skifter farve hele tiden. Det var fantastisk. Klokken 19.38 gik solen ned.
Middagen indtoges hos
backpackerne hvor man selv kunne lave sin BBQ med dejlig salat, vi fik emu-, kænguru- og
vandbøffel- pølser og et spyd med krokodille. Det var en rigtig god oplevelse, porcelæn har de opgivet, her bruges kun stål tallerkener. Hold da op hvor smagte den øl godt. Man kan kun få udleveret alkoholisk drik
mod forevisning af værelses nøgle eller pas!!! Der var selvfølgelig også
live-musik til det unge publikum.
Claus sørgede for at vi fik et
værelse hvor kun vi 2 boede – smalltalking med receptionisten er han god til –
der var plads til 4 – uden extra betaling.
Håndklæder ? – det plejer backpacker at selv medbringe, men
receptionisten fiksede nogle rene fra poolen. Toiletter og brusebad låg 100 meter
væk fra værelset – det var ok. Claus var ude og tisse ved 3 tiden og blev der
ude et stykke tid for at se stjernerne og nyde natten, der mødte han Jørgen iklædt en rød kimono og på vej i bad inden han skulle bestige klippen. Vi havde en god nats søvn med aircondition
kørende hele natten. Det var dejligt om morgenen – en behagelig brise.
Vi sidder nu i Alice Springs og
venter på flyet til Darwin i Quantas Business Lounge. Claus har igen fixet -
denne gang med station manager’en fra Quantas. Vi vælter os i sandwiches, kaffe
og kager .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.