Great Ocean Road
Vi har lagt Tasmanien bag os og starter nu Great Ocean Road
turen. Vi oplevede dog i Melbourne lufthavn at nogen råbte efter os og spurgte
hvordan vores tur til Tasmanien havde været?! Det var chaufføren som havde kørt
os til lufthavnen sidste uge. Wow!! er vi så anderledes og let genkendelige?
Nu havde vi fået lejet en bil i 4 dage og afsted det gik
sammen med alle ferierende australier som havde overstået julen og var nu på
vej sydpå – ligesom os – på sommer ferie. Efter nogle timers kørsel og nogle negative
forespørgelse efter værelse – lykkedes det os at finde et bed&breakfast
sted med en meget talende vært.
Stedet ligger i en by med 1534 indbygger, har
swimminpool, 5 offentlige toiletsteder,
en stor park med roser og 100 træer doneret af en eller anden, en stor ”branddam”
med ænder. Ikke en person at se i hele byen.
Vi boede på værelse nr.1 på første sal. Et godt værelse
med stor seng og fred og ro – troede vi. Natten blev til en meget urolig nat,
jeg var vågen mange gange, så lys der blinkede og havde det bare så underligt.
Claus konstaterede at det havde han også haft – vi blev enige med os selv at
der nok boede et spøgelse på værelset – det var alt sammen lidt spooky.
Jeg er ikke overtroisk, men…. Vores snaksalig vært blev
lidt overrasket over vores oplevelser og fortalte at værelse nr.1 faktiskt var
besøgt af et spøgelse og en af hans faste kunder nægtede at sove i nr.1 da han
havde oplevet at en mand sad på sengekanten. GYYYS!!! Tænk at det skulle overgå
mig.
Vi pakkede os sammen og tog afsted efter en lang snak med
værten og dejlig morgenmad.
Great Ocean Road med de 12 apostler var et fantastisk syn
– det turkisblå hav og de smukke formationer var flotte. Der er nu kun 8
tilbage på grund af erosion. En god oplevelse.
Af ubehagelige dyr fik Claus set en levende slange i
græsset ved turistcentret. Mens vi kørte
lå der en kæmpeslange på vejen som var kørt over og når vi besøgte en strand
fik vi at vide af en naturbeskytter at vi skulle passe på… og larme alt det vi
kunne så ville slangerne forsvinde. Manden havde selv gummistøvler på.
Naturen som vi har kørt i de sidste par dage ligner
Djursland i størrelsen XXXL med skønne bakker, græs, flotte træer og kreatur.
Her er fantastisk smukt. Hele tiden bliver man advaret mod træthed ved kørsel,
kængurus som kan hoppe ud på vejen og at man skal holde sig på venstre side.
Great Ocean Road er en flot vej som snirkler sig rundt, højt oppe og derefter
ned i en dal og ud til vandet hvor man kører ligesom på Rivieran eller Highway
1. Her er meget smukt.
Apollo Bay er en lille by fyldt med australske turister. De
nyder sin ferie, leger med børnene, drikker øl og spiser god mad. Ligesom
derhjemme og absolut ikke noget at skrive hjem om.
Nu har vi fundet et nyt sted at bo i som er totalt fyldt med
nips. Her er bibliotek, biljardrum, en hel biograf, spabad og i haven er der
papegøjer og undulater. Butlers Guesthouse. Her er hverken kunstig sø,
swimmingpool eller offentlige toilletter – men 4 forskellige slags kirker og 2
barer! Her er fred og ro. Vi sov i et lyserødt værelse denne gang og uden forstyrrelser.
Her er biografen
Her er biografen
Vi har været i en lille by ved vandet syd for Melbourne, Queenscliff,
her så vi kæmpepelikaner som sad og ventede på at fiskerne på kajen fik bid –
så faldt der lidt af til dem. Vi har drukket kaffe med 2 store kager – som vi
begge fortrød, men de smagte enormt godt…
De har alt her!
Colette er en pige på 34 som læser jura - hun har en kat og et hus - her overnatter vi. Hun har været meget ude at rejse og har ben i næsen -hun skal nok blive en god jurist. Her bor Colette!
I morgen skal vi ind til hjertet af Australien – Ayers Rock.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.