Vi bestemte os for at tage til Tasmanien – her er en helt
anden temperatur. Varmt og koldt, så blæser det lidt, solen skinner og så
kommer der skyer. Her er høj himmel tidligt lyst og sent mørkt en by som måske
ligner Trondhjem om sommeren!!!
Hovedgaden i Hobart
Her er der også gang i
julen og vi har været rundt hele Hobart og kigget – masser af flotte skibe. Her
sejler man og den 28.december starter den kendte sejlads mellem Sydney og
Hobart. Men hele havnefronten er klistret til med grimme bygninger og det gamle
er gemt lidt væk. Ærgerligt for de gamle flotte bygninger.
Her kan man spise
verdens bedste fisk og det gør vi. 6 skønne østers til en 50’er – det er vel ok
til frokost!
Mennesker som bor her elsker Tasmanien. The best place on
the earth – sagde den ældre dame som havde været både i København, Stockholm og
Oslo. Vi kan have 4 årstider på samme dag.
Glæder mig til at se hvad der sker i morgen hvor vi skal på
bustur til Port Arthur.
Her startede vi dagen med at spise morgenmad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.