Cairns

Vi passerede en by som hedder Gove på flyveturen til Cairns,  den ligger i det nordligste Australien som fremstiller aluminium, vi er meget langt fra civilisation og ingen vil bo her – her kan man kun tjene penge. Lufthavnen/byen er opkaldt efter en pilot som blev slået ihjel her under 2.verdenskrig hvor lufthavnen blev oprettet som base mod Japanerne.

I Cairns er der dejligt, her er en havn, behagelig varme og brise, meget grønt og en superstor swimmingpool med strand til alle byens beboer. Her går man ikke i havet på grund af krokodiller og jellyfish.

Vi har lavet nogle udflugter, blandt andet til en by som hedder Port Douglas. Byen har virkelig en flot og lang strand- det har hele kysten - men ingen tør bade her.

Vi har boet i Cairns hele tiden og nyder livet i byen.
Der er en ting som vi begge er meget fascineret over – her hænger store flyvende hunde i træerne. Jeg lyver ikke hvis jeg siger flere tusind. De starter hver aften ved 19-tiden og flyver ud til sumpen for at spise. Trækronerne er fyldt med dem – de er hver over en halv meter lange når de hænger der og sover, vingefang er over én meter. Nogen siger at de ikke angriber mennesker andre siger at de gør. Jeg vælger at tro på det første.

 Vi har besøgt Kuranda – en hippie by fra gamle dage – her var vi ude at sejle på Barron floden – Claus tabte sin kasket til skildpadderne. Fantastisk jungle med krokodiller og flotte fugle. Herfra tog vi videre til Granit Gorge – som er et sted hvor der lever bjergkængurus – Claus fodrede dem – de var meget søde. 

Se den lille unge på maven
Så skete det som jeg stadig kan mærke i min krop – vi klatrede over nogle sten og fortsatte ind et område med kun sten og ingen vej tilbage. Vi klatrede i 1,5 time!! i 40 graders varme for at komme ud igen. Her var dinosaurer - spor- små vandkilder, kun store sten og klipper. Det er meget lang tid siden jeg har været så bange.  B.S. Christiansen ville være stolt af mig – der var mange hop mellem klipperne som skulle overvindes… .   Damen i receptionen fik et chok og skældte os ud når hun fandt ud af vi havde klatret på klipperne og i sandaler. Jeg har stadig meget ondt i mine lår.

 Dinosauer

På vejen hjem passerede vi en kaffefarm www.jacquescoffe.com.au – vi fik dejlig kaffe for at styrke os til hjemturen som gik ad meget snirklede veje. Her mødte vi kvinden som sammen med sin afrikanske mand ejede farmen. Hun havde en karisma udover det sædvanlige. Smidt ud af deres farm med 150000 kaffetræer i Tanzania med 2000 dollars  i cash i hånden startede de den første kaffe farm i Australien- med diverse besværligheder. Hun viste os rundt i sin have og vi fik nybagte marengs og skøn kaffe. ”Never give up” var hendes slogan – fantastisk kvinde.

Vi har også været oppe på højlandet i en kilometers højde, spiste frokost på en oste- og chokolade farm, og kørte rundt på dirt-roads i flere timer – en ægte tætvoksende jungle og fantastisk natur.

 Vi drak kaffe i en lille skurby, hvor mange australiere holdt ferie i små blå skure langt væk fra al civilisation. Hyggeligt.

Vi nyder det.

Udsigten fra vores værelse på Hotel Plaza på Esplanaden

 Australierne tænker anderledes end os

Darwin

Darwin er en by med 120.000 indbygger og opkaldt efter Charles Darwin – en smuk by. Der er en lille gågade, masser af backpackerhoteller og unge mennesker. Her er meget varmt – 35 grader og fugtigt. Vi har kørt byen rundt i vores lejede bil – en Holden – aldrig hørt om mærket, men den er 6-cylindret, automat gear,stor motor af Buick og den lyder bare godt….   Den er stor og jeg kan næsten ikke se ud af vinduet.

 

Her har vi set en stor flok kængurus og mange spænende fugle som flyver rundt og skriger.

 

 Hotellet vi bor på ligger et  lille stykke fra centrum – men her er både indkøbscenter og gode restauranter. Jeg har fundet Zoegas kaffe i en af butikkerne.

 

 

 

  Nytårsaften gik vi ind til byen for at få lidt motion – det var hårdt. Waterfront var fyldt med mennesker som hyggede sig  med underholdning og senere et fantastisk nytårs fyrværkeri. Her var virkelig gang i byen.

 

Vi har været ude at kigge på landskabet som er fantastisk grønt og tiltalende, men…. man skal ikke gå på græsset på grund af slanger, man må ikke bade på grund af store saltvands krokodiller og livsfarlige jellyfish. Vi har set 5 meter lange krokodiller hoppe op ad vandet for at få fat i et stykke kød som blev tilbudt af søde piger fra vores båd, et imponerende syn. Her er dyr overalt.

 

 

 

 

 

 

Crocodille Dundee – han er her over det hele. Mændene har samme støvler, hat og sprog …. Nogle gange kan man bare ikke forstå hvad de siger. Store 4WD – biler eller en Harley.  Kvinderne, ja det skal jo passe sammen. Korte nederdele, højhælede sko og nogle mere runde end andre. Byen er meget charmerende og varm.  

Imorgen flyver vi til en mineby som hedder Cove og videre til Cairns.

Ayers Rock

Flyet fra Melbourne til Alice Springs tog lidt over 2 timer. Quantas går næsten altid til tiden, har meget venlig besætnings medlemmer, er meget gode til at briefe og det er en oplevelse at se deres briefing til de passagerer som sidder ved nødudgangene, glem alt om benpladsen, men kan du løfte den 20kilo tunge dør og smide den ud af vinduet og sørge for at de andre passagerer kommer helskindet ud af flyet? En ældre kvinde fortrød og blev flyttet.  Serveringerne er meget enkle – en pakke med lidt ost og kiks eller en lun pie og vand, vand og atter vand.

Man kan også få hotdogs i Alice Springs

I  Alice Springs ventede vi i nogle timer og derfra videre til Ayers Rock – flyvetid 50 minutter i en Boeing 717-200 (den ligner en gammel DC-9). Her fik vi vores fine bil – når vi satte os ind i bilen var det 43 grader udenfor – varme sæder! Man har opbygget et hotelimperium lige udenfor klippen. Her kan man få værelser til flere tusind kroner og nogle lidt billigere. Vi havde valgt backpackernes sted. Et velorganiseret og funktionelt sted. Her mødte vi Jørgen og Hans – 2 ældre herrer - Hans havde lyserøde Crougis sko med sokker og Jørgen skulle bestige klippen næste morgen inden det blev for varmt – det havde han nemlig prøvet for 20 år siden da han var her for første gang. Seje herrer. De rejste ikke sammen, men havde lært hinanden at kende her.
 Vi kørte derud kl.18 – entre 150 kroner/mand – asfalterede veje, advarsels skilte om at man ikke må stoppe og at der kan komme levende dyr og cykler?? Der var afmærkede områder hvor man kunne se solnedgangen, vi kørte rundt klippen - det tog cirka 25 minutter. Man kommer helt hen til den og den er betagende stor. Nogle kineser fejrede solnedgangen med champagne og masser af fotos af hinanden.  Vi indtog et af stoppestederne og fik fotograferet den klippe næsten minut efter minut – den skifter farve hele tiden. Det var fantastisk. Klokken 19.38 gik solen ned. 

Middagen indtoges hos backpackerne hvor man selv kunne lave sin BBQ med dejlig salat, vi fik emu-, kænguru- og vandbøffel- pølser og et spyd med krokodille. Det var en rigtig god oplevelse, porcelæn har de opgivet, her bruges kun stål tallerkener. Hold da op hvor smagte den øl godt. Man kan kun få udleveret alkoholisk drik mod forevisning af værelses nøgle eller pas!!! Der var selvfølgelig også live-musik til det unge publikum.

Claus sørgede for at vi fik et værelse hvor kun vi 2 boede – smalltalking med receptionisten er han god til – der var plads til 4 – uden extra betaling.   Håndklæder ? – det plejer backpacker at selv medbringe, men receptionisten fiksede nogle rene fra  poolen. Toiletter og brusebad låg 100 meter væk fra værelset – det var ok. Claus var ude og tisse ved 3 tiden og blev der ude et stykke tid for at se stjernerne og nyde natten, der mødte han Jørgen iklædt en rød kimono og på vej i bad inden han skulle bestige klippen.  Vi havde en god nats søvn med aircondition kørende hele natten. Det var dejligt om morgenen – en behagelig brise.

Vi sidder nu i Alice Springs og venter på flyet til Darwin i Quantas Business Lounge. Claus har igen fixet - denne gang med station manager’en fra Quantas. Vi vælter os i sandwiches, kaffe og kager .

 

  

Great Ocean Road

Great Ocean Road

Vi har lagt Tasmanien bag os og starter nu Great Ocean Road turen. Vi oplevede dog i Melbourne lufthavn at nogen råbte efter os og spurgte hvordan vores tur til Tasmanien havde været?! Det var chaufføren som havde kørt os til lufthavnen sidste uge. Wow!! er vi så anderledes og let genkendelige?

Nu havde vi fået lejet en bil i 4 dage og afsted det gik sammen med alle ferierende australier som havde overstået julen og var nu på vej sydpå – ligesom os – på sommer ferie. Efter nogle timers kørsel og nogle negative forespørgelse efter værelse – lykkedes det os at finde et bed&breakfast sted med en meget talende vært.

Stedet ligger i en by med 1534 indbygger, har swimminpool,  5 offentlige toiletsteder, en stor park med roser og 100 træer doneret af en eller anden, en stor ”branddam” med ænder. Ikke en person at se i hele byen.

                                               Her er The Grand Bed & Breakfast

Vi boede på værelse nr.1 på første sal. Et godt værelse med stor seng og fred og ro – troede vi. Natten blev til en meget urolig nat, jeg var vågen mange gange, så lys der blinkede og havde det bare så underligt. Claus konstaterede at det havde han også haft – vi blev enige med os selv at der nok boede et spøgelse på værelset – det var alt sammen lidt spooky.

Jeg er ikke overtroisk, men…. Vores snaksalig vært blev lidt overrasket over vores oplevelser og fortalte at værelse nr.1 faktiskt var besøgt af et spøgelse og en af hans faste kunder nægtede at sove i nr.1 da han havde oplevet at en mand sad på sengekanten. GYYYS!!! Tænk at det skulle overgå mig.

Vi pakkede os sammen og tog afsted efter en lang snak med værten og dejlig morgenmad.

 

Great Ocean Road med de 12 apostler var et fantastisk syn – det turkisblå hav og de smukke formationer var flotte. Der er nu kun 8 tilbage på grund af erosion. En god oplevelse.

 

Af ubehagelige dyr fik Claus set en levende slange i græsset ved turistcentret.  Mens vi kørte lå der en kæmpeslange på vejen som var kørt over og når vi besøgte en strand fik vi at vide af en naturbeskytter at vi skulle passe på… og larme alt det vi kunne så ville slangerne forsvinde. Manden havde selv gummistøvler på.

 

Naturen som vi har kørt i de sidste par dage ligner Djursland i størrelsen XXXL med skønne bakker, græs, flotte træer og kreatur. Her er fantastisk smukt. Hele tiden bliver man advaret mod træthed ved kørsel, kængurus som kan hoppe ud på vejen og at man skal holde sig på venstre side. Great Ocean Road er en flot vej som snirkler sig rundt, højt oppe og derefter ned i en dal og ud til vandet hvor man kører ligesom på Rivieran eller Highway 1.  Her er meget smukt.

 

Apollo Bay er en lille by fyldt med australske turister. De nyder sin ferie, leger med børnene, drikker øl og spiser god mad. Ligesom derhjemme og absolut ikke noget at skrive hjem om.

 

Nu har vi fundet et nyt sted at bo i som er totalt fyldt med nips. Her er bibliotek, biljardrum, en hel biograf, spabad og i haven er der papegøjer og undulater. Butlers Guesthouse. Her er hverken kunstig sø, swimmingpool eller offentlige toilletter – men 4 forskellige slags kirker og 2 barer! Her er fred og ro. Vi sov i et lyserødt værelse denne gang og uden forstyrrelser.

                                                           Her er biografen 

Vi har været i en lille by ved vandet syd for Melbourne, Queenscliff, her så vi kæmpepelikaner som sad og ventede på at fiskerne på kajen fik bid – så faldt der lidt af til dem. Vi har drukket kaffe med 2 store kager – som vi begge fortrød, men de smagte enormt godt…

 

 

                                                 De har alt her!

Colette er en pige på 34 som læser jura - hun har en kat og et hus - her overnatter vi. Hun har været meget ude at rejse og har ben i næsen -hun skal nok blive en god jurist.

                                                           Her bor Colette!

I morgen skal vi ind til hjertet af Australien – Ayers Rock.

 

Tasmanien/Port Arthur

Port Arthur viste sig at være en overraskelse - bussen som vi var kørt med satte os af "in the middle of nowhere"- dog fandt vi vores motel og spurgte receptionisten hvor byen ligger. Overrasket svarer hun: her er ingen by!!!

In the middle of nowhere

                                            Huset i baggrunden er vores hotel
Det viste sig at vi nu boede ved siden af et fængsel som havde huset 12.000 fanger på 1800 - talet. Hold da op - efter en tur rundt stedet og en sejltur til øen hvor 800 lig var begravet var vi overbesvist om at det var et meget spænende, lidt spuky men et meget smukt sted.

Dødens ø

Her er fængslet

 

Her boede den sidste civile 1984

 

 Claus stod pludselig øje til øje med sin første kænguru og jeg fik dyppet tæerne i dejligt vand. Sidste aften var der julesange med lokale familier og børn i en ruin af en kirke en meget stemmningsfuld og rørende oplevelse.

                                            Julekomsammen i kirken
Nu er vi så ankommet tilbage til Hobart hvor vi sover hos Geraldine - som er Manager for et af de fængsler som findes her. Hun arbejder hele tiden, dykker meget og har været meget rundt i verden.
Hendes hjem er minimalistisk indrettet, med sjove ting som håndvasken i badeværelset - den er så høj at jeg skal stå på tå for at nå vandhanen, hun har også fjernet toiletbrættet....
Juleaften - måske lidt overilet med flæskesteg - her er ikke rigtigt noget spisebord - vi spiste julemiddagen på "Drunken Admiral" i stedet for. Dejlig fisk og is til dessert.  Vi havde en dejlig aften og talte meget om hvordan det gik derhjemme. Senere talte vi med Line.

 

Australsk juletræ

 

Her bor vi i Hobart - ikke langt fra hvor Mary har slået sine folder.

I aften laver vi "dansk bøf med bløde løg", bagt kartoffel med bearnaise. Det glæder vi os til.

I morgen tidlig flyver vi tilbage til Melbourne hvor vi starter på " Great ocean road". 

Tasmanien

Vi bestemte os for at tage til Tasmanien – her er en helt anden temperatur. Varmt og koldt, så blæser det lidt, solen skinner og så kommer der skyer. Her er høj himmel tidligt lyst og sent mørkt en by som måske ligner Trondhjem om sommeren!!!

Hovedgaden i Hobart

 

 Her er der også gang i julen og vi har været rundt hele Hobart og kigget – masser af flotte skibe. Her sejler man og den 28.december starter den kendte sejlads mellem Sydney og Hobart. Men hele havnefronten er klistret til med grimme bygninger og det gamle er gemt lidt væk. Ærgerligt for de gamle flotte bygninger.

 Her kan man spise verdens bedste fisk og det gør vi. 6 skønne østers til en 50’er – det er vel ok til frokost!

                                                     Mumsfillibaba!

Mennesker som bor her elsker Tasmanien. The best place on the earth – sagde den ældre dame som havde været både i København, Stockholm og Oslo. Vi kan have 4 årstider på samme dag.

                                                                         Skøn natur

Glæder mig til at se hvad der sker i morgen hvor vi skal på bustur til Port Arthur.

Her startede vi dagen med at spise morgenmad.

 

Melbourne

Vi tog fly fra Adelaide til Melbourne – det var umuligt at få en bil som kunne afleveres i Melbourne. Melbourne er en flot by – der er ”gang” i den.  Aldrig har jeg set så mange flotte bygninger, man har blandet det gamle med det ny, nogle steder forbindes boulevarderne med smukt dekorerede arkader. Der er smalle mellemgader hvor cafeer, små butikker og restauranter ligger – der er lidt latinerkvarterstemning over det.  Der er også China Town og italienerkvarter – alt sammen dejligt og lækkert.  

                                              På den lille ø under broen tog vi en pause og fik lidt at drikke.

Her er fantastisk rent overalt – ingen kalk som hænger i vandhanerne, intet der er i stykker, fortovene er som blæst, alle ser nydelige ud. Vi har dog set nogle som sidder og beder om penge men nogle af dem er turister tror jeg.

 Vi har vandret rundt i byen, kigget på alle de flotte kvinder i let tøj – de har en anden tøjstil her – det ser godt ud. De er lidt mere ”kvinder” her…. høhø – er det varmen der gør det?   Måske skulle man købe sig en ny kjole?

 

 Der er mange lækre forretninger og alle de kendte mærker som Cartier, Louis Vutton, Gucci - men der er også et alternativ med graffiti og lidt punk. De fleste butikker lukker kl.17! hverdage og lørdag kl.14. Sådan! - her taler vi ikke om lukkelov. Down Town er der selvfølgelig længere åbent.

Vi har studeret australsk kunst og det må jeg sige var meget spænende, for ikke tale om museerne – hold da op – kæmpestore - The National Gallery of Victoria og Ian Potter Museum. Det er en meget rig by.

Skøn kunst

 

Indgangs partiet til kunstmuseet NGV

 

Vi har undret os over den cyklende del af befolkningen – det er mest mænd med cykelhjelm (påkrævet) og tætsiddende cykelbukser som udøver denne livsfarlige sport.  Cykelstierne er placeret på vejbanen i den yderste bane ud af 4, man skal godt nok være vaks.  Der vises meget lidt respekt for cyklisterne og nogen gange er der parkeret biler på cykelstierne. Livsfarligt ser det ud men det er måske anderledes når man er i det.  

Så var vi på Central Market - jule salget var igang - mange mennesker og alt hvad hjertet kunne ønske.

 

 

 

 Vi har prøvet at skaffe os en ny bil så vi kunne køre til Great Ocean Road – men alt er udsolgt på grund af julen, vi prøver senere..