Costa Rica 2

Vi kørte fra San José til den stadig aktive vulkan Arenal som er 1633 meter høj, den havde sit seneste udbrud i 2010. Hvis det er klart vejr kan man om natten se det røde lava poppe op. Men desværre flyttede skyen sig aldrig. Men det er et grønt og flot område med masser af aktiviteter som river rafting,gang på hængebroer, lange vandreturer og gliding over skoven. Jeg må indrømme at vi var kun ude at kigge på den smukke natur,se dyre og fugle. Det var rigeligt for os og meget smukt. 

Det kunne være i Danmark. 

Men så kom der pludselig en næsebjørn forbi. 

Fascinerende tucan. 

Vulkanen er malet på en væg, så ved man hvordan den ser ud når skyerne ikke ligger tungt plantet på toppen. Claus sørgede for at jeg fik fuglen plantet i håret...

Skøn udsigt fra vores hotel. Her ligger også Arenal søen som er dæmmet op, den er 70 meter dyb, landets største og meget blå. Den bruges til elkraft.

Langs vejen finder vi en lille biks, med tysktalende personale. Vi får os en kaffe med apfelstrudel. 

Naturen skifter fra frodighed og grønt til det rene tørke og høje temperaturer. 

Vi kører til Stillehavet ad fine bugtede veje og ankommer til en lille by som hedder Coco beach - her er mange kokospalmer og mange amerikaner, men også meget varmt. 

Cocobeach hotel

Her er smukke strande  - Playa Hermosa

Flotte fugle. 

Hummer til Claus! 

Solnedgang ved Jacó og en stille øl. 

Alle solnedgange er smukke men den her er superflot. 

Vi kører til Manuel Antonio - et af Costa Ricas yndlingsrejsemål. Vi bor på et lille fint hotel med få værelser og dem der bor her bliver der kælet for.. Vi får bragt morgenmaden op til lejligheden hvor vi kan sidde og kigge på papegøjerne. Lizarden sidder i tagrenden og kigger på os.

Til og med stikkontakterne/ strømafbryderne bliver der kælet for.

Her er der en smuk nationalpark med dyr og strande. Vi vandrer i flere timer. 

Dovndyret er på vej ned fra sine stamme, den er godt kamufleret. Vi står 1 meter fra den. 

Aberne kigger efter goodies - man skal passe på sit tøj når man er ude at bade - ellers hugger de det!

Det er Claus der vinker. 

Paradise. Vandet er varmt og dejligt frisk. 

Palmeplantager i kilometervis, her udvindes palmeolie. Vi fik fortalt, at når der høstes smider arbejderne de mange giftige slanger som de finder i terrænet ud på vejen. Det er rigtigt mange. Det er ikke her man skal gå tur i sandaler. 

Vi kører op i bjergene og op til skyerne, her er frodigt og grønt. 

Se lige min frokost - omelett med pølse, tortillas og brombærdrik - 18kr. 

Vi kører væk fra hovedvejen og ud på 8 km dirtroad. Vi finder vores lodge et sted i en dal - her er en helt anden temperatur, varme trøjer bliver fundet frem. 

Her er meget smukt. 

 Om aftenen får vi serveret nyfanget bækørred af husets ejer. 

Udenfor vores hus sidder denne lille fyr og gnaver på vores hus. Han holder os vågen en del af natten. Vi tror det er en slags pindsvin - den er større end en kat. 

Vi står op klokken 6.15 og går os en tur på 1,5 timer i dalen og kigger på farverige fugle. 

Hjemme igen venter morgenmaden - dejlig frugt, æg,nybagt brød og hjemmelavet marmelade. 

Selvfølgelig på terrassen. Temperaturen har været nede på 9 grader og vi sover i en hytte uden varme, næsetippen er kold og jeg har 4 tæpper oven på mig. 

Vi kan ikke få nok af kolibri - en fantastisk fugl. 

Costa Rica

Vi lander i San José, Costa Ricas hovedstad efter en kort flyvning på 1 time, den dyreste flyvning indtil nu ( monopol så det basker). Costa Rica er lidt større end Danmark, men har et lidt lavere indbygger antal. San José ligger i midten af landet i 1,1 km højde. Der er vand til begge sider - Atlanterhavet og Stillehavet. 

Her er meget at se. Vulkaner er der rigtigt mange af. Tropisk regnskov og flotte strande i det uendelige.  

Vi er på besøg hos Ronald, her står han sammen med sin bror.

Her er Irazu vulkanen, 3432m over havet.  Se lige skyerne. Sidste gang den var i udbrud var da J.F.Kennedy var på statsbesøg i Costa Rica i 1963. Den ligger tæt på San José. 

Ronalds forældre inviterer os på udflugt til vulkanen og bagefter spiser vi frokost på en dejlig restaurante ved en meget smuk indsø. 

 

Se den blomst ! 

Den er bare så flot. 

Vi bestemmer os for at tage til en af de mange nationalparker i Costa Rica - Tortuguero - som ligger i det nordøstlige hjørne tæt på Nicaragua. 

Vi kører i bus i 3 timer og sejler i 1,5 timer i nogle små turbåde igennem tæt jungle. Der er ikke kommet vand nok på det sidste - 1 meter under normale forhold. Bådene sejler forsigtigt nedad floden, hvor vi kan høre båden skrabe mod bunden. På hjemturen sidder vi fast i sandet nogle steder, men der bliver skubbet og ændret på vægtfordelingen i båden så vi kommer frem. 

Her transporteres forsyninger til lodgerne. 

Her kommer en båd med bananer. 

Så er vi fremme. 

Vi bor i  Tortuguero nationalpark på Laguna Lodge - her trives vi, bliver forspiste 3 gange om dagen med dejlig mad og går lange turer langs det Caribiske hav. Her er bare så dejligt og smukt. Her er ingen veje - kun transport med båd eller på gåben. Vi sover som små grise til de mange lyde fra junglen. 

Her er stranden hvor skildpadderne går op og lægger sine æg. Det er nogle kæmpedyr, op til 2 meter lange. Men det hele sker først senere på året. Det er ikke en strand for soldyrkning og svømning. 

Klimaet er varmt og fugtigt. Vi bruger flittigt solcreme og myggebalsam. 

Claus nyder den friske brise fra det caribiske hav. 

Vi er på en guidet tur i junglen, den starter klokken 05.30 om morgenen. Det er her man kan høre og se de fleste dyr. Vi sejler rundt i 4 timer. En fantastisk oplevelse. 

Her er flere dyr der synes det er tidligt. De sidder og skrutter sig. 

Bounty jungle. 

Hvad mon vi ser rundt det næste hjørne?

En af mange leguaner. 

Claus fandt den flotte frø - symbol for Costa Rica - den gemmer sig godt i palmebladene og er meget svær at se. 

Her er også krokodiller som lå og gassede sig 10 meter fra vores båd. 

Her er 3 slags aber, brøle- spider-  og whiteface aber. Vi fik set dem alle 3. Brøleaben var god til at fortælle hvor han var. Dovndyret kravlede stille rundt i trækronerne.

Kingfisher på vagt. 

De skønneste blomster. 

Meget høje og store. 

Vi fandt også en landingsbane. Der kom nogle småfly og landede, så fløj de hurtigt igen. Ja ja man spekulere lidt, inge veje hertil og kun bådtransporter. Er det smugling vi er tilskuer til? Jeg fik da løbet lidt op og ned ad banen.....

3 km fra lodgen bor civilbefolkningen ( 1200 personer) en del af dem arbejder  på lodgerne - der er 14 af slagsen - andre har sine egne forretninger med hjemmelavede smykker, cafeterier og hvad ellers der kan tillokke turister.  

Skønne farver på husene som passer sammen med "blomsterne". 

Dagens selfie med Ronald inden han flyver afsted til Afrika.