mandag den 27. januar 2014

Peru: Mirasol-Paracas - Huancachina

Se hvad man får øje på i Lima lufthavn - et af DAT's fly med dansk indregistrering - det har været en lang tur. 

Vi har lejet en bil men GPS'en virker ikke. Claus styrer og jeg viser vej. Nogle gange mere heldigt end andre. Nå men det lykkedes os at finde vores hotel som ligger i forstaden Mirasol til Lima helt ud til havet.  Det var virkelig en flot bedrift. 

Her er der liv og glade dage. Her er smukke terrasser hvor man kan spise lækker mad og drikke Pisco Sour. Her er lækre butikker og mange fornøjelser. 
Her trænes surfing. 
Pier med lækker pavillon

... Og lækker mad. 
På hotellet bor der 2 skildpadder - den store er 30 år gammel. De føjter rundt i haven og ind i køkkenet når de sultne. De har det godt, tror jeg. 

Vi kører sydpå til byen Paracas, som ligger næsten 300 km syd for Lima -vi kører gennem byer hvor der ikke ser rart ud - menneskerne bor i barakker - der er altid en bagside af medaljen. 
Trafikken er forfærdelig, der dyttes, køres i højeste gear og Claus finder hurtigt ud af hvordan peruvianerne skal takles. 
Her er ikke smukt i forvejen, det bliver ikke bedre af kæmpe reklamer langs vejene. Her en reklame for deres " national sodavand" Inca Kola - smager som sød sodavand og er gul. 
Trods tørke og sand og atter sand - helt pludselig er der marker med grønsager som tomater og store marker med vinplanter. Hvor de får vandet fra, har jeg ikke fundet helt ud af endnu. 
Her er vi en lille by hvor peruvianerne dyrker sol og ferie - Cerro Azul
Der er konkurrence om kunderne så det basker - vi valgte denne lille biks Fabian. En portion ris med alt godt fra havet koster 20 kr. 

Her flere boliger langs vejen. 
Lange strande. 
Her er udsigten fra vores værelse i Paracas. Det ser ikke larmende ud men det er det. Der bliver kokkereret foran vores vinduer, karussel med musik, høns der står på taget og galer, hunde der gø'r og biler der dytter hele tiden... Med ørepropper og sovebriller kan man næsten klare alt. Det var meget spændende at følge livet på havnen. Klokken 4 kom hundene sammen med de fattige og tømte skraldespandene for madrester og klokken 5.30 kom skraldevognen og ryddede op og sorterede. 
Gade køkkener skal man ellers holde sig langt fra men det så meget indbydende ud og duftede rigtigt godt. 
Pelle poserer!!!

Paracas ligger ved en nationalpark som er det rene ørken. 
Inde i den ene bugt er der sat restauranter op så man kan få sig en lækker ceviche til frokost. 
Ceviche er limemarineret fisk og skaldyr - det smager skønt - men jeg har lidt svært for at spise rå rejer og kammuslinger. Det orange er en lækker kartoffel!

Hertil kommer mange peruvianer og går på stranden og hygger sig i weekenderne. Her er virkelig et "leben" og trængslen er i top.

Skønne fiskebåde - men man kan se dem ude på havet om natten med lyset tændt.... Det må man ikke derhjemme. 

En blæsende selfie. 
Lidt mystik skal der også være - det ligner en kaktus og har altid været der siger de.. Den fylder hele bjergsiden. 
Vi tog på udflugt til fattigmands Galapagos øerne, som de selv kalder det. 
Her ligger søløverne, de råber og slås.

Bare lækker.
Smuk.
Pingviner
Mormor stranden - kan i se søløve ungerne?
Dejligt med lidt vand i håret..
Her er smukt. 
Her er ikke nogle skildpadder som på Galapagosøerne - men så må man jo prøve at bruge sin fantasi. 
Ha ha den var sød. 
Hvordan kan de træer overleve?
Byens vandvogn - godt brugt må man sige. 
Her leges. 
Vi er nu ankommet til Huancachina - her boede en gang en havfrue som blev overrumplet af en mand imens hun tog bad i en oase. Hun flygtede, men efterlod en sø med grønt vand og hendes kåbe blev til de flotte sandklitter som omgiver oasen. 

Her er utroligt smukt. Mange peruvianer kommer hertil og bader og slapper. 
Claus synes det er fedt at dyppe tæerne i grønt vand. 
Vi kravler op på en af skrænterne - endelig lidt motion. 
Her er dejlig udsigt. Backpackerne lejer et brædt og kravler op og surfer ned! 
Vi andre nyder udsigten. 
 Den flotte solnedgang. 
 Kolibrien er smuk og flittig. 
Dette er hotellets vogter. Hvis man kender til organisten i Dragør kirke og hans hund så er dette samme hund i maxi udgave. 
Her er de sandbuggies som man kunne få en tur i og køre op og ned i ørknen med - det var et værre spektakel. Bagved står vores lille bil. 
Det eneste som mangler her er på billedet, er den blå himmel. 
Vi har drukket rigtigt mange Pisco Sours - de smager bare så...dejligt, men jeg har glemt at fotografere dem. Hm! 
Farvel Peru. 

onsdag den 22. januar 2014

Peru: Cusco-Machu Picchu-Arequipa


Første aften i Cusco oplevede vi et regnvejr med tordenbrag, lyn og med store hagl. Det var koldt og vi er nu oppe i 3300 meters højde og højdesygen driller os. Men en kop varm Cocablade- te og en time på øjet hjalp lidt. Man kan ikke en gang gå op ad en trappe uden at tabe pusten. Jeg har svært for at sove. 
Men det gør ingenting da vi har pick up klokken 5 og kører i bus til Ollantaytambo, sammen med vores gode venner Winnie og Gert som har planlagt sine rejse til Machu Picchu for at være sammen med os. Det er bare er skøn ide som bliver realiseret!
Det er Winnie som kan ses med den fine hat. Claus i den blå jakke foran..

Vi venter på Inca Rail toget som skal føre os de 82 km til Aguas Calientes. 
Søde stewardesser og gratis kaffe. 

Det er en hårrejsende togrejse op til Aguas Calientes. Men her er flot og vandet fosser ned..
Aguas Calientes 

Sidste etape er med bus og det vil jeg nok sige er noget af en busrejse. Der har været et sten lavine som har blokeret vejen. Konsekvensen er at vi bliver nødt til at gå fra den ene bus,forbi stenene og over til en anden bus som holder og venter. 
I bunden ligger Aguas Calientes, floden slingrer sig og vejen op til Machu Picchu kan ses. 


Endelig Macchu Picho - vi brugte 3 timer sammen med en guide som fortalte om dette fantastiske sted. Der blev fotograferet på kryds og tværs. Det er bygget af Inkaerne i årene fra 1440 og frem. Byen var beboet indtil den spanske erobring 1532. Blev opdaget igen af en engelsk arkæolog i 1911 men trods opdagelsen blev byen først tilgængelig i 1940'erne. Byen er af stenblokke sat sammen med en mesterlig præscion. Det hele er omgivet af terrasser, hugget ind i bjergsiden og anvendt til landbrug. 
Flot væg
Smukke terrasser. 
Her er rindende vand - fantastisk
Dagens selfie. 
Skøn udsigt. 
Winnie og Gert nyder den flotte udsigt. 
Claus har glemt sin hat på hotellet!

 Vi indsnuser historien om inca folket og deres måde at leve på. 

Hjemme igen i Cusco. 
Indgangen til vores hotel. 
Vi nyder udsigten fra vores balkon. 
Kuk kuk siger Gert!
Her er dejligt. 


Hjemme igen efter en lang dag drager vi ude i det skønne Cusco. Det er en Unesco by som der virkelig er passet godt på og bibeholdt sammen med den gode atmosfære. Her er katedralen som er fyldt med guld. Sporvognen kører med gummidæk. 


Her er dejligt fredeligt. 

Inka folket er stolte og glade for sin by. 
Lammet med blomster i panden kan man få lov til at holde og fotograferes sammen med de 2 piger - for 2kr. 

Vi spiser på en anbefalet restaurant og Claus og Gert spiser marsvin! Det skal jo prøves. 
Det er hovedet man ser. Det smagte godt- lidt af kylling. 
Hvert tag har sine tyrer!
Gert studerer hvordan man får kalket vægge. 

Vi går langsomt hjemad. Vi holder pauser, trækker vejret og man undres over hvor svært det kan være at gå i 3,3 km højde. Hovedpine, kast op fornemmelser, søvnproblemer, hovedpine og forpustedhed er hvad mand slås med de første par dage..

Vi siger farvel til Winnie og Gert ved Titicaca søen og flyver videre til Arequipa. Desværre kan flyet ikke lande på grund af tåge og flyet fortsætter til Lima.
En overnatning med middag på Sheraton midt inde i Lima og pick up klokken 5 og afsted det gik til Arequipa næste morgen. Fly selskabet LAN er meget gavmilde og hurtige. 

Arequipa - kaldet den hvide by - er bygget af hvide vulkanske sten og omgivet af vulkaner den ene skulle ligne Fuji i Japan. På grund af tågen blev vi desværre denne oplevelse foruden..
Smukt torv. 

Santa Catalina klostret er et meget smukt kloster. Dette blev åbnet for offentligheden i 1970. Det som at træde ind i en spansk by i det 16ende århundrede.

 Det har været en klosterskole i hen over 400 år. Det var et sted, hvor de rigeste familier sendte deres døtre hen sammen med en lille gruppe tjenestefolk! Klostret husede op til 1000 personer. 
Smukke farver. 
Her er et af køkkenerne. 
Som et postkort. 
Som et postkort. 

Der boede en nonne som blev ophøjet til et helgen - vi så hendes seng - hun sov på søm!!! 
Her vaskede man tøj i store krukker som var delt. 
Så viler vi os lidt i kirken. 
Der bor stadig 24 nonner i klostret. 
Se hvad der findes i Arequipa!