Ayers Rock

Flyet fra Melbourne til Alice Springs tog lidt over 2 timer. Quantas går næsten altid til tiden, har meget venlig besætnings medlemmer, er meget gode til at briefe og det er en oplevelse at se deres briefing til de passagerer som sidder ved nødudgangene, glem alt om benpladsen, men kan du løfte den 20kilo tunge dør og smide den ud af vinduet og sørge for at de andre passagerer kommer helskindet ud af flyet? En ældre kvinde fortrød og blev flyttet.  Serveringerne er meget enkle – en pakke med lidt ost og kiks eller en lun pie og vand, vand og atter vand.

Man kan også få hotdogs i Alice Springs

I  Alice Springs ventede vi i nogle timer og derfra videre til Ayers Rock – flyvetid 50 minutter i en Boeing 717-200 (den ligner en gammel DC-9). Her fik vi vores fine bil – når vi satte os ind i bilen var det 43 grader udenfor – varme sæder! Man har opbygget et hotelimperium lige udenfor klippen. Her kan man få værelser til flere tusind kroner og nogle lidt billigere. Vi havde valgt backpackernes sted. Et velorganiseret og funktionelt sted. Her mødte vi Jørgen og Hans – 2 ældre herrer - Hans havde lyserøde Crougis sko med sokker og Jørgen skulle bestige klippen næste morgen inden det blev for varmt – det havde han nemlig prøvet for 20 år siden da han var her for første gang. Seje herrer. De rejste ikke sammen, men havde lært hinanden at kende her.
 Vi kørte derud kl.18 – entre 150 kroner/mand – asfalterede veje, advarsels skilte om at man ikke må stoppe og at der kan komme levende dyr og cykler?? Der var afmærkede områder hvor man kunne se solnedgangen, vi kørte rundt klippen - det tog cirka 25 minutter. Man kommer helt hen til den og den er betagende stor. Nogle kineser fejrede solnedgangen med champagne og masser af fotos af hinanden.  Vi indtog et af stoppestederne og fik fotograferet den klippe næsten minut efter minut – den skifter farve hele tiden. Det var fantastisk. Klokken 19.38 gik solen ned. 

Middagen indtoges hos backpackerne hvor man selv kunne lave sin BBQ med dejlig salat, vi fik emu-, kænguru- og vandbøffel- pølser og et spyd med krokodille. Det var en rigtig god oplevelse, porcelæn har de opgivet, her bruges kun stål tallerkener. Hold da op hvor smagte den øl godt. Man kan kun få udleveret alkoholisk drik mod forevisning af værelses nøgle eller pas!!! Der var selvfølgelig også live-musik til det unge publikum.

Claus sørgede for at vi fik et værelse hvor kun vi 2 boede – smalltalking med receptionisten er han god til – der var plads til 4 – uden extra betaling.   Håndklæder ? – det plejer backpacker at selv medbringe, men receptionisten fiksede nogle rene fra  poolen. Toiletter og brusebad låg 100 meter væk fra værelset – det var ok. Claus var ude og tisse ved 3 tiden og blev der ude et stykke tid for at se stjernerne og nyde natten, der mødte han Jørgen iklædt en rød kimono og på vej i bad inden han skulle bestige klippen.  Vi havde en god nats søvn med aircondition kørende hele natten. Det var dejligt om morgenen – en behagelig brise.

Vi sidder nu i Alice Springs og venter på flyet til Darwin i Quantas Business Lounge. Claus har igen fixet - denne gang med station manager’en fra Quantas. Vi vælter os i sandwiches, kaffe og kager .

 

  

Great Ocean Road

Great Ocean Road

Vi har lagt Tasmanien bag os og starter nu Great Ocean Road turen. Vi oplevede dog i Melbourne lufthavn at nogen råbte efter os og spurgte hvordan vores tur til Tasmanien havde været?! Det var chaufføren som havde kørt os til lufthavnen sidste uge. Wow!! er vi så anderledes og let genkendelige?

Nu havde vi fået lejet en bil i 4 dage og afsted det gik sammen med alle ferierende australier som havde overstået julen og var nu på vej sydpå – ligesom os – på sommer ferie. Efter nogle timers kørsel og nogle negative forespørgelse efter værelse – lykkedes det os at finde et bed&breakfast sted med en meget talende vært.

Stedet ligger i en by med 1534 indbygger, har swimminpool,  5 offentlige toiletsteder, en stor park med roser og 100 træer doneret af en eller anden, en stor ”branddam” med ænder. Ikke en person at se i hele byen.

                                               Her er The Grand Bed & Breakfast

Vi boede på værelse nr.1 på første sal. Et godt værelse med stor seng og fred og ro – troede vi. Natten blev til en meget urolig nat, jeg var vågen mange gange, så lys der blinkede og havde det bare så underligt. Claus konstaterede at det havde han også haft – vi blev enige med os selv at der nok boede et spøgelse på værelset – det var alt sammen lidt spooky.

Jeg er ikke overtroisk, men…. Vores snaksalig vært blev lidt overrasket over vores oplevelser og fortalte at værelse nr.1 faktiskt var besøgt af et spøgelse og en af hans faste kunder nægtede at sove i nr.1 da han havde oplevet at en mand sad på sengekanten. GYYYS!!! Tænk at det skulle overgå mig.

Vi pakkede os sammen og tog afsted efter en lang snak med værten og dejlig morgenmad.

 

Great Ocean Road med de 12 apostler var et fantastisk syn – det turkisblå hav og de smukke formationer var flotte. Der er nu kun 8 tilbage på grund af erosion. En god oplevelse.

 

Af ubehagelige dyr fik Claus set en levende slange i græsset ved turistcentret.  Mens vi kørte lå der en kæmpeslange på vejen som var kørt over og når vi besøgte en strand fik vi at vide af en naturbeskytter at vi skulle passe på… og larme alt det vi kunne så ville slangerne forsvinde. Manden havde selv gummistøvler på.

 

Naturen som vi har kørt i de sidste par dage ligner Djursland i størrelsen XXXL med skønne bakker, græs, flotte træer og kreatur. Her er fantastisk smukt. Hele tiden bliver man advaret mod træthed ved kørsel, kængurus som kan hoppe ud på vejen og at man skal holde sig på venstre side. Great Ocean Road er en flot vej som snirkler sig rundt, højt oppe og derefter ned i en dal og ud til vandet hvor man kører ligesom på Rivieran eller Highway 1.  Her er meget smukt.

 

Apollo Bay er en lille by fyldt med australske turister. De nyder sin ferie, leger med børnene, drikker øl og spiser god mad. Ligesom derhjemme og absolut ikke noget at skrive hjem om.

 

Nu har vi fundet et nyt sted at bo i som er totalt fyldt med nips. Her er bibliotek, biljardrum, en hel biograf, spabad og i haven er der papegøjer og undulater. Butlers Guesthouse. Her er hverken kunstig sø, swimmingpool eller offentlige toilletter – men 4 forskellige slags kirker og 2 barer! Her er fred og ro. Vi sov i et lyserødt værelse denne gang og uden forstyrrelser.

                                                           Her er biografen 

Vi har været i en lille by ved vandet syd for Melbourne, Queenscliff, her så vi kæmpepelikaner som sad og ventede på at fiskerne på kajen fik bid – så faldt der lidt af til dem. Vi har drukket kaffe med 2 store kager – som vi begge fortrød, men de smagte enormt godt…

 

 

                                                 De har alt her!

Colette er en pige på 34 som læser jura - hun har en kat og et hus - her overnatter vi. Hun har været meget ude at rejse og har ben i næsen -hun skal nok blive en god jurist.

                                                           Her bor Colette!

I morgen skal vi ind til hjertet af Australien – Ayers Rock.

 

Tasmanien/Port Arthur

Port Arthur viste sig at være en overraskelse - bussen som vi var kørt med satte os af "in the middle of nowhere"- dog fandt vi vores motel og spurgte receptionisten hvor byen ligger. Overrasket svarer hun: her er ingen by!!!

In the middle of nowhere

                                            Huset i baggrunden er vores hotel
Det viste sig at vi nu boede ved siden af et fængsel som havde huset 12.000 fanger på 1800 - talet. Hold da op - efter en tur rundt stedet og en sejltur til øen hvor 800 lig var begravet var vi overbesvist om at det var et meget spænende, lidt spuky men et meget smukt sted.

Dødens ø

Her er fængslet

 

Her boede den sidste civile 1984

 

 Claus stod pludselig øje til øje med sin første kænguru og jeg fik dyppet tæerne i dejligt vand. Sidste aften var der julesange med lokale familier og børn i en ruin af en kirke en meget stemmningsfuld og rørende oplevelse.

                                            Julekomsammen i kirken
Nu er vi så ankommet tilbage til Hobart hvor vi sover hos Geraldine - som er Manager for et af de fængsler som findes her. Hun arbejder hele tiden, dykker meget og har været meget rundt i verden.
Hendes hjem er minimalistisk indrettet, med sjove ting som håndvasken i badeværelset - den er så høj at jeg skal stå på tå for at nå vandhanen, hun har også fjernet toiletbrættet....
Juleaften - måske lidt overilet med flæskesteg - her er ikke rigtigt noget spisebord - vi spiste julemiddagen på "Drunken Admiral" i stedet for. Dejlig fisk og is til dessert.  Vi havde en dejlig aften og talte meget om hvordan det gik derhjemme. Senere talte vi med Line.

 

Australsk juletræ

 

Her bor vi i Hobart - ikke langt fra hvor Mary har slået sine folder.

I aften laver vi "dansk bøf med bløde løg", bagt kartoffel med bearnaise. Det glæder vi os til.

I morgen tidlig flyver vi tilbage til Melbourne hvor vi starter på " Great ocean road". 

Tasmanien

Vi bestemte os for at tage til Tasmanien – her er en helt anden temperatur. Varmt og koldt, så blæser det lidt, solen skinner og så kommer der skyer. Her er høj himmel tidligt lyst og sent mørkt en by som måske ligner Trondhjem om sommeren!!!

Hovedgaden i Hobart

 

 Her er der også gang i julen og vi har været rundt hele Hobart og kigget – masser af flotte skibe. Her sejler man og den 28.december starter den kendte sejlads mellem Sydney og Hobart. Men hele havnefronten er klistret til med grimme bygninger og det gamle er gemt lidt væk. Ærgerligt for de gamle flotte bygninger.

 Her kan man spise verdens bedste fisk og det gør vi. 6 skønne østers til en 50’er – det er vel ok til frokost!

                                                     Mumsfillibaba!

Mennesker som bor her elsker Tasmanien. The best place on the earth – sagde den ældre dame som havde været både i København, Stockholm og Oslo. Vi kan have 4 årstider på samme dag.

                                                                         Skøn natur

Glæder mig til at se hvad der sker i morgen hvor vi skal på bustur til Port Arthur.

Her startede vi dagen med at spise morgenmad.

 

Melbourne

Vi tog fly fra Adelaide til Melbourne – det var umuligt at få en bil som kunne afleveres i Melbourne. Melbourne er en flot by – der er ”gang” i den.  Aldrig har jeg set så mange flotte bygninger, man har blandet det gamle med det ny, nogle steder forbindes boulevarderne med smukt dekorerede arkader. Der er smalle mellemgader hvor cafeer, små butikker og restauranter ligger – der er lidt latinerkvarterstemning over det.  Der er også China Town og italienerkvarter – alt sammen dejligt og lækkert.  

                                              På den lille ø under broen tog vi en pause og fik lidt at drikke.

Her er fantastisk rent overalt – ingen kalk som hænger i vandhanerne, intet der er i stykker, fortovene er som blæst, alle ser nydelige ud. Vi har dog set nogle som sidder og beder om penge men nogle af dem er turister tror jeg.

 Vi har vandret rundt i byen, kigget på alle de flotte kvinder i let tøj – de har en anden tøjstil her – det ser godt ud. De er lidt mere ”kvinder” her…. høhø – er det varmen der gør det?   Måske skulle man købe sig en ny kjole?

 

 Der er mange lækre forretninger og alle de kendte mærker som Cartier, Louis Vutton, Gucci - men der er også et alternativ med graffiti og lidt punk. De fleste butikker lukker kl.17! hverdage og lørdag kl.14. Sådan! - her taler vi ikke om lukkelov. Down Town er der selvfølgelig længere åbent.

Vi har studeret australsk kunst og det må jeg sige var meget spænende, for ikke tale om museerne – hold da op – kæmpestore - The National Gallery of Victoria og Ian Potter Museum. Det er en meget rig by.

Skøn kunst

 

Indgangs partiet til kunstmuseet NGV

 

Vi har undret os over den cyklende del af befolkningen – det er mest mænd med cykelhjelm (påkrævet) og tætsiddende cykelbukser som udøver denne livsfarlige sport.  Cykelstierne er placeret på vejbanen i den yderste bane ud af 4, man skal godt nok være vaks.  Der vises meget lidt respekt for cyklisterne og nogen gange er der parkeret biler på cykelstierne. Livsfarligt ser det ud men det er måske anderledes når man er i det.  

Så var vi på Central Market - jule salget var igang - mange mennesker og alt hvad hjertet kunne ønske.

 

 

 

 Vi har prøvet at skaffe os en ny bil så vi kunne køre til Great Ocean Road – men alt er udsolgt på grund af julen, vi prøver senere..

Broken Hill

Vi bestemte os for at drage nordpå og se ødemarken.
Undervejs besøgte vi et flymuseum med nogle gamle flymaskiner. Gamle mænd som frivilligt genopbygger gamle flymaskiner som var skudt ned under krigen og fundet i vandet et eller andet sted.

Undervejs beundrede vi de meget flotte og kæmpe store kornmarker og den megt blå himmel. Efter nogle timers kørsel kom vi til lavere vegitation med næsten kun lavtvoksende buskads. Her poppede de første emuér ( australsk struds) op. Der var mange advarsler for kængurus, de sov nok til frokost og måske vidste de at vi kom.

On the road.

2 emu

 Vi kørte i 7 timer og fik frokost og kaffe i små mærkelige byer - en oplevelse i sig selv. Så kom vi til Broken Hill en mineby med 20.000 indbygger. Byen har eksisteret siden 1800 - tallet. Vi er langt hjemmefra....
Efter mange overvejelser bestemte vi os for at bo på The Palace Hotel og det var alle pengene værd. Imens jeg sidder og venter, ud  kommer der en gruppe af glade mennesker fra baren udklædte som Dracula, skelletter XL og en havde et hundeben skudt gennem hovedet, alle havde store åbne sår og indsmurte i blod. Wow hvad foregår der her? Nå det viser sig igen at vi har fornøjelsen af et eller andet christmas party og at byen ville være på den anden ende hele aftenen. Det var den - her er mænd mænd og kvinder ved det godt. Minearbejder med tatoveringer og kvinder i tætsiddende kjoler og meget lårkort - hold da op er jeg i teatret eller hvad??

Bad og toilet på gangen men hold da helt op sikket hotel - vi blev enige om at dette gamle "lidt" nedslidte hotel har været lastens hule i gamle dage - bare vægene kunne tale !!!!  Måske bedst at ikke vide det. Vi var en runde rundt i byen - det var varmt men ikke for varmt. Her var vi inde på den lokale fagforening og kigge. Et stort flot hus. Her stod en sangerske som havde set bedre dage - folk sad rundt borde og drak (lignede sodavand) og nogle dansede, snart træder Frank Sinatra ind og synger I did it my way. Wow ! hvor er jeg henne. Udenfor vores værelse spillede musikken - vi har hørt bedre. Musikken var lidt country and western - John Wayne - men ellers ikke nogen musik som jeg genkendte - eller var det bare fordi jeg var træt.  Klokken 23 var festen forbi og alle gik hjem og Claus og jeg faldt i søvn i en anden verden.

Receptionen

 

 

                                                            The Palace Hotel

 

Næste dag besøge vi et flot mindesmærke, en bygning for 800 mennesker som har ladet livet i minen - det fleste var døde af for tidlig eksplosion, sammenstyrtninger eller blyforgiftning.  Der bliver stadig arbejdet i minenene hvor man udvinder sølv og bly.

Så gik turen hjem igen, masser af lig af emuer og kængurus pyntede vejen, men ikke nogle ulykker her. Claus kørte til - ingen trafik - en bil i timen i modsatte retning. Efter ødemarken kom de store kornfelter, herefter alle vinmarkerne og så er vi tilbage igen i Adelaide for at aflevere bilen næste dag.

                                                  Drømmer jeg ?

Jeg lider af motionsmangel, vi prøver at gå en masse, men det er for mit vedkommende ikke nok.

De 2 første dage i Australien

13-14.december 2012 - dag 11/12

Det blev en laaaang rejse fra Malaysia til Adelaide. Vi ventede i lufthavnen i 5 timer fra kl 2 om natten - kl 7 om morgenen i Melbourne på flyet til Adelaide (flyvetid 1time). Det blev en lang nat og vi ankom motellet i Adelaide i bil kl 10 om formiddagen. Jeg tror det er første gang Claus har kørt i en højrestyret bil med gearskift med venstrehånd! Men han klarede det flot.
Vi fik sovet i nogle timer og tog på tur rundt i byen. Alt er meget dyrt  - ligesom derhjemme!
Byen er lidt kedelig og lidt småborgerlig, men den er ren med flotte grønne områder.Parakittter og andre eksotiske fugle sidder i træerne og pipper. Her er mange studerende og ikke mange mennesker fra fremmede lande af udseendet at se.
Et spændende "Central market" med lækre grønsager, skønne store flotte fisk og kæmpe kyllinger. Vi har været på kunstmuseum for at se lidt australsk kunst - flot museumsbygning men kunst fra Australien var der ikke meget at skrive hjem om - lidt kedelig.
Har været med sporvogn til en ferieby Glenelg udenfor Adelaide - det tog 30minutter hver vej
 - vi havde ikke lige penge så vi fik turen gratis! 
Alle kvinder i byen har de smukkeste kjoler og højhælede sko på i dag fredag - nogle har endda taget vinger på! De holder "Christmasparty" i dag og mødes i lækkert tøj og får en drink i en af de fine barer udendørs. 
Det er ikke været så varmt, som forventet. Ganske behageligt med 25 grader og i formiddags regnede det.
2 kopper kaffe og 2 boller med ost og skinke til morgenmad - 120 kroner! I morgen laver vi selv morgenmad og i aften har vi fået  "to go". Hmm!
Vi tager nordpå i morgen tidlig og ser hvad Bro

Claus holder et gult næsehorn (kunst?)

Stranpromenaden i Glenelg

3 små grise og ...

 

Sidste dag i Malaysia

12.december 2012 - dag 10

Vi har boet midt i China Town en oplevelse i sig selv. Her er meget tingel tangel at købe - vi fik købt en lille taske til mig og Claus har fået ny sandaler. Maden er som sædvanlig fantastisk og kan fås alle vegne. Trafikken er forfærdelig, det tager rigtigt lang tid at krydse en gade og nogle gange med livet som indsats. Igår gik vi til Little India - her kan man købe stoffer - aldrig har jeg set så meget stof - det var næsten i kilometervis. Kuala Lumpur er en ren by og folk er meget venlige og hjælpsomme.
Malaysia har været en god oplevelse. Vi har fået studeret deres kultur og de forskellige folkeslag.
Nu sidder vi i lufthavnen, flyet går om en time, vi prøver at forberede os mentalt til en anden kultur og til  en lang flyvetur. Efter landing i Melbourne fortsætter vi direkte til Adelaide med fly. Hvad jeg kan se er der 35 grader varmt.. mon vi overlever, temperaturen falder på lørdag til 22 grader heldigvis. Vi har vænnet os til varmen..

Little India

Udsigten fra vores hotel - KL tower og Twin tower

Vores gul/orange hotel

 

 

Sidste dag på Penang

09.dec 2012  Dag 7

I dag har vi slappet og kigget på mennesker på stranden. For første gang har det regnet - lidt. Claus har været hos bageren og købt muffins til kaffen. Vi gik til et ægte malaysisk madsted. Jeg tror her var 1000 mennesker. Det fungerer som følger - alle gæster sidder i midten under et bliktag ved borde, man går hen til en af de cirka 50 boder som ligger i en ring rundt gæsterne. Hver bod har sin specialitet, det kan være kinesisk, indisk,italiensk!- eller supper, satays (kød på spid) fisk .... Der er alt hvad maven kan ønske og det går hurtigt med bestillingerne. Vi spiste Penang laksa (fiskesuppe med mynte og tang), forårsruller og pigrokke og 2 øl - velbekomme, det var lækkert. Maden kostede detsamme som de 2 øl - 50 kroner. Den malaysiske familie på 10, ved spisebordet ved siden af os, havde lige været i Spanien.. Vi fik en længere snak om Europa. Malayerne er meget gæstfri, snaksalige og nysgerrige.Penang er virkelig et fint sted og jeg kan virkelig godt lide den multietniske blanding af mennesker og det ser ud til at alle accepterer hinanden uanset tro og maner.

                                              Det trækker op til uvejr!