mandag den 29. juni 2015

Paris


Det er meget varmt i Paris. Alfa'en har fået sig en plads i kælderen - der er meget mørkt og trangt. 

Lejligheden vi bor i er lækker og med dansk islæt og den danske maler Niels Kongsbak pryder væggene. 

 Lejligheden på 8.sal har  udsigt over kirkegården hvor bland andet J.P.Sartre ligger begravet sammen med Simone de Beauvoir. 
Ja man kysser helt enkelt gravstenen - det er da meget dekorativt i forhold til den her...
Eller den her
Det er i hvert fald en meget spændende kirkegård at gå rundt i. Den bliver lukket kl 18 hver dag. 

Vi har gået mange turer - en tur til Musée Marmottan-Monet. Et lille fint hus med mange malerier af impressionisterne. En særudstilling " El Toilette" - var dagens højpunkt, hvor blandt andet Eckersberg er en af udstillerne. 
Spændende! Malet 1975 af Erró med titlen Diana and Apollo. 

Vi gik over Seinen (her med Eifeltårnet som baggrund). 

Mens vi passerede broen kom der 3 japanske nygifte ægtepar, uafhængigt af hinanden, som skulle fotograferes. Så fine og flotte. 

Vi fandt er butik med gammel vin og gamle krybdyr i flasker. 

Dagens kage. Æble, hindbær og ananaskirsebær. 

Jardin de Luxemburg ligger ikke langt fra hvor vi bor.  Her er fred og ro. 

Her også lidt sjov kunst - denne statue har fået en kappe af gummi - mon det er fra gamle cykelslanger?

Latinerkvarteret er som det plejer,  fyldt med turister og ivrige restautører. 

Flere nygifte bryllupspar...

Det er hængelås og man lover tro og evig kærlighed. Har læst, et eller andet sted, at hængelåsene er så tunge og med frygt for at broen bliver overbelastet - sættes et nyt gelænder op hvor det er umuligt at erklære sin kærlighed til hinanden med et hængelås! Det er Notre Dame i baggrunden. 

En af ønskerne var at se Picasso museet - jeg tror jeg har prøvet at komme derind 5 eller 6 gange. Hver gang har det været under restaurering eller bare lukket... Det lykkedes denne gang og det er stort og et meget smukt museum. 

Kysset.
Ved ikke hvad billedet hedder - men synes det er lidt sjovt med en skygge af Claus indeni. 

Her kan man købe de mest fantastiske flødeboller (se lige lysekronen). 


Her er det svenske hus. 

Le Marais kvarteret ( det jødiske) er et spændende og dejligt kvarter, med många sjove butikker, caféer og  verdens bedste fallafler. Her står Claus i kø. 
Efter en dejlig frokost skal man ha dejlig kaffe og kage. 

En ægte café

Nu glæder vi os til Bretagne og lidt mere fornuftige priser på skaldyr. 
Selfie med Notre-Dame i baggrunden. Vi er vel turister!




























Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.