onsdag den 25. december 2013

Buenos Aires/Jul

Tilbage i Buenos Aires, her skal vi fejre jul. Den danske kirke sørgede for at vi kom i kirke. En dejlig oplevelse - en gudstjeneste på spansk med danske indslag. 
Her bliver adventslysene tændt. Læg mærke til skibet i loftet - det er Skoleskibet København som sejlede ud fra Buenos Aires mod Adelaide i Australien en decemberdag 1928 og forliste. En tragedie hvor 45 elever og 14 besætningsmedlemmer forsvinder sporløst. Der er aldrig fundet så meget som et splint af træskibet. 
En glad argentinsk præst med fantastisk stemme. Kirken er lille og med en fantastisk akustik. Vi sang fra den danske sangbog salme 119 -Julen har bragt velsignet bud og 94 - Det kimer nu til julefest. Meget bevægende og anderledes, specielt når man tænker på at der er 35 graders varme udenfor - herinde fungerer aircondition heldigvis. 

Til sidst - sang vi "Glædelig Jul " oversat til spansk som vi selvfølgelig sang med på. 
Ho ho ho... Hvad sker der her? Jo, mange julehilsner fra Dragør! 
Her er der juleaften i Buenos Aires - nede ved havnen. Argentinerne fejrer juleaften - men noget anderledes end os.. Klokken 24 er der fyrværkeri og en skål i champagne! Man går rundt og kysser hinanden på kinden og ønsker God Jul. Lidt anderledes må man sige. 
Så kom der en julemand flyvende forbi med metroen!!
Mens vi ventede på metroen studerede vi de flotte billeder på væggene. Kaklerne er et farverigt indslag på de forskellige stationer. 
1.juledag - her kommer metroen/ "Subto" med fuld fart  - der er meget få mennesker på gaderne og i metroen - ligesom derhjemme. Men metroen er flot, velfungerende og billig ( 3kr/tur). Her er også meget varmt - man kører med åbne vinduer i togene. 
Flamingoerne hygger sig i skyggen. 
Parkerne i Buenos Aires er mange og store, man kan leje cykler eller bare gå rundt. 
Bliver man sulten kan man bare be om en lækker pølse, stegt på stedet og med en argentinsk bolle. 
... Og den smager bare skøøøøøønt!

Eftermiddagen bruges til at slappe af på værelset (på grund af varmen på 35 grader) og nyde den kolde luft fra aircondition. Vi tømmer den ene 2-liters vandflaske efter den anden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.