Chile - Isla de Pascua/Påskeøerne

En flyvetid på 5 timer og 15 minutter og vi er langt ud i Stille Havet. Flyet - Boeing 767 - 300 ( som LanChile har 34 af) er fyldt helt op - med mange turister og lokale øboer . Hvis man flyver yderligere 5 timer mod vest er destinationen Tahiti ...

Påskeøerne er et af de samfund i verden som stadig kan fascinere dels på grund af sin polynesiske kultur og dels statuerne. Navnet kommer fra en hollandsk general som gik i land og tilbragte Påskesøndag på øen 1722.

Her er byen og landingsbanen. Øen er mindre end Møn. En meget lille by med cirka 5000 indbygger.

 Turismen er hovedindtægten. Her er 600 sengepladser. De fleste turister bor i et komplex lige udenfor byen, her er det hele. 

Claus er i sit bedste humør. Sikken modtagelse med blomsterkranse som vores hotelværtinde selv har lavet udaf blomsterne i haven. 

Her er dejligt varmt og en skøn brise gør at temperaturen er meget behagelig. Første eftermiddag går med at kigge på byen.  Vi bor i et fint lille hus med bouganville foran indgangen. Her vises hyggestuen/receptionen. 

Vi sidder her og kigger på havet, høns med kyllinger, katte og hunde går forbi uden at slås eller æde hinanden. Alt er i total harmoni og man har meget nemt for at smittes af enkelheden og friheden. Se lige de 3 hoveder fra statuer der stikker op bagved et af tagene. 

Her bader vi. 

Så lejede vi en scooter og kørte rundt på hele øen. Den vakte meget interesse når Claus ikke kunne låse sadelen op for at komme til sine ting. Der var rengøringsdamerne som løste gåden. Alle kører, gamle som unge. Det mest brugte transportmiddel på øen. 

2 tosser!!! Det gik fint, masser af solcreme, vand og frugt i bagagen. Det var meget hårdt for bagdele og ryg. Nogle af vejene var fine og asfalterede, andre hulede og grusede. Jeg holdt godt fast. 

Dagens selfie!

Havnen. Vi spurgte til hvordan biler og fragt kom iland- jo, de store fragtskibe ligger langt ude og mindre lokale både får hejset fragten over i mange omgange. Han fortalte også at det var en farlig ekspedition - hans onkel var død sidste uge på grund af fejl ved nedhejsning af biler. 

Vi bor ved siden af byens kirkegård. Første dag var der begravelse, her var næsten hele byens befolkning samlet. Det varede hele eftermiddagen og aftenen. Folk kom og gik, de spillede og sang. Der blev holdt messe, taler og til sidst blev jorden skubbet over og  folk blev siddende til langt ud på aftenen hvor de tændte lys. 

Ikke langt fra hvor vi bor - vi kan faktisk se dem fra terrassen står disse 5 statuer. Heste og andre dyr som køer, hunde og høns går frit omkring. 

Her er 15 andre - imponerende syn. 

Her ligger eller står de ikke helt færdige figurer. Hvis man kigger rigtigt godt efter er der en statue der ligger i bjerget! Der er cirka 600 statuer - maoi - på øen. De er et symbol på både Gud og forfader. De skulle placeres på en familiegravplads hvorfra de overførte magt til det levende familieoverhovede. Familiens døde  blev anbragt  i en krypt nede under statuen. Statuerne kan være op til 6 meter høje. I perioden med stammekrig blev maioerne væltet. 

Jeg har kysset en af dem. 

Stået ved siden af dem. 

Nogen vender dem ryggen. 

Andre gemmer sig i sandet. 

Dejlig sandstrand og den eneste på øen ligger godt gemt væk som en oase. 

Skøn udsigt - med rød jord. Når vi kom hjem lignede vi to indianer.

Naturen minder, nogle steder, lidt om Færøerne. 

Flot vand og masser af klipper. 

Her spiser vi frokost

Her en " empanada" med tun, tomat og ost. Det smager skønt!

Eller de lokale languster !!!

En af de lokale fisk med kokossås - det smagte skønt!

Her er et krater på 1,6 km i diameter - ganske imponerende

Slappe armmuskler!

Det er blåt vand. 

Her kommer Claus!

Nogen gang keder man sig på bagsædet! 

Solnedgang - klokken er 21.45. Kajakkerne padler sine sidste turer og badegæsterne går op ad vandet. Det kan ikke blive bedre. 

Han er sej!

Hibiscus blomsten er lige så stor som en spisetallerken. Pigerne her går ofte med fine blomster i håret - det klæder dem rigtigt godt. 

Flyet venter på afgang til Santiago de Chile.