fredag den 24. marts 2017

Kunming - Kina

China Eastern fløj,i 1 time 25minutter, os til Kunming i det sydvestlige Kina.

 Byen ligger i 2000m højde, her bor 10 millioner kineser! Temperaturen skifter fra 23 grader om dagen og 6 grader om aftenen, her er meget klar luft og solen skinner fra en blå himmel. Alle går rundt i tøj som dækker hele kroppen, nu har jeg fundet ud af, at det er for beskyttelse mod solen! 

Her blomstrer kirsebær træerne, stedmorblomster overalt, ja det er forår i luften og det er hvad byen bliver kaldt. "The spring town".

Vi lider lidt af stakåndethed, man kan godt mærke at vi er højt oppe, går lidt langsommere og tager alt med ro.

Her er meget at se. Det er en rig by med mange høje huse, flotte biler og dyre tøjforretninger. 
Men her er også det farverige, ældede og eksotiske.

Her er også mange scooter, alle el-drevne. Man kan ikke høre dem, så ikke noget larm i gaderne, men man skal passe på fordi de kommer susende .... mange af scooterne er ekviperet med et tæppe over styret med "handsker"  - her er sikkert meget koldt om morgenen.

Vi går rundt og kigger på de flotte pagoder, ser en park fyldt med masser af ældre mennesker som synger, spiller og danser. Her spilles også kort og kinesiske spil. 
Skønne kvinder 
Her er meget at vælge mellem
To herrer med hat.
Kinesiske sko
Skorpioner!
Her er skønne oaser af boder med blomster, dyr og skrammel. Meget farverigt.
Gamle mennesker som går rundt og sælger frugt
Ungdommen 
Stedmoderblomsterne vandes.
Foodcourt - rush hour er overstået.
Smuk dekoration fra vores hotel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.