Broken Hill

Vi bestemte os for at drage nordpå og se ødemarken.
Undervejs besøgte vi et flymuseum med nogle gamle flymaskiner. Gamle mænd som frivilligt genopbygger gamle flymaskiner som var skudt ned under krigen og fundet i vandet et eller andet sted.

Undervejs beundrede vi de meget flotte og kæmpe store kornmarker og den megt blå himmel. Efter nogle timers kørsel kom vi til lavere vegitation med næsten kun lavtvoksende buskads. Her poppede de første emuér ( australsk struds) op. Der var mange advarsler for kængurus, de sov nok til frokost og måske vidste de at vi kom.

On the road.

2 emu

 Vi kørte i 7 timer og fik frokost og kaffe i små mærkelige byer - en oplevelse i sig selv. Så kom vi til Broken Hill en mineby med 20.000 indbygger. Byen har eksisteret siden 1800 - tallet. Vi er langt hjemmefra....
Efter mange overvejelser bestemte vi os for at bo på The Palace Hotel og det var alle pengene værd. Imens jeg sidder og venter, ud  kommer der en gruppe af glade mennesker fra baren udklædte som Dracula, skelletter XL og en havde et hundeben skudt gennem hovedet, alle havde store åbne sår og indsmurte i blod. Wow hvad foregår der her? Nå det viser sig igen at vi har fornøjelsen af et eller andet christmas party og at byen ville være på den anden ende hele aftenen. Det var den - her er mænd mænd og kvinder ved det godt. Minearbejder med tatoveringer og kvinder i tætsiddende kjoler og meget lårkort - hold da op er jeg i teatret eller hvad??

Bad og toilet på gangen men hold da helt op sikket hotel - vi blev enige om at dette gamle "lidt" nedslidte hotel har været lastens hule i gamle dage - bare vægene kunne tale !!!!  Måske bedst at ikke vide det. Vi var en runde rundt i byen - det var varmt men ikke for varmt. Her var vi inde på den lokale fagforening og kigge. Et stort flot hus. Her stod en sangerske som havde set bedre dage - folk sad rundt borde og drak (lignede sodavand) og nogle dansede, snart træder Frank Sinatra ind og synger I did it my way. Wow ! hvor er jeg henne. Udenfor vores værelse spillede musikken - vi har hørt bedre. Musikken var lidt country and western - John Wayne - men ellers ikke nogen musik som jeg genkendte - eller var det bare fordi jeg var træt.  Klokken 23 var festen forbi og alle gik hjem og Claus og jeg faldt i søvn i en anden verden.

Receptionen

 

 

                                                            The Palace Hotel

 

Næste dag besøge vi et flot mindesmærke, en bygning for 800 mennesker som har ladet livet i minen - det fleste var døde af for tidlig eksplosion, sammenstyrtninger eller blyforgiftning.  Der bliver stadig arbejdet i minenene hvor man udvinder sølv og bly.

Så gik turen hjem igen, masser af lig af emuer og kængurus pyntede vejen, men ikke nogle ulykker her. Claus kørte til - ingen trafik - en bil i timen i modsatte retning. Efter ødemarken kom de store kornfelter, herefter alle vinmarkerne og så er vi tilbage igen i Adelaide for at aflevere bilen næste dag.

                                                  Drømmer jeg ?

Jeg lider af motionsmangel, vi prøver at gå en masse, men det er for mit vedkommende ikke nok.