New Zealand 1

 Flyveturen fra Noumea til Auckland  med NewCalin i  Airbus 320 gik fint og tog  2 timmer 45 minutter .

 Dog syntes vi at det var lidt underligt at inden landing gik en af stewardesserne rundt med en hel  flaske cognac  spurgte om vi gerne ønskede en cognac (serveret i store ølplastikglas!!!) – det havde vi ikke lige behov for…. Jeg havde købt ægte Lyches honning i transitten som jeg ønskede at prøvesmage. Hvad sker der i Auckland? taget i tolden og fjernet - ikke tilladt at indføre til New Zealand – heldigvis ingen bøde. Sikken entreé – nå men buschaufføren  ind til byen var en positiv oplevelse og han sørgede for at alle passagerer kom til sit hotel og ønskede os et godt ophold i New Zealand.

Vejret her er lige så dejlig som de andre steder vi har været, dog en smule køligere. Vi har i TV set at de nu får 1/2 meter vand i døgnet med tornadoer i Cairns og Brisbane, hvor har vi været heldige, Claus kalder det planlægning.

Vi har nu været i Auckland i 5 dage og sikken nogle dage. Vi har boet på et stort hotel med en fin udsigt – vi behøver ikke fjernsyn.

Auckland er en skøn by på størrelse med København men med bakker som San Fransisco. 

Vi har set byen på kryds og tværs på grund af en fantastisk kvinde som hedder Anna Magrethe.

 Siden vi kom hertil har hun sørget for at vi har det godt. Anna Magrethe stammer fra Danmark, har boet her hele sit liv, er en ildsjæl og taler fantastisk dansk. Claus er i familie med hendes mand Gokke. Gokke er desværre på arbejde i Australien for øjeblikket.  Hun har introduceret os til spændende personer med danske aner , også familie, kørt os rundt hver dag til fascinerende steder og budt os på lækker middag med den New Zealandske national dessert Pavlova (marengs med frisk frugt og piskefløde) i sit fantastiske hus.  Sikken udsigt – ned til vandet.

Se lige den udsigt

Båden

Stranden med sort sand

 Anna Magrethe har en lækker bil -en Holden- og hun kører som en drøm – jeg sidder på bagsædet og føler mig meget privilegeret og får fortalt den ene historie efter den anden.

Her er jeg på kunstudstilling 

Nu er vi selv kørende i en Toyota, her er meget smukt og meget varierende landskaber og natur. Vi kører bjergkørsel så det basker – puha det er hårdt med alle disse sving.

 Vi har boet i en lille landsby med køer udenfor mit vindue.

 Her er bare så smukt.

Vi har været på en stranden i dag sammen med rigtigt mange kineser og andre -  alle sammen med en spade i hånden.

 På et meget bestemt sted på stranden er der termitisk aktivitet – det vil sige på nogle tidspunkter af døgnet kan der komme varmt vand op hvis man har gravet et stort hul!!!!  Verden er fantastisk.

                                                              Claus forsøger.

Vi fortsætter nu sydpå – her er bare så meget at se og opleve. Solen skinner og temperaturen er som dansk sommer når det er som bedst.

  

New Caledonia 3

Vi kører nu rundt som om vi kender øen og byen. Vi bor pt på 9.etage med udsigt over byen, stranden, vandet og swimmingpoolen. Lækkert, dog skal der jo være lidt salt i bægeret – her forleden aften ved midnat begyndte brandalarmen at hyle lige når vi faldt i søvn. På med tøjet, ud på gangen og ned ad trappen sammen med kvinder, mænd og halvsovende børn. Vi nåede aldrig bunden før alarmen blev aflyst – puha der er langt ned. Det var nogle som åbenbart havde leget lidt på 3.etage.

Gå på line ved stranden

                                                      Udsigten fra vores værelse

Udflugt til 10 fantastiske skulpturer af træ i en skøn naturpark med hyldeset til stammefolket – var en fascinerende oplevelse.

Mange store skulpturer

Så store..

Smukt

En værre en

Claus fandt ud af at der boede en radioamatør i byen med kaldesignalet FK8DD (meget sjældent), det viste sig at det var en mand fra Tahiti som var indvandret til øen for 40 år siden, han har mange store antenner i haven og på bilen – det var en anderledes oplevelse, han er pensioneret kystradiotelegrafist. Vi opsøgte ham i hans hjem og fik en hyggelig snak, hvilket resulterede i en aften aftale med bordbøn, snak og mad ved siden af vores hotel. Hans kæreste (også fra Tahiti) var tidligere Hawaidanser med laaaaangt smukt hår.   Skøn aften.

Dagen i dag startede med ”waterfitness” i swimmingpoolen sammen med 20 franske damer. Efter at instruktøren have kysset alle damerne på begge kinder startede denne midaldrende muskuløse herre en 45 minutter lang intensiv træning i vandet. Han holdt øje med mig så ikke noget med at fise den af under vandet. Hold da op hvor jeg trænger til at røre mig. Det var godt og dejligt. Claus har også været ude at svømme og nyde det dejlige vand.

Udenfor vores hotel ligger der en smuk koralø – Canard Island – den har vi sejlet over til i dag. Den er ikke ret stor – det tager 10 minutter at gå rundt den. Vi kunne fint se de dejlige fisk pile rundt mellem korallerne. Den fantastiske turkise farve vandet har her, er betagende og man kan ikke holde op med at kigge på det.

Bagefter fik vi citronkage og kaffe – det smager skønt i varmen.

Canard Island

Citronkage af den bedste slags

Rejsen indtil nu - klik for større billede 

Nu drager vi videre til Auckland i New Zealand, en anden temperatur og natur regner jeg med. Så vidt vi er informeret er der kun 25 grader varmt – det bliver dejligt. 

New Caledonia 2

Vi bor hvor vejen ender ude i en tropisk skov i 200 meters højde midt på øen. Her er stille og for øjeblikket meget vådt da regnen har væltet ned hele eftermiddagen, om lidt skinner solen igen og vi kan indhalere den friskeste og blødeste luft man kan tænke sig.  Her er meget grønt og kontrast farverne stortrives. Man tager sig selv i at falde i svime over en blomst, et flot træ eller alle frugterne som vokser her. I dag har vi plukket guava og passionsfrugter i junglen, de smager skønt. Vi bor på et Eco-resort med heste. Franskmændene kommer her en uge for at vandre, ride og nyde naturen. Det er ganske anderledes end det vi er vant til.

Flot blomst

                                                                          Guava

Vi har været øen rundt, det har været lidt af et problem at få værelser da der kun findes ganske få hoteller, men det lykkes som altid – med sjove erfaringer at tænke tilbage på. Vi har boet på det lokale værtshus med 5000 kasketter i loftet, ved siden af provinslufthavnen hvor den udstationerede franskmand kom hjem efter en lang dag i nikkel-minerne, hos den indfødte kvinde nede ved stranden under palmerne i en af hendes 4 hytter. 

Her er vi happy

Hytten

Palmer og strand

Busholdplads

Flot udsigt

Flot dame

Klippen

Vi har talt med et ældre par som talte glimrende engelsk. De havde været her i 40 dage og rejst rundt hele øen for at endelige bestemme sig for at det var i Frankrig de skulle bo og ikke på en ø langt ude i Stillehavet. De fortalte os om øens kultur, folket og politik. Alle på øen her har fransk pas – vi har endda set nogle projekter støttet af EU. Meget interessant. De fortalte os også om forgiftning af de lokale fisk som spiser af koralrevet, en virus som man kan blive meget syg af, har været inde på nettet for at læse om det … en kendt sag hvor der ikke er noget modgift. Terrible!

Citrontærte og chokoladekage købt i et skur på vejen.

Nu har vi set øen og vender tilbage til sydkysten i 3 dage – derefter vender vi næsen mod New Zealand.  Jeg glæder mig til at kunne tale og forstå hvad befolkningen siger og ikke se Claus stå på tungen hver gang han skal brillere med sit fransk.

New Caledonia 1

En flyvetur på 2 timer stik øst og man lander på en fransktalende ø. Øen er næsten så stor som Jylland – den er meget grøn, med bjerge og flotte strande. De indfødte kvinder er smukke på sin helt specielle måde, bastante men smilende og venlige, ligesom Gaugain har malet sine smukker kvinder fra polynesien. Mændene er grove og lidt runde i det. Her er reggae kultur så det basker.

 Her er fantastisk god mad – men lidt dyrt. Hvad med sværdfisk, med grillede kammuslinger og store rejer  og dejlig mango sauce. Croissanter mig her og der, flutes til morgenmad med hjemmelavet marmelade af mango eller papaya. Dejlige friske juicer – alt er fransk – en crogues monsier – mums.

Her er det mere fransk end i Frankrig, det er som om at det er forbudt at tale/lære engelsk. På Quantas flyet hertil B737-800, havde de svært ved at finde engelsktalende passagerer til at sidde ved nødudgangene…..   Nogle taler dog lidt engelsk og prøver at gøre sig forstået, Claus har frisket op sine franske kundskaber og kvinderne roser ham for hvor godt han taler fransk!!

                                                 Lækre dekorationer på vægene i restauranten

Vi har lejet en bil – den har sin egen historie. Ved ankomst i lufthavnen- lørdag-hvor vi skulle hente bilen, viste sig at være en svær opgave. Manden som skulle udlevere bilen var gået hjem og telefonsvarer meddelte at vi kunne prøve igen på mandag! Claus kontaktede straks London via skype for at brokke sig, alle de øvrige kendte udlejningsselskaber var til stede,men havde ingen biler. Puha det tog sin tid og vi fik lejet en bil af et andet ukendt  selskab. Lufthavnen var ved at lukke… Men historien slutter selvfølgelig ikke her. Mandag fik vi kontaktet hovedkontoret i Noumea og nu kører vi rundt i en lille Citroen til næsten ingen penge…..og mange undskyldninger.

                                               5.000 franske kasketter

Her findes  ingen GPS kort – vejene mangler skiltning  og det er svært at finde rundt. Det fandt vi også ud af når vi i nattens mørke kørte fra lufthavnen til vores hotel – 40 km væk i mørke. En næsten umulig opgave. Efter utallige besøg hos tankstationerne, var der en flink mand med dreadloks og en stor båd på slæp som hjalp os ved at køre foran og vise vej.  Receptionisten på hotellet fik så ondt af vores dårlige oplevelse at han upgraderede os til et superlækkert værelse. Kan man være mere heldig.

stranden ved hotellet

poolen

Naturen er fantastisk-den ligner en mix af Færørene og Caribien, høje bjerge, grønne dale, palmer overalt, mangrove skove, koralrev og lange flotte strande, vi er enige om at vi aldrig har oplevet noget så smukt.

mangrove

nye solbriller

 Her er ikke nogle krokodiller og ikke ret mange farlige slanger. Vi har set en kæmpe græshoppe som lå udenfor vores dør en morgen!

græshoppe

en ensom kalabas

kolde øl

hytten

Vi har problemer ved at få motion – her er så varmt at man ikke kan gå udenfor en dør uden at svede , dog væsentlig mere behageligt end Australien,… det bliver til nogle små turer når mørket er faldet på, men jeg må gøre en indsats måske ved at stå tidligere op i den friske morgenbrise  –

                                                     lidt zumba i vandet skader ikke

Townsville

De 350km til Townsville fra Cairns i bil med små afstikker til fremmede strande, palmer og en lille frokost var en dejlig tur. Naturen byder på store mango-, ananas- og banan- sukkerrørsplantager – et dejligt syn og lækkert. Man skulle tro det var billigt – men minimum 12 kroner for en mango – men ok så smager den bare af mango og saften driver. 

Mission Beach

Mission Beach

Vi ankom Townsville sen eftermiddag. Vi havde bestilt over nettet en "mistery"overnatning til billige penge – man får altså først at vide hvilket hotel man skal bo på når man har bestilt og accepteret – det viste sig at være et af de flotteste hoteller i byen, med udsigt til lystbådehavnen. Sengene havde dyner….. Claus er eminent dygtig til at finde dejlige hoteller til en rimelig pris. Vi er nu flyttet til vores eget lille hus med køkken med udsigt til strandpromenaden og omgivet af palmer. Stedet ejes af et par i vores alder og de hygger og arbejder hårdt for at stedet skal fungere. Her er dejligt og ikke ret langt fra hvor det sker noget.

Vores villa med bil

Udsigten fra mit køkkenvindue

 Indbyggerne er meget stolte af sin Strandpromenade ” The Strand” som er cirka 3 km lang. Her er legepladser for store som små - med og uden vand, man kan padle, løbe, spadsere, rulle på løbehjul, spise/grille med familien på specielle spisepladser, svømme, går på bar og bare nyde livet og kigge på den fantastiske udsigt. Fuglene og papegøjerne flyver rundt og man skal passe på at man ikke står i vejen når de kommer op at slås.

Her er meget varmt – 35 grader hele dagen. Man sidder helst under en palme og kigger ud på stranden som man ikke kan bade fra – men vandet er også alt for varmt. Det eneste man kunne bekymrer sig for er at få en kokosnød i hovedet.  Men, smukt det er her og ikke en sky på himlen. Her er heller ikke nogle turister – kun australier og os. Om aftenen går man  lange ture da temperaturen er meget behagelig. Det nyder vi. 

Vi sidder og kikker ud på Magnetic Island, som kaptajn Cooks kompas blev forvirret af, vistnok i 1600 tallet.

Der er et bjerg midt inde i byen som er 285 meter højt – vi valgte at køre derop. En kanon udsigt 360 grader. Af en eller anden grund er bjerget blevet et knudepunkt for motionister…. Efter arbejde ved 17-tiden konkurrerer man om hvem som kan nå toppen hurtigst – jeg tror at der var mindst 200 motionister på vejen som enten var på vej op eller ned. På toppen er der anlagt et sprinkler system så man hurtigt kan blive nedkølet. Puhaaa det var noget af en udfordring. En dame fortalte mig at der altid var mange efter nytår men at det hurtigt tyndede ud – som de fleste fortsætter gør. Jeg troede det var et event vi havde havnet i men det sker hver dag. Hatten af for dem…

Klippen

Udsigten fra klippen

Great Barrier Rief kommer vi ikke til at se på grund af alt for meget vind. I stedet for var vi på Aquariet her i byen, her er anbragt et koral rev med fisk og alt hvad der tilhør, det er også en del af Universitetet som forsker i revet. Et af de største i verden  - men jeg synes nok at Hirtshals har et flottere. Vi fik set hajer, skildpadder og mange mange farverige fisk.

I morgen drager vi til New Caledonia, det bliver spændende.