New Caledonia 2

Vi bor hvor vejen ender ude i en tropisk skov i 200 meters højde midt på øen. Her er stille og for øjeblikket meget vådt da regnen har væltet ned hele eftermiddagen, om lidt skinner solen igen og vi kan indhalere den friskeste og blødeste luft man kan tænke sig.  Her er meget grønt og kontrast farverne stortrives. Man tager sig selv i at falde i svime over en blomst, et flot træ eller alle frugterne som vokser her. I dag har vi plukket guava og passionsfrugter i junglen, de smager skønt. Vi bor på et Eco-resort med heste. Franskmændene kommer her en uge for at vandre, ride og nyde naturen. Det er ganske anderledes end det vi er vant til.

Flot blomst

                                                                          Guava

Vi har været øen rundt, det har været lidt af et problem at få værelser da der kun findes ganske få hoteller, men det lykkes som altid – med sjove erfaringer at tænke tilbage på. Vi har boet på det lokale værtshus med 5000 kasketter i loftet, ved siden af provinslufthavnen hvor den udstationerede franskmand kom hjem efter en lang dag i nikkel-minerne, hos den indfødte kvinde nede ved stranden under palmerne i en af hendes 4 hytter. 

Her er vi happy

Hytten

Palmer og strand

Busholdplads

Flot udsigt

Flot dame

Klippen

Vi har talt med et ældre par som talte glimrende engelsk. De havde været her i 40 dage og rejst rundt hele øen for at endelige bestemme sig for at det var i Frankrig de skulle bo og ikke på en ø langt ude i Stillehavet. De fortalte os om øens kultur, folket og politik. Alle på øen her har fransk pas – vi har endda set nogle projekter støttet af EU. Meget interessant. De fortalte os også om forgiftning af de lokale fisk som spiser af koralrevet, en virus som man kan blive meget syg af, har været inde på nettet for at læse om det … en kendt sag hvor der ikke er noget modgift. Terrible!

Citrontærte og chokoladekage købt i et skur på vejen.

Nu har vi set øen og vender tilbage til sydkysten i 3 dage – derefter vender vi næsen mod New Zealand.  Jeg glæder mig til at kunne tale og forstå hvad befolkningen siger og ikke se Claus stå på tungen hver gang han skal brillere med sit fransk.