Cairns

Vi passerede en by som hedder Gove på flyveturen til Cairns,  den ligger i det nordligste Australien som fremstiller aluminium, vi er meget langt fra civilisation og ingen vil bo her – her kan man kun tjene penge. Lufthavnen/byen er opkaldt efter en pilot som blev slået ihjel her under 2.verdenskrig hvor lufthavnen blev oprettet som base mod Japanerne.

I Cairns er der dejligt, her er en havn, behagelig varme og brise, meget grønt og en superstor swimmingpool med strand til alle byens beboer. Her går man ikke i havet på grund af krokodiller og jellyfish.

Vi har lavet nogle udflugter, blandt andet til en by som hedder Port Douglas. Byen har virkelig en flot og lang strand- det har hele kysten - men ingen tør bade her.

Vi har boet i Cairns hele tiden og nyder livet i byen.
Der er en ting som vi begge er meget fascineret over – her hænger store flyvende hunde i træerne. Jeg lyver ikke hvis jeg siger flere tusind. De starter hver aften ved 19-tiden og flyver ud til sumpen for at spise. Trækronerne er fyldt med dem – de er hver over en halv meter lange når de hænger der og sover, vingefang er over én meter. Nogen siger at de ikke angriber mennesker andre siger at de gør. Jeg vælger at tro på det første.

 Vi har besøgt Kuranda – en hippie by fra gamle dage – her var vi ude at sejle på Barron floden – Claus tabte sin kasket til skildpadderne. Fantastisk jungle med krokodiller og flotte fugle. Herfra tog vi videre til Granit Gorge – som er et sted hvor der lever bjergkængurus – Claus fodrede dem – de var meget søde. 

Se den lille unge på maven
Så skete det som jeg stadig kan mærke i min krop – vi klatrede over nogle sten og fortsatte ind et område med kun sten og ingen vej tilbage. Vi klatrede i 1,5 time!! i 40 graders varme for at komme ud igen. Her var dinosaurer - spor- små vandkilder, kun store sten og klipper. Det er meget lang tid siden jeg har været så bange.  B.S. Christiansen ville være stolt af mig – der var mange hop mellem klipperne som skulle overvindes… .   Damen i receptionen fik et chok og skældte os ud når hun fandt ud af vi havde klatret på klipperne og i sandaler. Jeg har stadig meget ondt i mine lår.

 Dinosauer

På vejen hjem passerede vi en kaffefarm www.jacquescoffe.com.au – vi fik dejlig kaffe for at styrke os til hjemturen som gik ad meget snirklede veje. Her mødte vi kvinden som sammen med sin afrikanske mand ejede farmen. Hun havde en karisma udover det sædvanlige. Smidt ud af deres farm med 150000 kaffetræer i Tanzania med 2000 dollars  i cash i hånden startede de den første kaffe farm i Australien- med diverse besværligheder. Hun viste os rundt i sin have og vi fik nybagte marengs og skøn kaffe. ”Never give up” var hendes slogan – fantastisk kvinde.

Vi har også været oppe på højlandet i en kilometers højde, spiste frokost på en oste- og chokolade farm, og kørte rundt på dirt-roads i flere timer – en ægte tætvoksende jungle og fantastisk natur.

 Vi drak kaffe i en lille skurby, hvor mange australiere holdt ferie i små blå skure langt væk fra al civilisation. Hyggeligt.

Vi nyder det.

Udsigten fra vores værelse på Hotel Plaza på Esplanaden

 Australierne tænker anderledes end os