New Zealand 3

Wellington har været en spændende og våd fornøjelse. Claus proppede sine sandaler i tørretumbleren for at få dem hurtigt tørre– det viste sig at de krympede 2 nummer!  Vi forlod Wellington i regn- og stormvejr,  i våde og stadig for små sko, færgen sejlede godt trods storm (74 knob) og kæmpebølger som var højere end færgen. Kaptajnen besluttede at gennemfører turen.!!!!

 Vi sad helt forrest og holdt horisonten i 3 timer – med spyposer indenfor rækkevide. Den første halvanden time var forfærdelig, men efter at vinden kom ind fra siden og efter at vi kom ind i bugten gik det meget fint. Vi havde selskab med 2 seje kvinder som oprindelig var fra Skotland, men havde boet her næsten hele deres liv og var nu på vej til bryllup i Christchurch. De syntes det var totalt morsomt med historien om Claus’ sandaler – de glemmer os aldrig. Jeg har lidt svært ved at forstå mig selv, men skibet havde ikke nogen for form for sikkerhedsinfo – ved stadig ikke hvor redningsvestene ligger – hvorfor undersøgte jeg det ikke??men jeg bare accepterede det! Vi fik øje på en flok delfiner foran båden mens vi sejlede igennem fjorden – skønt syn.

Jeg forstår den ikke helt - men tænkte på os vinterbader!?

Vores ny bil er hvid og kører som en klokke. Første dag endte vi i en lille by som hedder Nelson – trætte men dejligt solskin. Her er en anden temperatur – meget friskt - cirka 10 grader om morgenen og midt på dagen 22-23 grader. Vi er meget heldige, en sommer de ikke har set tidligere.  Solen skinner fra en skyfri himmel og vi kører rundt fra den ene flotte strand til den anden. Den tropiske skov er en blanding af palmer og fyrtræer – en usædvanlig blanding. Vi skal ikke tale om alle disse fantastiske blomster som står i vejkanten og bare blomstrer – hortensia, acapantus og liljer. Vi er kommet til høje bjerge og snirklede veje – hold da op hvor er det smukt i klart vejr.

 I Westport er der ikke andet end en lang gade, (minder lidt om Thorsminde på vestkysten) – en pige fortalte os at vi ikke skulle kigge nogen i øjnene for så varslede det bank. Hun udtalte det som New Zealands asshole. Ja ja men det skete ikke noget og Claus fik haj til middag.

Vi har set et sted som hedder Punakaiki –Pancake rocks  – fantastisk syn når vandet puster sig igennem klipperne og laver lyde blowholes. Kalkstens klipperne ligger lag på lag, er skabt på havets bund for millioner af år siden og rejser sig nu lodret op af vandet. Bagefter fik vi pandekager med sirup, stegte bananer og bacon! til frokost, selvfølgelig.

Vi har boet i en hytte oppe i skoven langt ude på landet. Der var ikke nogle værelser til at få på grund af et Ironman – arrangement som startede næste morgen - alle hoteller/moteller optaget. Vi spiste aftensmad på dette lokale spisested og fik dejlig spareribs og lammesteg med mintjelly. Her var der en velgørenheds indsamling til en lille pige som havde fået kræft og skulle opereres (her skal man selv betale) – der var rigtigt mange mennesker som mødte op til en gang auktion om små ting.                                                        

Vi gik en tur på stranden som var fantastisk med masser af træsplinter og solnedgang.

Glacierer er fantastiske og imponerende – vi gik og gik og nåede næsten helt hen til den – med fare for sammenstyrtninger og ras kom vi til den flotte Fox Glacier. Den er imponerende.

Kineser er et fantastisk faktum – de kommer i små busser løber af sted op på klippen og tilbage igen og de fotograferer hele tiden – næsten ligesom mig – de har altid travlt. 10 små kineser….. Bevis på det ultimative bryllupsbillede var et par som blev fotograferede ved glacieren iført alt bryllupstøjet som de havde slæbt med fra Kina – der var koldt og den stakkels brud stod der hvid og iskold i sin flotte bryllupskjole for at opnå dette fantastiske billede med en grå glacier i baggrunden. Noget af en oplevelse for alle os der gik forbi i varmt tøj og vandrerstøvler. Nå ja – hm – Claus var iført sandaler, sin tropical jakke og shorts!, der blev kikket til ham fra de professionelle guider og andre som var udsyret med reb og hakker. Vi er sikker på at der kommer et indslag i den lokale avis om de to mærkelige menesker som ingen respekt havde for deres flotte bjerg og isbræ.

Fox Glacier

Nærbillede af isen

 Det store hit er at tage en helikopter tur op til toppen af glacieren – det var der nogen der gjorde, men til trods for mange anbefalinger fra Anna-Magrethe blev vi på jorden på grund af de lave skyer. Men det var under alle omstændigheder et imponerende syn.

Vi har nu passeret en hel del flotte bjerge og befinder os nu midt på øen. Her er nogle af det mest blå- turkise søer. Hvordan kan det lade sig gøre?– det er bare så breath taking. Jeg fotograferer og fotograferer. 

Jeg er blevet bidt af en lille bitte sort ”myg” en sandfly – den beskrives som Dracula from the West – jesus den kan klø.. og jeg mener klø. Kris kras kris kras – et rent helvede, men det hjælper med lidt salve.

Claus har meldt ud at han er overloaded og hans hjerne kan ikke mere, det er så flot.  Vi kører bare videre, det må han arbejde med når han kommer hjem, lige nu har vi ikke tid…..flere fantastiske oplevelser venter...

 

Rejse indtil nu.--Klik for stort billede